Andreas Cleve’s case – Growth fund to come! – Dobbelt dødsrate – ’Ny’ EIFO-strategi – Kvante & Krypto – Paris calls – Thomas fra paradis – Lunar lyset – Fede investorer & events

Jesper Højberg Christensen jesper@bootstrapping.dk 6. oktober 2023, kl. 10:08
0 kommentarer

 

Så kom vi ind i årets sidste kvartal, hvor det hele eller halve nok skal blive hentet hjem. Der er nok at se til og snakke om i dette herlige økosystem, og i dag skal vi bl.a. rundt om:

  • Andres Cleve’s B-runde og hvordan vi får dansk vækstkapital
  • Få nu kapital nok fra start – ellers bliver du over-dødelig!
  • EIFO’s nye husstrategi er god. Nemlig ikke særlig ny
  • Årets lobbyist spidder skatterne fra helvede
  • Lunar lyset – og Fin Techs all time low
  • Krypto mentalitet – og Sam Bankman-Fried
  • De dybe investorlommers uge
  • Fede events i farvandet

 

Andreas Cleve – og den store mangel i vores økosystem

For at have et ordentlig samlet økosystem i Danmark, der kan skabe fremtidens forretninger, mangler vi én ting: Vækstkapital efter serie A. Nu, hvor de fleste vælger venturevejen, skal der ikke allerede så tidligt som efter serie A stå en bom ved Danmarks grænser med påskriften: ”Her tvinges du ud af landet. Ikke bare kan du ikke få lov at få arbejdskraft ind, ikke bare overøser vi dig fra snart med tåbelige skatter. Men du kan simpelthen ikke få kapital, hvis du ikke rejser ud af dette i øvrigt ret fine land.”

Andreas Cleve fortæller i vores kommende Bootstrapping podcast nuanceret om, hvor Corti med 70 % af sit marked i USA og med venturefonde som Atomico og Proseus inde her i deres nye serie B-runde alligevel forsøger at bevare meget kontrol og udvikling i Danmark. Og det er ikke bare, fordi Andreas hellere vil bo på en gård på Fyn end i det New York, han og Lars Maalø nu for en periode flytter til.

Corti er bare seneste eksempel på, at kun EIFO og Augustinusfonden har kunnet følge med til serie B. Vi mangler i den grad en flerhed af growth fonde, der uden at blinke kan levere 50-100 mio. kr. til en god case. Og mere, hvis det kommer dertil. Men glæd dig til at lytte til Andreas mange pointer.

Den gode nyhed er så, at jeg er ret så sikker på, der kommer en dansk growth fond. Det var en mærkesag for Vækstfonden allerede før fusionen til EIFO, og mon ikke den kommer på plads i 2024. Måske i en større EU-konstellation vil EIFO få mandatet. Og jeg håber – ja, jeg ved godt jeg her gentager mig selv – det er på et pænt tocifret milliardbeløb og til at understøtte flere private fonde. Og hvad skulle vi egentlig også ellers have brugt fusionen mellem Vækstfonden og EKF til?

Alle de politikerreaktioner på, at vi tabte hele første generation af unicorns for tidligt til Silicon Valley, er ren snak, hvis der ikke er kapital. Hvis vi kun snakker om, at vi skal have mange iværksættere i gang, bliver vi jo bare et innovations-laboratorium, hvor vesten og østen tager de bedste og hele den kommercielle gevinst. Om staten kommer med vækstkapital, eller de mander sig op til som i England at få en aftale om lidt procenter af vores 3.-4.000 mia. kr. i lønmodtager-pensionskapital, må de finde ud af. Men det her er en bunden opgave.

Toke Reichstein professor på CBS, præget af nordjysk fornuft, sagde det forskerklart på Erhvervsudvalgets høring i sidste uge: Al forskning viser, at det eneste sikre parameter for at skabe unicorns i et land, er at stimulere, at der er risikovillig kapital.

