Global kapital pitcher for danske startups

1,2 milliarder kroner. Så mange penge skal en ny serie af investorevents gerne trække fra internationale venturefonde hjem til danske startups. Målet er fastholde de internationale venturefondes opmærksomhed på den danske startupscene over hele året. Balderton Capital, Kinnevik og Atomico er blandt de første, der på mandag pitcher for udvalgte danske iværksættere.

Vækstboost til #dkstartup

Grottedykkerne, der i sommer reddede 12 thailandske fodbolddrenge ud af en grotte i Thailand, brugte bl.a. danskudviklede dykkerkameraer til missionen, der krævede særligt solidt udstyr. Startuppen bag kameraet har netop fået et tocifret millionbeløb af Nordic Alpha Partners til at forsyne dykkere i hele verden med det højteknologiske kamera.

23 nye startups er blevet optaget på vækstforløb hos Accelerace. De kommer fra alle hjørner af teknologi, geografi og produkter. Se her, hvem de er.

Kryptovinter og robotsex

Robotter som selskab for demente eller som sexpartnere. Ugens podcast fra Techtopia handler om forholdet mellem mennesker og robotter.

Under halvdelen af de startups, der pitcher i Løvens Hule har fået investeringer. De fleste startups kommer med værdiansættelser, der ligger over, hvad investorer normalt sætter penge i. Blog fra Keystones om, hvad vi kan lære af Løven Hule.

Vinteren har været hård ved kryptovalutaerne, der er raslet ned i værdi. Men der er masser af saft, kraft og forår i teknologien bag, og innovationen bugner i blockchain, skriver Carl Jenster fra ARYZE.

Nordisk impact

I samarbejde med Impact X, Danske Bank, Dansk Erhverv, Merkur Andelskasse og en række andre gode kræfter ud i investering og iværksætteri er Bootstrapping partnere på The One Initiative, der kortlægger og matcher impact-investeringer i Norden. Vi har brug for din hjælp som investor. Deltag i den store nordiske undersøgelse, og del også meget gerne i dit netværk. Vi kommer til at skrive meget mere om impact-investeringer i Norden. Så, stay tuned.

Derfor skal du være med:

Vi har i Norden en enestående mulighed for at blive et epicenter for impact investment. Folk kommer hertil fra hele verden for at lære af vores måde at kombinere samfundsudvikling og god forretning. Men vi mangler data og dokumentation for at brede det ud. Derfor anbefaler jeg alle private investorer i Norden at deltage i denne spørgeundersøgelse.” Jesper Højbjerg, næstformand i Danish Business Angel Network og bestyrelsesformand i Bootstrapping.

God fornøjelse!