Kilde: Getty Images

Er danske iværksættere f*cked? – Next generation Seed Capital – Marie’s Measurelet-succes – Ikke så frit internet

 

Er du en helt – eller er du f*cked som iværksætter? Det er dagens 15.000 kroners spørgsmål. Iværksætter Esther Dora Rado mener, iværksættere er f*cked, fordi de lever under fattigdomsgrænsen i Danmark, mens et heppekor af politikere taler dem op. På Bootstrapping mener vi nærmere, at statens synlige hånd er holdt under alt og alle under corona. Og at vi i øvrigt står med en fantastisk næste generation af vækstiværksættere. Ugens udvalgte er et godt eksempel, Marie Lommer Bagger fra med- og deeptech løsningen Measurelet, der nu skal ud i verden. Men vi mangler i høj grad en investorkultur for vækstaktier, og vi mangler forståelse for forretningsmodellen fra investorer til journalister. Dagens klumme F*ck, er startups virkelig f*cked i DK? handler om forskellen på iværksættere på fattigdomsgrænsen og de næste generationer af vækstiværksættere, der som Marie klarer sig fantastisk.

Næste generationer i venturefondsvirksomheder kommer nu, hvor branchen i tech er tyve år gammel, ligesom mange nye mikroventures er på vej. Det er ’people ’s business’. Man er et team i et meget kompetitivt landskab, som vi godt kan kalde et dealflow, men som jo består af tusind founders, man sourcer i. Og derefter skal man løfte og støtte de founders, man indgår ’ægteskab’ med. Det er reelt de få general managers, der ligesom partnere i advokat- og rådgivningsvirksomheder er omdrejningspunkt for det. Og nu har den førende og første egentlige danske venturefond, SEED Capital med Ulla Brockenhuus-Schack i spidsen annonceret, at Ulla går fra borde om et par år. Peter Egehoved, general manager og ansight på SEED næste generation, har vi udfordret på, hvordan han vil tackle den ledelsestransformation, venturefonde eller foretager i egne porteføljeselskaber.

Hvis du ikke er f*cked, men tror, du kan komme op over kontanthjælpsgrænsen på 10.412 kr. eller fattigdomsgrænsen på 15.000, kan du jo prøve at starte op. Der er råd i dagens podcast fra Vækstfonden. Du skal nok bruge internettet på at markedsføre dig. Men hvordan reguleres det såkaldte ’fri internet’ i fremtidens Europa? Det handler Techtopia 238 om. God læse- og lyttelyst!

 

F*ck, er startups virkelig f*cked i DK?

Hvorfor i hede hule skulle vi opfordre flere håbefulde borgere til være iværksættere, når godt halvdelen mislykkes, og en stor del af resten lever ad helvede til,” spørger Esther Dora Rado. Hun mener, du erf*cked”, hvis du vælger at være iværksætter. Er du enig med Esther? Eller synes du, vi aldrig har haft så stærk en generation af vækstiværksættere som nu? Døm selv.

 

Ugens startup: Measurelet, MedTech og Marie

Man kan i al fald lykkes som vækstiværksætter i Danmark. Marie Lommer Bagger er et fantastisk eksempel. Hun så på sin hospitalsarbejdsplads et praktisk problem med væskebalance og har brugt fem år i Future Box på DTU på at løse det. Og nu står hun med en deep tech, der via investering fra PreSeed VenturesDreamcraft Ventures og Vækstfonden skal ud i verden. Et klasseeksempel på potentialer i dansk MedTech, hvor vi har alle forudsætninger for at skabe stærke startups. Læs om Marie og MedTech.

 

5 skarpe til ugens investor: Peter Egehoved, General Partner, SEED Capital

Venturefonde er aktive i at skifte ledelser i scaleups. Men hvad når de selv skal skifte ud og få næste generation frem? Vi har udfordret Peter Egehoved, yngste generation general partner i SEED Capital på transformationen og dagen efter Ulla, Lars og Niels. Læs Peters 5 skarpe om SEED.

 

Techtopia 238: Det vilde internet bliver tøjlet

Elon Musk siger, han går én vej tilbage til et frit internet, Magrethe Vestager og EU en anden. De vil regulere den i dag komplekse digitale infrastruktur hårdere, så hate speech og ulovlig handel, krænkelser af ophavsret og ytringsfrihed bliver sværere. Men hvem skal håndhæve det, hvordan? Techtopia diskuterer regulering af internettet. Lyt med.

 

Vækstfonden: Sådan kommer du i gang med den tidlige virksomhed

Danmark er f*cked som iværksætterland, refererer vi iværksætter Esther Dora Rado ovenfor for at sige. Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv fremfører altid, at Danmark skal være verdens bedste iværksætterland. Hvor langt kan vi med egen hjælp komme fra det ene til det andet? Hvordan kan du som tidlig iværksætter få del i den kapital og rådgivning, som Innovationsfonden stiller til rådighed? Lyt til gode råd.

 


 

Danske Banks 4. hold

Vi er rigtig glade for, at flere og flere stiftere og ledere af startups og scaleups finder vej til Bootstrapping. Og i dag kan vi byde velkommen til 20 tidlige investorer til at følge vores form for overblik over og diskussion af, hvad der sker i økosystemet. De er ikke fodboldspillere på et 4. hold, snarere et førstehold, men i al fald 4. generation Danske Banks Angel Investor Academy.

På Bootstrapping fløjter vi til kamp igen på fredag. Alle generationer er så velkomne. Bare de vil være med til at give lidt til vores herlige økosystem.