 

Founders med dobbelt dødsrate. Få nu kapital nok fra start

Det er trist at se på de startups, der prøver at realisere deres forretningsplan, selv om de ikke har rejst den kapital, de selv i deres pitch-dæk skriver, de reelt skal bruge. Og der er nu beviseligt kæmpe forskel på fordelingen af den dødsrate, vi kender så godt på, at 50-70 % af startups er væk fra jordens overflade efter 3-5 år:

”Allerede efter det første år er næsten fire ud af ti iværksættervirksomheder inden for de innovative brancher, som starter med en lav egenkapital, ophørt, mens det samme kun gælder godt hver tiende, når vi ser på de bedst polstrerede iværksættervirksomheder. Kapitaliseringsgraden er afgørende. Det fremgår af de kurver DI og Finans Danmark har udviklet for, hvor stor og vigtig en vækstdriver risikovillig kapital er for innovative virksomheder.

Pointen fra Sine Linderstrøm i DI og fra bankernes organisation (som jeg ellers sjældent oplever kærer sig voldsomt om vækstiværksættere) er mere samfundsmæssig op til regeringens iværksætterform: ”Derfor er det vigtigt, at regeringens kommende iværksætterstrategi gør det mere attraktivt at investere i iværksættere og vækstvirksomheder.” Ja, som DanBAN’s politiske gruppe foreslog her i sidste uge, skal beskatningen af risikovillig kapital ned på OECD’s 20 % niveau. Og et iværksættefradrag i skatten kan give almindelige borgere det skub, der gør, at de tør investere i de vildt risikable projekter, startups præsenterer. Samme kunne gælde i pensionsselskabers PAL-skat.

I corana-perioden blev hånden holdt under alt og alle. Problemet i pre-seed og seed-faserne i Danmark i dag er ikke, at der er startups og vækstvirksomheder, der tidligt går ned. Et problem er derimod, at for mange vælger at starte ud på for åbenbart dårlige betingelser. Altså med for lav kapitalisering og også nogle gange uden nok traction. To forhold CEO Kim Baden-Kristensen, diskuterer i vores artikel om ugens startup, Brain+.

 

EIFO ’s nye husstrategi er god

Som ved alle fusioner skal der bruges tid og fine managementkonsulenttimer på at lave en ”ny strategi”. Hvis omverdens- og markedssituationen ikke har ændret sig, ender alt alligevel ofte ved det gamle, bare iklædt nye ord og modeller. Hos EIFO – som trættende mange andre steder – sker det med brug af den fantasiløse og flade ”Det strategiske Hus” , der bare stabler termer ovenpå hinanden i stedet for at udfordre den indre logik. Og så, når det er overstået, ender strategier i lidt stoleleg. I EIFO’s tilfælde startede det med stolelegen, og her stod der hurtigt EKF bag på det store flertal af instruktørstole. Derfor bør det berolige mange i startup-økosystemet, når jeg skriver, at i den del af strategien, der vedrører startups – dvs. ud over lån og garantier 127 egenkapitalinvesteringer og 75 fonde – skal der ledes med lup efter ændringerne i husets møblering. Ros for det. Jo, investeringerne skal som i hele EU gå mod det bæredygtige. De danske styrkepositionerne (Life science, Agro & Energi osv.) skal styrkes. Diversitet skal fremmes. Og økosystemet 2.0 skal også rumme vækstkapital, som jeg skrev om ovenfor. Alt velkendt fra Vækstfonden. Rum der var designet før fusionen. Godt.

Det, jeg tror, i praksis bliver det virkelig nye, er det lille ord compliance, der står i en yderste kasse over husets kælderetage. Den risikerer at fylde meget. Primært fordi en utilsigtet bivirkning af fusionen er, at EU’s statsstøtteregler kommer i sving på de ventureinvesteringer, der ellers er gået under radaren. Det kan blive grumt. Fx kan EIFO, hvis de igen sender en ventureinvestering på vækstbørsen a la Donkey Republic, ikke lave opfølgningsinvesteringer! Og så er det nærmest meningsløst. Sådan kan vi opleve benspænd af endnu ukendte dimensioner.

