Fra TechBBQ til FinTech Week og andre events mærker man de gode vibes i økosystemet. Men nu er det sandelig blevet efterår – snart falmer skoven trindt om land – med mange nuancer. Lad os få lidt overblik:

• Vi er i krig. Så hvad er lige nu allervigtigst at investere i?

• Skattekredit i skammekrogen. Kom til DTS politisk høring! 

• Gro, Gro. DanBAN 3.0 og Angella Invest

• AI effektiviserer flot. Men er det hovedpointen?

• Går grønt nu i rødt? Er PtX en papirtiger?

• Konsolider Tommy A. & Tommy A.  

• Bjarnes Gravens profit og Invest for Impact Denmark 

• Vildt dårligt: Kun 3,2 % er grønne og sociale investeringer 

• Hvad er lige nu allervigtigst at investere i?

• Vildt fede investorer: De jyske familiekontorer

•  Robotmafiaen og Nordic Eyes sølvæg! 

 

Det vigtigste, investorer kan gøre lige nu for vores fælles fremtid, er at investere i Ukraines forsvarsindustri. Ukraine fører både traditionel skyttegravskrig mod en Putin, der gerne sender sine unge i kødhakkeren. Og en mere avanceret krig, hvor innovation er særlig afgørende. Vi er første land, der direkte har investeret i Ukraines artillerisystemer, og vi gør en del for at understøtte med droner, satellitter mm. Vi skal så også få opbygget vores egen forsvarsevne – både militærets forsømte og civilsamfundets henslængte. Og det inkluderer alt fra kvantecomputing til robotter, fra rumfarts- til energiindustri. Så enkelt kan det vel siges. 

Alle dygtige iagttagere, i ugen hørte jeg Lone Wisborg, Danmarks NATO-ambassadør briefe, ser, at Rusland er omstillet til krigsøkonomi og nu udgør en langsigtet og geopolitisk definerende trussel mod os. Putin udfører allerede ret massivt hybridangreb med brandattentater, cyberangreb og desinformation mod NATO-medlemmer, der jo nu inkluderer Sverige og Finland.

Her i efteråret føler jeg det knugende, at Ukraine er afhængig af få stemmer i svingstater i USA og kan ende med at måtte acceptere mindre end deres oprindelige landområde i en fred. Josef Stalin skal engang have sagt, at det afgørende ved et valg ikke er, hvordan folk stemmer, men hvem der tæller stemmerne. Man kan kun frygte, at en flig af det også kan komme til at gælde i USA, når man læser om seneste rapport om Donald Trumps rolle i 2021 under stormløbet mod kongressen.

Alt det tænkte jeg efter en EIFO’s konference ved at læse dens white paper “Investing towards a new reality How to grow Denmark’s defense and security ecosystem” med perspektiv på, hvordan vi kan skalere Denmark’s forsvarstech via nye forsvarsfonde. I det felt går nu fx også Niels Vejrup, tidligere partner i Seed ind. Der er utallige barrierer og problemer i at få oprustet til næste og ikke den forrige krig. Men har vi noget valg?

 

Skattekredit i skammekrogen. Kom til DTS politisk høring! 

På samme måde som lagerskatten skulle sendes til helvede, burde Skattekreditten i SKATs praksis sættes i skammekrogen. Men sagen har været for svær for medierne og indtil nu også for skattepolitikerne, der ellers er hærdede nok. Derfor er det rigtig fint, at Esben Gadsbøll, Danske Tech Startups sammen med GoMore, der har en kæmpe tilbagebetalingssag kørende, har inviteret til høring med tre af folketingets skatteordførere. Det er nu 8. oktober kl. 16. 

