Muligheder opstår midt i forsvarssatsninger

SAP er blevet Europas mest værdifulde virksomhed og har dermed pludselig overhalet Novo Nordisk. Den tyske softwaregigant handles nu til 40 gange den forventede pris i forhold til næste års indtjening – det er højere end Nvidia.

Værdiansættelsen afspejler en voksende anerkendelse af SAP’s omfattende dataaktiver og virksomhedens AI-potentiale.

Forholdet mellem USA og Europa oplever sin største belastning siden Irak-krigen. Europæiske forsvarsindkøb bliver genovervejet, og lande annullerer eller udskyder ordrer på amerikanske systemer som F-35-kampflyet.

De europæiske lande øger hurtigt deres forsvarsbudgetter som reaktion på USA’s upålidelighed, og Tysklands nyvalgte kansler har fjernet låneloftet for at øge forsvarsudgifterne til 3,5 % af BNP inden 2027.

Drejningen skaber en stor mulighed for europæiske producenter, især i Tyskland. Efterspørgslen på biler er under pres, men forsvarsindustrien udgør så en alternativ udnyttelsesvej for Europas industrielle base. Tysklands fremstillingssektor alene er 3,5 gange større end hele Ruslands produktion.

Hvis Europa forpligter sig til at støtte Ukraines uafhængighed og modvirke russisk aggression, er vores industrielle kapacitet mere end tilstrækkelig til opgaven – en form for ”våbenbaseret keynesianisme”, der kan opretholde beskæftigelsen i industrien og samtidig tjene strategiske mål.

Det europæiske forsvarsbudget, som i øjeblikket anslås til ca. 400 mia. euro årligt (inklusive UK), forventes at nå 500-600 mia. euro inden for tre år. Denne stigning skaber et betydeligt markedspotentiale for europæiske forsvarsteknologier, især inden for dronesystemer, autonome køretøjer og cybersikkerhed – alle områder, hvor AI-applikationer kan give betydelige fordele.

Hvor bevæger Exit-markedet sig hen?

Vi ser lige nu voldsom volatilitet på aktiemarkeder. Verdens aktier er i kæmpemæssige kursfald. Vi har ellers set, at mens geopolitik og forsvar har trukket store overskrifter i Europa, er der parallelt sket et opsving i markedet for exits- og børsnoteringer.

Exit-aktiviteten har vist opmuntrende tegn efter to års tørke, hvor både børsnoteringer, fusioner og M&A accelererede i 1. kvartal af 2025. Om det så fortsætter nu er nok så tvivlsomt.

Googles opkøb af det israelske cybersikkerhedsfirma Wiz for 32 mia. dollars er den mest værdifulde M&A-transaktion for en venture-støttet privat virksomhed i historien og overgår dermed Metas WhatsApp-køb på 19 mia. dollars i 2014. Men handlens frafaldsgodtgørelse på 3,5 mia. dollars understreger både den lovgivningsmæssige usikkerhed omkring store teknologiopkøb og Googles tillid til at gennemføre transaktionen under Trump-administrationens mere forretningsvenlige tilgang til anti-trust.

IPO-pipelinen er blevet væsentligt styrket med mere end 70 børsnoteringer i USA i 1. kvartal af 2025 – 90 % mere end samme periode sidste år. Dog ser vi lige nu at alle kandidater,  fx Klarna – efter ellers at have indsendt en revideret F1, der sigtede mod en værdiansættelse på 15 mia. dollars som skulle rejse over 1 mia. dollars – pauser deres børsnotering. Allerede inden Trump effektuerede sine toldmure har Stubhub, Chime, MNTN og Ategrity alle valgt at sætte deres planlagte børsnoteringer på standby, mens kapitalfonden KKR ifølge Bloomberg News har droppet sit planlagte opkøb af Gerresheimer til en værdi af 2 mia. euro.