Sekundært viser den også, at EIFO’s nye kæmpe størrelse alt andet lige gør, at organisationen vil agere endnu mere politisk. Bare på en bagvendt måde. Hvor Vækstfonden mest var præget af bankfolk, der elskede at lave forretning, vil EIFO pr. default forskyde vægten mod mere at agere som politiske embedsmænd. EIFO-ledere vil nu mere tage sig i agt for, hvor de sidder sammen med hvem og indirekte blåstempler hvad. For det er jo fx ikke rart at forestille sig en erhvervsminister blive lobbyet op imod egne embedsmænd fra store EIFO. Så EIFO skal ikke med i netværk eller organisationer med for voldsomme, vilde eller woke politiske ideer. Kun med de sikre. Så de vil let blive politiske i betydningen forsigtige, risiko- og fejlminimerende. Men strategien er landet fint. Nu starter virkeligheden i det nye hus i Nordhavn. Og alt ligger som bekendt i execution. Held og lykke!

 

Årets iværksætterlobbyist spidder skatterne fra helvede

Folketingets erhvervsudvalg holdt en høring i Landstingssalen i sidste uge. Stemningen var gemytlig, hvad enten det var fordi, de havde været på studietur til Startup Nation Israel, eller ikke blev meget udfordret af talerne. Lige med undtagelse af Thomas Black-Petersen, FBV, der fik kørt hårdt på med det, vi i et års tid har diskuteret i FBV og her: Urimeligheden af lagerbeskatning, manglen på adgang medarbejderaktier og for høj aktieavancebeskatning. Thomas satte Nico Blier-Silvestri fra Unity ind i salen og viste alle forsider fra Finans til Berlingske, der eksemplificerer, hvordan skatterne fra helvede ødelægger muligheden for at skabe varig vækst ud af Danmark. Thomas saftige indlæg bragte vi her i tirsdags, og det er god læsning. Og eksemplerne kan vi snart udenad:

  • Nico Blier-Silvestri, med en skattegæld, der vil tage ham 23 år at betale tilbage, fordi han optjente medarbejderaktier.
  • Jakob Neua Nørgaard, der måtte betale 8 mio. kr. i lagerskat, af penge han aldrig har tjent.
  • Peter Holten Muhlmann,der fik en skatteregning på 6 mio. kr. efter børsnoteringen, af penge han aldrig så.

Den socialdemokratiske ordfører Per Husted Nielsen sagde til sidst til Thomas, at “Hvis der ikke findes en pris til årets lobbyist, så vil jeg stifte den, og så vil du få den”. Man kunne også vende den om og sige, at politikerne i årevis har siddet på hænderne og vendt det døve øre til. Men tankevækkende at Thomas Black-Petersen på ingen tid er gået fra IT-iværksætter til DanBAN business angel har fået sat nok så skarpe politiske dagsordener som det dusin organisationer, der prøver at varetage vækstvirksomheders vilkår. Men jeg tror nu ikke, godmodige Per Husted synes, Thomas er fra paradis.

 

Lunar lyset – og Fin Techs all time low

Det har været Nordic Fintech Week, og som jeg har hørt det, var der fint med gode møder og diskussioner. Vi har jo mange dygtige fintechs, men ikke mindst her er fundingen udfordret – i hele EU. Sifted havde en figur i ugen, der viste forskellen mellem nogle af de største investorer 2022 (hvor bremserne jo endda var blevet hugget i) og så til nu her i oktober 2023: ”So far this year, just $379m has been invested into pre-seed and seed-stage fintechs in Europe — compared to $995m for the whole of 2022.” Det er gået fra halvskidt til værre. Nemlig ned til før 2018 niveau. Seedrs er eneste, der har holdt niveauet, hvilket fortæller, at fintech har måttet søge til aktiecrowdfunding for at komme videre. Meldingen er dog også, at 4. kvartal bliver bedre, og det svarer til den svagt spirende om ikke optimisme, så håbefuldhed, jeg synes der er.