Det er værd at dynge alle de cases, vi har haft i over 20 indlæg på Bootstrapping om skattekredit, op for at spørge: Kan det virkelig passe, at:

• vi har en ordning, der med sin likviditetsforskydning skal fremme vigtig innovation, men straffer den i en for os at se vilkårlig praksis, når det gælder vurdering af software?
• vi skal leve op til at dokumentere, at vores software er innovativ og fornyende år tilbage? Men hvordan bevise det i en verden af software og AI, der udvikler sig dag til dag, og hvor vi som i al F&U bygger ovenpå hinanden?
• vi i bedste fald bliver vurderet af jurister, ikke af nogen med reel forstand på software, og kan risikere at blive forkastet med argumenter som at software er opfundet? Opfundet ligesom hjulene er på en Tesla må forstås.
• når vi udtages til kontrol og får en sag kørende, kan vi enten betale tilbage med renters rente og måske gå konkurs eller køre en lang og dyr sag, som med garanti umuliggør enhver kapitalrejsning i flere år?
• vi udsættes for et bureaukratisk mareridt af en proces, før vi som fx Eikonice og Jørgen Bødker kan håbe at vinde i Landsskatteretten?

Kort: Skattekreditordningen er i sin danske form krænkende for retsbevidstheden og et benspænd for langt flere innovative startups end lagerskatten var. Sæt i gang!

 

Gro, Gro. DanBAN 3.0 og Angella Invest

Rentevendingen har sendt en pæn procentdel business angels hjem i hjørnesofaen. Det viste EIFO’s seneste rapport. Men nedgang giver også nyskabelser. Angella har haft momentum fra start, og CEO Kristine Leerbeck har mange initiativer på bedding for hendes 100 medlemmer. CEO Thomas Marschall for DanBAN lancerede i ugen i en film de 3.0 initiativer, han i starten af året lagde op til i Bootstrapping podcast #9. Det handler om et stærkt dealflow, lead angels forum, nye vertikaler for aktiviteter og nye mødekoncepter for foreningens 300 medlemmer. Derfor var det sjovt, at Dorte Gro som ugens  investor i Bootstrapping fortalte om sit dobbelte medlemskab af DanBAN og Angella Invest.  

Dorte Gro fik fra første Angella-møde om proptech ”et godt indtryk og en lyst til at være medlem af Angella og ”er dybt imponeret over, hvad Kirstine har fået banket op på de to år.” I DanBAN havde Dorte ”en stejl læringskurve i den første tid”. Nu, siger hun, ”elsker hun nu at være en del af DanBAN netværket”. For hende er det “et fristed, hvor man gerne må tale om penge og gerne må interessere sig for at ville lave en god forretning” og fortsætter: ”Min oplevelse er, at vi som personer er meget gavmilde med at dele erfaringer, viden og best practice. Vores business lunches, studieture og uddannelser er med til at gøre netværket meget stærkt og danne stærke relationer os imellem, hvilket jo er vigtigt, når vi investerer sammen.”

Dorte præciserer flot, hvad netværk ofte giver investorer. Det må være værd at tænke over for de op mod 2.000 business angels i Danmark, hvoraf næppe mere end 20 % er organiseret i foreninger. Må de gro.

 

AI effektiviserer flot. Men er det hovedpointen?

AI er definerende for al fremtidig softwareudvikling og for, at vi vil se betydelige ventureinvesteringer i den underskov af nye AI-teknologier, økosystemet frembringer. Det var hovedbudskabet Mads Jensen, SuperSeed i London har så ret i, i det internationale overblik han gav i Bootstrapping i AI-revolutionen: Vigtige udviklinger der lige nu former venturemarkedet. 

Det kan ikke undre, at AI også var hovedtemaet på fintech week, som redaktør Nikolaj Andersen samlede op i AI fik superkræfter på Copenhagen Fintech Week 2024. 2.000 deltagende – sådan ¼ af TechBBQ og også meget international.  