Cerebras’ børsnotering er fortsat i regulatorisk limbo, da den afventer Committee on Foreign Investment in the United States (CFIUS) gennemgang af G42’s andel på 335 mio. dollars. Godkendelsen kan ske i maj, hvis Trumps team giver grønt lys; ellers strækker processen sig ind i 3. kvartal. Med en forventet værdiansættelse på 4,25 mia. dollars repræsenterer denne AI-chipproducents massive wafer-scale-teknologi endnu en kritisk test af markedets holdning til infrastruktur.

Cerebras-situationen viser den fascinerende konkurrencedynamik, der opstår inden for AI-hardware. Mens Nvidia dominerer med sine GPU’er, er specialiserede aktører som Cerebras og Groq ved at skabe alvorlige udfordringer på inferensmarkedet.

Cerebras blev grundlagt for bare syv år siden, men deres motorteknologi i wafer-skala er nu et troværdigt alternativ til Nvidias H100 til bestemte arbejdsopgaver. På samme måde giver Groqs compiler-fokuserede tilgang hastighedsfordele til specifikke applikationer. Disse specialiserede tilgange sætter næppe Nvidia af generelt, men det viser dog, at nye innovationer fortsætter med at skabe muligheder, selv på hardwaremarkeder med tilsyneladende fasttømrede, urørlige markedsledere.

Strategiske implikationer for 2. kvartal 2025

Flere afgørende udviklinger kræver nøje overvågning i 2. kvartal – ud over det helt oplagte med hvor de planlagte toldtariffer ender ift forhandling eller gengældelse, og hvad det betyder for finansiering:

• Frontier AI–udgivelser: OpenAI’s GPT-5 kan komme til maj, selvom konkurrerende prioriteter og hardwarebegrænsninger kan forsinke lanceringen. Modellens evner og effektivitetsforbedringer vil give afgørende signaler om AI’s udviklingsbane.
• Lovgivningsmæssigt miljø: EU’s håndhævelse af loven om kunstig intelligens begynder at påvirke højrisikosystemer, hvilket potentielt skaber overholdelsesbyrder for teknologivirksomheder, samtidig med at der etableres klarere driftsparametre.
• Energiinfrastruktur: Store datacenterudbydere forhandler om langsigtede elkøbsaftaler for at sikre kapacitet. Det er værd at holde øje med nye annonceringer af innovative tilgange til energiforsyning, som potentielt kan omfatte mindre atomkraftværker.
• Konkurrence om specialiseret AI–hardware: Opgøret mellem Nvidia og udfordrere som Cerebras og Groq er et fascinerende casestudie i markedsforstyrrelser. Mens Nvidias H100 og kommende Blackwell-chips fortsat er guldstandarden for træning, tilbyder disse specialiserede spillere overbevisende fordele for inferens-arbejdsbelastninger. Deres fremskridt vil signalere, om AI-hardware følger historiske mønstre, hvor specialiserede løsninger i sidste ende vinder terræn over de etablerede, generelle løsninger.

Rammer AI-usikkerhed markederne?

Den største risiko er ikke, at vi overvurderer AI’s betydning, men at vi undervurderer, hvor hurtigt effektiv ny teknologi kan få virksomheder i mange brancher til at tage AI i brug.

For SuperSeed som venturefond og for vores porteføljeselskaber er det her en stor mulighed for at gøre det, som tidlig innovation er bedst til: at udvikle teknologi, der skiller sig ud og skaber tydelig værdi ved at blive brugt målrettet der, hvor det virkelig gør en forskel. For os er det interessante, hvordan AI er i gang med at forandre brancher som produktion, sundhed, logistik og landbrug.

De virksomheder, der klarer sig bedst, vil være dem, der ikke jagter hypen, men i stedet skaber reel værdi. Her har europæiske virksomheder en stærk position – med dygtige tekniske talenter og mere realistiske værdiansættelser, som giver dem en klar fordel i den næste bølge af teknologisk udvikling.