For den bedste halvdel. Og hvem hører til den? Det gør i min optik fx Lunar bank, selv om danske bankeksperter har det med ikke mindst her at være kritisk. Nok fordi den fintech, som neobank kan sammenlignes med, er kendte banker. Jeg er ikke analytiker, men ville nu ikke være voldsomt bekymret over de metrics, der er i regnskabsmeddelelserne. Nok så interessant snakkede jeg på TechBBQ med en Lunar-medarbejder, der spontant fortalte, hvor fed en arbejdsplads det var for hende, også trods fyringer. Det vigtige var gå-på-modet og det med at kunne droppe det, man stod med, for at hjælpe hinanden på tværs. Det var sjovt at lytte til, ikke mindst når jeg livslangt har oplevet bankfolk bruge oceaner af krudt på intern positionering. Men den slags indgår jo ikke i et regnskab.

Noget af det, der giver mig håb for fintechs fremtid, er forslaget til en ny EU-Open Finance-forordning om deling af kundedata. Financial Data Act (FIDA) er så teknisk, at jeg i al fald flygter. Men essensen er enkel: Bankerne har måttet opgive at holde på betalingsdata. Nu skal de så fra 2025 også åbne andre data om kunderne. De skal dele data med fintechs. Og andre 3. parter, hvor Finans Danmark og F&P selvsagt ret lodret er imod at dele med big tech. Det er til at forstå. Men set fra alle små danske fintechs er det bare lige det, der skal til for at åbne muligheder og markeder op.

 

Krypto mentalitet – og Sam Bankman-Fried

Ikke kun Donald Trump skal for retten. Det skal en startup founder også. Nemlig Sam Bankman-Fried. Det sker i New York nu et år efter hans spektakulære svindel og kollaps med FTX, dengang vurderet til 300 mia. kr. Alle de fine venturefonde som Sequoia havde lavet due dilligence og investeret massivt! FTX var perlen i krypto-land.

Uægte perler kan blegne, men kryptoaktiver og blockchain-teknologi er kommet for at blive, når børnesygdommene er ovre. ”Med den nye EU-regulering har danske investorer en solid platform til at deltage i den næste bølge af teknologisk innovation. Det skal vi være klar til at udnytte, men først må vi forlade vores fordomme om krypto.” Det kan du læse om i en klumme i Bootstrapping Pro på tirsdag, hvor Northstake-folkene Jesper Jespersen, CEO og Thomas Daugaard, crypto analyst, forsøger at råbe investormiljøet op med ordene ”Det er på tide, at danske investorer forstår sammenhængen mellem teknologien og aktivet”.

 

Tips & Tricks – Personer og Transaktioner

 

Riparbelli & Cleve gør det særlig godt

En del hørte nok CEO i Synthesia Victor Riparbelli tale på TechBBQ om AI. Det giver også en vis faglig tyngde, når NVIDIA m.fl. samtidig havde skudt 628 mio. kr. ind til en unicorn værdisætning. Amazon, Johnson & Johnson m.fl. bruger Victors og Steffen Tjerrilds Synthesia platform til at lave AI-genereret video. Cirka det samme kan siges om Andreas Cleve og Lars Maalø, der jo har modtaget ca. 450 mio. kr. i deres serie B-runde for deres AI-baserede detektering af patienter. Som skrevet går vi i dybden med den investering i vores kommende Bootstrapping podcast. Her vil jeg bare konstatere, at vi har danske eksempler på AI-udvikling, der virkelig sparker …

 

De dybe investorlommers uge

Henrik Fisker. Hvilken founder kan ikke dagdrømme om, at der pludselig står en investor med en skotøjsæske med mange millioner? For Henrik Fisker med elbilmærket Fisker Inc. blev det cirka til virkelighed i ugen. Når man som innovator vil udvikle ”verdens mest bæredygtige bil”, men kører med et underskud på 1,4 mia. kr. for første halvdel af 2023, må det være ret rart at få 1,5 mia. kr. ind ad døren. Men også for de par hundrede, der måtte have bestilt en Fisker bil! Og så kom de endda ifølge Finans ikke bare fra en dyb, men fra ”en hemmelig investor.”