Det, der undrede mig fx på nordiske Fintech Week, var, at de mange pitchende startups nok alle kun brugte AI til at effektivisere enkeltprocesser i deres vertikal. Som jeg ser det, er den helt store gevinst, at AI lynhurtigt kan dykke ned i og sammenkøre helt adskilte områder, sådan med 80 % nøjagtighed. Og alle ved, at de fleste nyskabelser kommer, når hidtil adskilte ting sættes sammen. Og det er det, tech mere går efter i Silicon Valley. Måske er toget kørt for Danmark, måske kan vi komme lidt med, bl.a. fordi vi er førende på kvantecomputing.

For virksomheder starter alt et sted. Og effektivisering af især dummepeter-arbejde er da særdeles velkomment. Et eksempel, for dig, der ikke er så langt i AI-brug, kan du finde hos Rasmus Theilsø Madsen, Visma. Han gennemgår på LinkedIn meget pædagogisk, at med AI kan vi alle være softwareudviklere, og en hel organisation kan rykke med AI. I Visma-casen går det fra fælles brainstorm over MVP til senere salg af AI-produkter som fx legal tech til Vismas kunder. Vi er jo kun ved begyndelsen af AI-begyndelsen.

 

Går grønt nu i rødt? Er PtX en papirtiger? 

Energitransitionen er kernen i den grønne 2030- og 2050-omstilling mod Paris-målene. Den er lige nu udfordret, så det vil noget – lige fra Northvolt til Energiøen i Nordsøen. Det bagvedliggende problem er, at Kina har sat sig på de grønne energiteknologier og dumper deres enorme kapacitet af batterier, elbiler mm. i et EU, hvor det tyske industrimuseum – som Financial Times kalder landet – stadig ømmer sig over, at den russiske hane med billig gas er lukket. Så politikerne har det ubehagelige valg mellem at nå de grønne mål ved afhængighed af Kina – eller lade staterne finansiere de grønne løfter! 

Det er ikke småpenge. Den grønne brint er p.t. ifølge Axcelfuture mere end dobbelt så dyr som det fossile alternativ. Så er det svært at få økonomi i at levere den til tyskerne. Selv har vi jo nok grøn strøm, i hvert fald når vinden blæser i Danmark. Den politiske usikkerhed forplanter sig til projekt-usikkerhed for alt fra brintrøret ned gennem Jylland til energiøerne. Dertil kommer så andre dilemmaer:

• Små udsving i renten slår hårdt på alle de store projekter – tænk fx på, hvordan såvel kæmpe CIP’s med verdens største infrastrukturfonde som lille Better Energy må gennemregne deres projekter. 
• Efterspørgslen på europæiske elbiler er for lav, hvorfor Mercedes, BMW osv. udskyder deres planer, lukker fabrikker og dropper klimamålene. Producenterne virker på fortsat taberkurs, for billige grønne biler er nu engang fremtiden. 
• Nye hardwareteknologier får typisk skaleringsproblemer. Når Northvolt er i dyb krise, er det også fordi, de ikke kan få masseproduktionen op at stå. Det kører heller ikke helt så hurtigt som forventet fx for European Energys, der kal lave e-metanol, og sådan kan man blive ved
• Og så er der 34 % af 2050-omstillingen, der skal klares med tech, vi endnu ikke kender. Det er her, startups innovation skal til. Fx til energilagring på de vindstille og overskyede dage. Men kan vi finansiere scaleups?

For mig ligner det p.t. en midlertidig perfekt storm. Og den har ikke bare ramt vores nordiske startup darling, Northvolt der bliver svær at redde, men fx 6 ud af 11 af Ørsteds PtX projekter. FlagshipONE i Sverige skulle bl.a. forsyne A.P. Møllers bestilte containerskibe. Det projekt til 1,8 mia. kr. er ikke flagship mere. Lukket er også deres milliard-brintprojekt i Vestjylland og deres flybrændstoffabrik i Avedøre, der skulle levere til statsministerens lovede grønne flyvninger. 

