Uge 41 i økosystemet: Maria, Margrethe og Stine. Og Morten, Donald, Lars, Casper og mænd i ugen med en uheldig hånd – et uheldigt sted

Nu tager jeg dig ved hånden gennem ugens økosystem. Min hånd er behørigt vasket og sprittet. Den har ikke været i andres pengekasser. Men den er altså en mands og har derfor været faretruende tæt ved kvindelår. Ligesom kvinders hænder – heldigvis – er landet på mit. Alt sammen år tilbage i den rette forførende stemning og forhåbentlig i symmetrisk magt. Men sådan har det altså ikke været for alle i ugen i vores ellers herlige økosystem.

 

Mortens Rod: Hvem gør nu hvad med sexismen?

Jeg kender Morten Østergaard ret så godt, bl.a. fordi han er en af de få politikere, der faktisk ved noget om vores økosystem. Jeg synes, han først og fremmest er et meget ordentligt menneske. Og hvis det absolut skal være, så var Morten Østergaard da nærmest lidt for lidt mand, især i starten af sin karriere. Han fremstod svær at få til at træde i karakter, som det hedder, da han blev ny formand. Derfor er det umiddelbart en ret hård skæbne at blive fældet af den sexismedebat (tilsat intriger), hans eget parti selv har startet. Hvad der sker lige nu, viser, hvor meget der har ændret sig, siden dengang statsminister Jens Otto Krag kunne ligge i enhver seng, uden at pressen troppede op.

Men nu vælter sagerne måske frem i alle systemer, institutioner og brancher? Vælter og vælter… Siden jeg efterspurgte erfaringer og oplevelser sidste fredag i nyhedsbrevet, har vi ikke på redaktionen modtaget én erfaring eller ét illustrativt eksempel fra startupscenen. De kan ellers fint sendes til vores nye medarbejder Karoline Wullum (karoline@bootstrapping.dk), der den kommende tid vil tage det bredere tema med kønsbias og diversitet op her i spalterne. Vi har en række råd, modeller og forholdsregler, der kan gøre (mande)kulturen bedre. Det udkommer alt sammen i en rapport, vi er ved at udarbejde sammen med Female Founders, Danske Bank, ITB og andre gode kræfter.

I mellemtiden kan vi vente på, at ovenstående måske bliver en ny mærkesag for Pia Ella Elmegaard, Esben Gadsbøll m.fl. i vores stadig kommende BTS – Brancheforeningen for Tech Startups i Danmark. Eller mindre sandsynligt en sag for Henrik Sass i det, som nogle kalder Inaktive Ejere, undskyld, DVCA. Et bedre gæt er nok ITB med Natasha Friis Saxberg og Mette Lundberg som forkvinder eller dynamiske Lars Sandahl i DI.

Men foreninger har det notorisk svært: Bestyrelsen skal først samles, mange skal høres. Det er sådan en undskyldning, jeg selv let kan give som næstformand i Danish Business Angels, hvor vi ellers nærmest er stolte af en kvindeandel på 11 %, og at vi to gange er nomineret i Nordic Women in Tech Awards. Til illustration: Vi er lige færdige med et skattekodeks – men hvem læser det egentligt, når mediedebatten om skattearbitrage og Lagkagehuset var før sommer? Til nytår kan vi og andre foreninger så udvide vores etiske kodeks med nultolereance i forhold til sexisme. Fejltrin sker lynhurtigt. Demokrati er modsat notorisk  langsomt.

 

Maria, Stine og… pitches med kønsbias

Nu jeg er ved DanBAN: For et par år siden havde vi en debat om vores pitches, hvor en kvinde oplevede sig unødigt overfuset og gået hårdt til ifm. sit pitch. Det har vi efterfølgende indskærpet, at vi ikke vil tolerere. Det handler jo sådan set bare om, at man skal opføre sig ordentligt, især når det er asymmetri og magt, som er i spil mellem investor (med overhånd) og founder (med underhånd). At markedet senere har gjort, at det nu måske mere er founders, der vælger investorer og shopper mellem os, er skæbnens ironi.

Kort tid før Mortens hånd blev en landskendt del af manden, læste jeg om en investors hånd i en artikel i ITWatch, hvor Maria Flyvbjerg Bo udtaler, at hendes veninde advarede hende mod en investor, “der godt kan blive lidt for nærgående og lægge en hånd på låret.” Og fortsætter: “Nogle gange kan der godt være et spil mellem kønnene, men det spil bliver fremhævet rigtig meget, når man sidder som yngre kvinde og skal bede ældre, mandlige investorer om penge.”