Henrik Lind. Danmarks på papiret 20. rigeste mand og hans energi-eventyr kan du læse et længere interview med i ugens Berlingske. Lind vil ikke bare køre, men op at flyve med de store. Han kom med ¾ mia. kr. til SAS. Om SAS så kan løfte sig selv, får vi se. I al fald godt at de el-transaktions penge i et liberaliseret elmarked bliver geninvesteret.

Mr. VC. Sig ikke, at vi ikke har driftige ’jyder’, der tør tage risiko. Det tænkte jeg også, da jeg læste ugens investorportræt med Lars Bruhn, som i høj grad via Internet Ventures Scandinavia (IVS) var skaber af det danske økosystem for ventureinvesteringer. En af hans pointer var, at ”Det gælder mere end noget i verden om at finde nogen, der forstår din branche, og kan flytte din virksomhed hen til de relevante kunder.” Han har selv skaleret virksomheder til USA og Asien, og ja, det er godt, hvis vi kan få solide danske investorer, men ofte afgørende med kompetente udenlandske.

 

Ukraine kalder

Sergiy Tsivkach er CEO for UkraineInvest og en travl mand, for krigen kalder selvsagt på investeringer. Foreløbig har han ifølge Fortune tiltrukket 4 mia. kr. “It’s hard to focus when you see missiles over your head being shot down,” siger Tsivkach, men tilføjer: “When you see real companies come in and invest, and then you see the result of your work—that gives you wings.” Esben Gadsbøll er både på vingerne og kørte sidst vinterforsyninger til Ukraine. Han postede i ugen fra den store IT Arena tech-festival i Lviv. Esben vil med garanti gerne formidle investeringer i den ukrainske startup-scene.

 

Tag til Paris – hvis du er til tech og AI

Jeg talte i ugen ved en reception med Christian Motzfeldt, der skabte Vækstfonden og nu bl.a. er bestyrelsesformand i Better Energy og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Vi blev hurtigt enige om, at det er i Frankrig, det nu rykker. For Emanuel Macron har set lyset i at skabe nye franske tech virksomheder og lave grøn omstilling. Og ligesom Kina, men uden sammenligning i øvrigt, er Frankrig jo et centralistisk land, hvor staten kan rykke på meget. En af de private, der rykker, er tech investor Xavier Niel, der 17. november er vært for en stort anlagt AI-konference i Paris med NVIDIA som sponsor. Og i London synes de selvfølgelig, det er at gå dem og deres AI-konferencer i bedene.

 

Danmark som kvantenation?

Regeringen har sat 1 mia. kr. af i 2023-2027 og lanceret anden del af vores nationale strategi for kvanteteknologi på ryggen af forskningen i verdensklasse på Niels Bohr Instituttet samt DTU og Århus Universitet. Sidste år blev NATO’s nye center for samme forskning lagt her, og så har vi lidt balladen, som Politiken har beskrevet. For nogle af forskerne oplever, at den anvendelse vil trække deres forskning i retning mod anvendelse i forsvaret. Det med at forskning – ud over den basale grundforskning og undervisning – kan og skal bruges af samfundet, fx til forsvar mod Putin, er en drøj erkendelse hos mange forskere.

 

Mette med kant om kvant

Hvis ikke vi i Europa bare vil være taber i den globale konkurrence, ”så bliver vi jo nødt til at læne os ind i den. Altså, så skal vi jo være dygtigere i Europa. Så skal vi udvikle. Så skal vi være forrest på kvante , det gør vi rigtig meget for. Vi skal være foran på kunstig intelligens. Vi skal være foran på al den teknologi, der kommer til at løse klimakrisen.” Det sagde statsministeren i forbindelse med hendes åbningstale i Folketinget til gårsdagens Jyllands-Posten. Og det har hun ret i.

 

Gode events du kan joine

 

Du kan også joine Bootstrapping Pro med et prøveabonnement næsten så let som ingenting her. For ellers kan du ikke læse med. Og på tirsdag er er det fx Peter Mühlmann og Louise Herping Ellegaard, du ikke må gå glip af. Indtil da, må du have en herlig weekend.