At nogle brintboble-projekter pauses, nedgraderes eller lukkes, er ikke mærkeligt. Det er det, der sker efter første hype-bølger. Andre vil overtage projekterne. Som EIFO’s Peder Lundquist, der har den bundne politiske opgave at finansiere dele af omstillingen, diplomatisk udtalte til Berlingske for nylig: ”For to år siden var vores, markedets og politikernes forventninger til Power-to-X, grøn hydrogen og andre grønne brændstoffer helt klart, at vi ville være meget længere, end vi er i dag”.

Men hvem skal ellers finansiere skaleringen af green tech til kæmpe fabrikker? Draghi-rapporten taler om 800 mia. euro om året til industripolitik og innovation! Det vil være umuligt at få de institutionelle med på den uden garantier fra det offentlige. Det kan være tabsgarantier. Det kan være noget med, at de private får 6 % af afkastet før de offentlige fonde. I al fald blended finance. For skæver vi til statsstøttende Kina og USA, så kører investeringerne i brintprojekterne uantastet – kun i Europa halter de. 

Summa summarum: Energiomstillingen er uomgængelig. Skibe, fly og lastbiler kommer til at køre fossilfrit. Men hvem skal lave teknologien – og hvem finansierer omstillingen?

 

Konsolider Tommy A. og Tommy A.

I Bootstrapping podcast #3 forudsagde Tommy Andersen, byFounders, at vi ville se danske venturefonde, der ikke kan rejse deres anden eller tredje fond. En track-record i forhold til at kunne føre selskaberne videre ud, er helt essentiel. Det har byFounders vel selv gjort med scaleups som Monta og Corti, hvilket CEO i sidste, Andreas Cleve i øvrigt har rost byFounders for i Bootstrapping Podcast #2.

Der er for mange, der er startet med for lav kapitalisering i det nuværende marked. Der må ske en konsolidering af VC’s. Et godt eksempel kom for nylig, om end af grunde der nok i mindre grad var økonomiske end arbejdsmæssige. I al fald har Tommy Ahlers og partner Nicolaj Reffstrup med Look Up Ventures klimafonden nu lagt den ind i store engelske Giant Ventures. 

Giant har både seed og early growth fonde og kan derfor meget bedre end Look Up Ventures skalere. Ahlers – der altid er ret fantastisk til at begejstre om perspektivet i den grønne transition – skrev på LinkedIn: “Vi investerer selv et større beløb i Giant sammen med blandt andet EIFO, og målet er, at vi skal hjælpe endnu flere danske deep tech start-ups med at bygge store virksomheder.”  Ja, lad os hylde den type founders, der er klar til at bygge grønne fabrikker. Og de investorer, der som Giant tør løbe risiko, fordi de tænker langsigtet og har et moralsk kompas, der går længere end til deres carry. Som Tommy & Tommy. 

 

Bjarnes profit og Invest for Impact Denmark lancering

Ikke nyt, men velformuleret, sagde Bjarne Graven Larsen, Qblue i ugens Bootstrapping-interview: ”Det er kun profitable virksomheder, der kan være bæredygtige”, og fortsatte med, at selskaber skal have ”stærk forretningsplan, så de kan overleve. Ellers har de bare spildt klodens knappe ressourcer. Med AI tjekker Bjarnes team fx patentansøgninger fra virksomheder, QBlue investerer i, fordi det er en god proxy for innovationskraften i forhold til bæredygtighed.

I sidste uge blev der lanceret en stærk organisatorisk paraply for at diskutere, måle og og ikke mindst politisk påvirke impact-investering, nemlig Invest for Impact Denmark. Rolf Kjærgaard, tidligere Vækstfonden-CEO er formand og Birgitte Mathiesen, tidligere Den sociale Kapitalfond, direktør. Der var 200 deltagere, 60 % repræsenterede kapital, til premiere hos DI. Det helt store flertal virkede enige i Bjarne Gravens udgangspunkt. 