Derfor: Hvilken (kvindelig) founder har jeg endnu ikke krænket?

I løbet af ugen har jeg både undervist business angels og været til flere pitches, bl.a. i en mere lukket gruppe hos Stine Kalmer på fintechen Dreamplan.io og hos tre startups hos DanBAN på ITU med Martin Elsborg fra Livehouse,  Pauli Minnaar fra IDUN Audio og Mads Emil Dalsgaard fra Klimate. Det er alt sammen gået meget pænt og afspændt for sig – og sandt at sige har det været dejligt også at kunne sidde med levende mennesker uden Zoom-trætte øjne. Det reelle problem, vi skal have fat i her, er næppe primært sexisme. Det er køns- og anden diversitetsbias, hvilket ITWatch-artiklen retfærdigvis også ender med at konkludere.

Det virkelige problem ift. investering og hele rejsen fra tømmerflådestartup til dampskib efter serie A er den ubevidste bias. Derfor udfordrede jeg mig selv til at finde ud af, om jeg ubevidst tror lidt mindre på robustheden hos en kvindelig CEO – som fx Stine fra Dreamplan – end hos en mandlig? Om jeg faldt lidt hurtigere væk i egne tanker med en ikke-danskfødt founder af IDUN? Eller om unge impacter Emil fra Klimate er mere likable end den ældre forretningserfarne Martin Elsborg fra Livehouse – eller at sidste derimod er lettere at spejle sig i, fordi han minder om mit eget midaldrende mande-ego? Det er de mønstre og roller, jeg ser frem til at diskutere i kulturen. Vi skal ikke til at hænge enkeltpersoner ud. Vi skal tale. Vi skal turde være mennesker.

 

Donalds hånd eller Silicon Valleys ånd. Kaos eller …

Grab them by the pussy…” sagde Donald Trump. Vi ved alle, hvordan den storskrydende amerikanske præsident håndterer kvinder. At de også, i hvert fald hans pressesekretær, kan smitte med COVID-19, var åbenbart en større overraskelse for ham. En overraskelse, som han åbenbart har vendt til at være noget, der har boostet hans mandlige ego. Tillykke til Trump …

Jeg var i onsdags i JP Finans af den lidt sjove grund, at jeg har skrevet bogen ”Langt fra Silicon Valley” og derfor formodes at vide noget om forholdet mellem big tech og Trump. At min bog slet ikke handler om The Valley, men om danske corporates’ digitale strategier, som netop ikke er eller skal være som over there, er en anden sag. Kort fortalt findes der et kulturelt clash mellem Trumps hvide middelklasse og dem, han kalder for ”nørderne i hvide sko og T-shirts,” som censurerer hans Twitter-konto. Mange få, udover ultraliberalisten Peter Thiel, støtter Trump. Eller også ønsker de ikke at sige højt, at de bidrager til hans fundraising. Facebook, Google, Apple, Amazon kæmper selvsagt indædt mod den opløsning af deres i hvert fald monopollignende metoder, som Justitsministeriet også i ugen kom længere med. En opløsning tegner det ifølge New York Times ikke til, men fx forbud mod, at Amazon sælger produkter i konkurrence med egne kunder. Det manglede bare! Tech-giganterne er også nervøse for, at internettet opdeles med Trumps kamp mod Kina, herunder mod TikToks kinesiske ejerskab (ByteDance). Holdes kineserne ude, kan alle vi andre også lettere holde USA ude.

I løbet af den næste måned kan nervøsiteten forvandles til rædsel, hvis Trump ikke går frivilligt af ved et nederlag. Denne uge har jeg læst Pär-Jörgen Pärsons – fra den store nordiske venture Northzone spændende betragtninger om det kaos og den ”finansielle Armageddon”, et valgkaos kan afstedkomme. Den gode svensker udpeger også, hvem der vil blive vindere og tabere blandt startups. Så hvor vi her i Bootstrapping i onsdags bragte en klumme med betragtninger om den overstyrede statskapitalisme, der gør virksomheder til zombier, kan Donald Trumps kamp for at bevare magten resultere i en nedsmeltning af det hele. En Donald i hvide sko og rullekrave, der roligt går af… Nej, mænd er (heller) ikke ens.

 

Casper Christensen, Lars Seier og en startupportefølje uden sejre?