Men spændvidden i investeringsfokus er til at tage og føle på. Til den ene side fokus på do no harm, altså virksomheder flest og artikel 6-fonde, der kan få et skub af EU’s nye CSRD-krav til at rapportere bæredygtighedsrisici. Til den anden side Do good grønne virksomheder og artikel 9-fonde med  bæredygtighed som mål og fokus på at få den grønne transition op i gear.  

 

Vildt dårligt: Kun 3,2 % er grønne og sociale investeringer i Danmark

Det er altid klogt at kridte banen op med en analyse. Og Invest for Impact Denmark lagde ud med en sådan. Den belyser, hvordan det står til med impact-investeringer i Danmark. Umiddelbart overraskende for mig, at kun 3,2 % af alle danske investeringer kan ses som impact. Ifølge GIIN, Impact Europa 2022, er andelen for hele Europa 3 %, så tallet skal nu nok passe. Men overraskende for mig, fordi jeg subjektivt oplever, at stort set alle startups har et aspekt af impact. (Dog undtaget dem, der lige op mod ekspansive Temu sælger kluns eller helsekost på Løvens Hule e-commerce maner.) Derfor ser man vel også flere og flere fonde, der som PreSeed Ventures, byFounders m.fl. prioriterer negativ ESG-screening i deres due dilligence, så de i al fald kan være helt sikre på ikke at modvirke bæredygtighed. Så med de 3,2 % skal man jo nok tænke på de mange milliarder, der ruller rundt i det store erhvervsliv og på de offentlige investeringer. Der er lang vej! 

 

Vildt fede investorer: Det jyske familiekontor 

Familiekontorer investerer ofte med impact for øje. Selve ordet familiekontor lugter sådan lidt hengemt af cognacfarvede lædermøbler. Men ud over fordommen kan familiekontorernes rolle med at ville og kunne investere langsigtet og med opfølgning ikke overvurderes. Slet ikke efter rentevendingen. Jeg forsøgte indledningsvis at rubricere og se på typer af familiekontorer forrige onsdag i Sådan får du investering fra et familiekontor. Altså fra de jyske familier a la Holch Povlsen over underspillede excentrikere og til hjemvendte unicorn founders. Mange af de danske er meget professionelle – andre kunne nok blive bedre. 

Det gælder også i andre lande. På Fintech Week hørte jeg Frederic Botha fortælle om hans Simple platform, der hjælper ”offices to professionalize and be future-ready. Du kan selv læse hans artikler på Forbes.com. Og jeg snakkede med Ken Gamskjaer, CEO & co-founder af Aleta-softwaren, der bl.a. bruges i Hemonto platformen, der kan overskue et familiekontors samlede asset-allokering. Ken fortalte, at ”at 25 procent af familiekontorer ikke bruger andet tech end outlook og excel”. Der er altså et enormt potentiale hos de yngre og ikke så cognacfarvede familieforvaltere, der efterspørger nye digitale værktøjer. 

 

Robotmafiaen og Nordic Eyes sølvæg! 

Nordic Eyes guldæg er som bekendt femtech platformen Bellabeat. Så må ”sølvægget” i fond 1 være Blue Ocean Robotics. Investeringen på 13 mio € udgjorde hele 25 % af fonden. I lige udsendte Q2-rapport fra Nordic Eye er den værdisat til 14 mio €. Blue Ocean Robotics virkede dog allerede i problemer ved årsskiftet med et underskud på 160 mio. kr. i ’23 – nu akkumuleret til et samlet underskud på 500 mio. kr. Formentlig for ikke at blive udvandet optog Nordic Eye et lån på 6 mio. € hos A.P.Møller til at støtte robotcasen. 

Men det går skidt for robotindustrien, ifølge Carsten Steno i Økonomisk Ugebrev. Så hvor robotklyngen har været en tilbedt succes, er bøtten nu vendt. Der er simpelthen ikke efterspørgsel nok lige nu, fx fra den tyske industri. Alene Blue Ocean Robotics og On Robot har tilsammen nedskrevet værdier for 1,5 mia. kr. So far. 

Så der er knap så høj cigarføring i det, en eller anden – lidt upassende – har døbt robotmafiaen i Odense med Niels Thorborg (L’easy, OB osv.) og Torben Østergaard (United Shipping, Nordic Waste osv.) samt Enrico Krog Iversen  (On Robot) og Esben Østergaard (Universal Robots og MIR) i spidsen. Den er selvfølgelig på ingen måde nogen mafia. Det er jo sådan, at de få formuende topinvestorer i små økosystemer nu engang må sidde lårene af hinanden. I VIP loungen på det lokale stadion må robot-folket så trøste sig med, at OB, der er rykket ud af Superligaen, ligger i spidsen i 1. division. Det hele skal nok gå opad igen engang.

I Bellabeats Zagreb og i Nordic Eyes København er der heller ingen investormafia, højst lidt anløbne familier der og Sorte Svaner her. Men der er små 400 private Nordic Eye-investorer, der i Q2-rapporten kan læse, at der ikke er noget at berette. Altså heller ikke positivt. Så vi må, når hanen galer at året er omme, se, om et femtech-guldæg eller et robot-sølvæg er det bedste æg i kurven. 

 

Tips & Tricks, Personer & transaktioner 

 

Er Monas flade aktieskat skidt for ventureinvesteringer?

Formand Mona Juul spillede til Konservatives årsmøde ud med at ville bruge 15 milliarder kroner på at lave en flad aktieskat og en lavere selskabsskat. De lavere skatter skal bidrage til at skabe mere vækst, forklarede hun til  Berlingske. Men hvordan finansiere de 15 mia. kr.?  Det skal – sesam-sesam – statsligt bureaukrati og så har afgående Rasmus Jarlov fundet 2,5 mia. kr. i overflødig erhvervsstøtte. Det lette er at afskaffe de mange lappeløsninger som støtte til små slagterier, små bryggerier og destillerier, støtte til regionale filmfonde, en særlig skatterabat for andelsselskaber, støtte til sandsugere og bedemænd osv. osv. 

Men det er småpenge. Det, der virkelig batter er ”Skattefordele for selskabers beholdninger af unoterede aktier”. Det giver 1 mia. kr. Til gengæld vil jeg mene, det er ren gift for unoterede investeringer fra holdingselskaber! Louise Schack Elholm, Venstres erhvervsordfører, pointerede da også i Børsen, at ”virksomheders køb af unoterede aktier er målrettet, at virksomheder kan investere i startups.”  Det at skatten først falder, når man trækker værdi ud til personligt forbrug fra sit holdingselskab er eneste gulerod, der i dag kan få business angels til at tage den himmelråbende høje risiko, det er at investere i et felt, hvor 50-70 % af startups efter 3-5 år vil ligge som døde fluer i vindueskarmen.

 

CSRD og Climate Week i NYC

We need to go from ambitions to actions. Det er så rigtigt, men kan i sin gentagelse også blive lidt et fortvivlelsens klimaråb. Denne gang fra FN-samlingen fløjet ind til New York – sikkert med klimakompensation. Nogle grønne actions er ved at gå den gale vej, som beskrevet ovenfor. Det må så ikke skygge for, at der også meget der går fremad. I al fald hos danske virksomheder, hvor vi trods alt stadig fylder meget, når det gælder løsninger på den globale omstilling. Og der er også reguleringstvang, der presser på. Corporates skal allerede fra det her regnskabsår rapportere i forhold til EU’s nye ESG-rapporteringsdirektiv, CSRD. Downstream vil det også stille krav til startups bæredygtighedsdata. Og vil kunne blive lidt af en gamechanger, der kan give mere ensartede og sikre ESG-data.