Én, der synes, at Donald Trump overvejende har gjort det godt, er Lars Seier Christensen. Efter at have kæmpet mig gennem et alenlangt interview med Daniel Ek, founder af Spotify, greb jeg Ekstra Bladet og læste mandag aften om Lars Seiers digitale hotelportal Nustay, hvor han ejede 25 % for en 2016-investering på 10 mio. kroner. Nustay gik konkurs i løbet af ugen; kun et år efter noteringen på den svenske Spotlight-børs og måneder efter lån fra Vækstfonden. Her går det stærkt.

Da Lars Seier investerede i Nustay, var det med standupper Casper Christensen som frontfigur. Casper er i løbet af ugen udkommet med en hel del medie-bekendelser som optakt til julesalget af hans biografi, herunder et (andet) alenlangt interview om, hvorfor kokain og mange kvinder er fortid, mens religion og indre ro er nutid: Velkommen, Casper. Vi ser, hvor længe det varer.

Imens venter vi på, at noget af alt det, Lars Seier har investeret i efter Saxo Bank, lykkes. For andre er der jo mange gode cases, fx den vi havde i ugen med Cobalt; et firkløver af danske mænd, der ude i den store verden nu er nået til serie B. Men måske har Lars i virkeligheden for lidt spredning. Det fælles for fodboldparker, cykelhold og restauranter er jo lige nu, at det er en knap så underholdende investeringstype. Så frontfigur Casper kan godt blive hjemme og prøve at se alvorlig ud.

 

Ugens forlig og Brians dans med Førstedamen

Brian kan ikke danse. Han kan i al fald ikke lide det. Jeg taler om vores tidligere erhvervsminister – og én af de få, der rent faktisk gjorde noget for vores økosystem (forsøgte i al fald ihærdigt) – og nuværende direktør for Dansk Erhverv. Efter deres årsmøde er Dansk Erhverv gået ud med en kampagne om, at ”Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i.”

Det er Danmark vel allerede på en del punkter: vores gensidige tillid, ro på arbejdsmarkedet, infrastrukturer, herunder digitale, retsvæsen, skoler, sundhed osv. – hele samfundskontrakten. Men der er en del vej endnu på rammevilkår, fx dem, der stimulerer initiativ i stedet for fradrag for mursten og traditionelle pensionsinvesteringer. Psykologisk tryghed er godt, for meget indpakning og statsstøtte er en skidt sovepude.

Nå, men Brian Mikkelsen er ikke bare et politisk, lettere konservativt menneske. Han er også hurtig og beleven. Måske af den grund havde Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved et af taflerne via tjener pludselig udbedt sig at danse for i ballet med hr. Mikkelsen. Og så er det, at man som mand kan begynde svede. Hvad gør man – flygter, gemmer man sig? Det er jo lidt af et kvindeligt overgreb; asymmetrisk magt er på spil. Brian måtte selvfølgelig krybe til korset eller rettere ud på gulvet og blive ført….

Det var en lang optakt til at fortælle, at danse-Brians organisation og de andre erhvervsorganisationer, som DI, er tilfredse med den nye genstartspakke. De producerer nemlig andet en sex-anklager i Folketinget. Torsdag indgik Simon Kollerup og erhvervsordførerne forlig om en ny genstartspakke på 500 mio. kr. på basis af arbejdet i de otte genstartsteams nedsat i juni. Denne gang for vores sårbare eksport. Jeg har på Bootstrapping flere gange efterlyst, at den blev fremadrettet og vægtede digitale og bæredygtige initiativer i stedet for bare at konservere det bestående. Og jeg må indrømme, at sådan blev den et pænt stykke. Pakken rummer bl.a. matchinglån fra Vækstfonden med business angels-reserverede grønne startups. Men alt det vender vi selvfølgelig tilbage til i næste uge.

For nu er cirklen fra Morten til Brian sluttet – og det er et passende sted at stoppe på en uge, hvor vi er mange mænd (og altså mindst én kvinde), som måske lige skal hjem og ransage vores erindringer. Din efterårsferie i mildt regnvejr skal altså ikke blot bruges til at søge om 1:3-matching eller 130 % fradrag for udviklingsomkostninger: Du skal også udvikle dig selv! På Bootstrapping støtter vi dig, især hvis du støtter os med et valgfrit beløb til Bootstrapping-Pro-medlemskab resten af året via MobilePay 125016!


Læs mere om Brian Mikkelsens take på Folketingets åbningstale her