 

Bliv rig med Lars Tvede? Og rig på problemer med Thomas Rolin!

Investeringer er risikable. Nogle mere end andre. Men alle investorer har det med at blive sure, når de taber penge. Lars Tvede er nu engang superklog på trends. Men hans Atlas Global Marco hedgefond lagde før Ukraine-krigen fra land med meget eksponering mod Rusland, hvorfor de aktiver er nedskrevet til nul. Som jeg tidligere har nævnt her, har Lars i august vundet en injuriesag mod de mest insinuerende påstande mod hans fondsforvaltning.

Jeg tror bestemt ikke Thomas Rolin tilsvarende vil kunne vinde en injuriesag, trods det at hans investorer på Trustpilot taler om ”banditter i habitter”, der ”burde undersøges af bagmandspolitiet”. Jeg har også før advaret mod Thomas Rolin og hans crowdfundede Fundbricks-projekter. Han har rejst over 300 millioner kroner til opførsel af ejendomme. Søren Stenderup, næstformand i Dansk Crowdfunding Forening med 1.200 medlemmer kaldte i foråret i Bootstrapping Rolins projekt et råddent æble i kurven med sunde crowdfunding-projekter. Senest har Thomas Rolin udsendt opfordringen: Lad os blive rige sammen. Det er på lejligheder i Marbella, da Finanstilsynet efter artikler i Berlingske har forbudt ham at fortsætte i Danmark. Rige på hvad? må man nok her spørge…

 

Vil du med i OpenAI’s næste runde – og andre større transaktioner

Open AI, vurderet til 1.100 mia.kr. pre money, lukkede i går en ny lille runde på knap 50 mia. kr. Ville du være medejer af ChatGPT, skulle du nok også have gravet lidt dybt i foret. Adgangsbilletten var små 2 mia. kr. Men så er du også i båd med Microsoft, Softbank, Tiger Global mm. Du skal nok have lidt tørt krudt tilbage. For tænker du, OpenAI giver overskud, tager du fejl. The New York Times forventer, at OpenAI taber 35 mia. kr. i år. Men hvis ikke OpenAI´s for-profit planer lykkes, hvilke skulle så …

Hvem har 2 mia kr.? Det har fx ejerne samlet af NIL Technology. For Brian og Theodor, to ph.d.-studerende på DTU Health Tech, der i 2006 startede NIL, har solgt til Radiant Opto-Electronics i Taiwan. På basis af nanoteknologi udviklede de meta-optiske linser, der bl.a. bruges i mobiler. Du kan læse om deres rejse i Børsen. Nu vi er ved større billetter: Ledelsen i Aerbio er fra alle mulige andre universiteter. De laver grønne proteiner og er altså hjemme i den danske styrkeposition på biotek og fermentering. De er ved at rejse 350 mio. kr. i en serie A-runde til en pre money på 750 mio. kr.  

A.P. Møller Holding har mange flere milliarder. Nogle af dem påtænker Robert Uggla at bruge til at fremstille plastic af grøn metanol og dermed med stærkt reduceret klimaaftryk. 11 mia. kr. skal der i givet fald bruges på at opføre en fabrik i Antwerpen. Om den plastik fra Vioneo så ikke også ender i mikroplast, det fremgår ikke. Og om det hele bliver til noget, svæver også i det uvisse, for hvad bliver rammevilkårene? Så er vi tilbage, hvor vi begyndte med hele usikkerheden på politik og projekter i den grønne omstilling.

Her er bare at takke af for denne fredag og minde dig om at komme til skattekredit-høringen på onsdag hos GoMore, Holmens Kanal 7. Hent din billet her. Samme dag kommer vores Magasin bl.a. med fokus på grønne løsninger fra Anne Hedegaards The 0-Mission til ovennævnte Nicolai Reffstrups tanker om modebranchen. Ha’ en herlig weekend og en ditto ny uge!