Hidtil har mange softwareudviklende startups valgt en ”safe zone” ved at undlade at gøre brug af skattekreditordningen og dermed undgå at bruge reglerne for forskning- og udvikling (FoU). Den ’forsigtige’ tilgang ventes dog med nye regler at få tæppet revet væk under sig. Ønsker du at fradrage omkostninger allerede når de er betalt, er du nødt til at kalde din udvikling for FoU - med de risici, som det indebærer.

I de seneste uger har revisorer og advokater tolket på konsekvensen af ændring af L25 om afskrivninger og fradrag og dens indvirkning på startups skattekredit. Ja, indviklet skal det være. Men nu mangler advokat Claus Pilgård, Nielsen Nørager og revisor Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton – efter tæt dialog om sagen – bare at få deres opfattelse bekræftet i Skatteministeriet.

Stadig hersker der stor usikkerhed. Meget tyder dog stadig på, at founders kan blive negativt ramt af L25. Morten Høgh-Petersen bruger denne analogi: ”Med Iværksætterpakken ønsker Skat at høste 100 kg. pyntegrønt fra juletræsplantagen. Men i stedet for at fælde to skæve træer og skære grenene af (beskatte de voksne), så kommer vi nu til at klippe 100 små træer af ved roden – vi skærer hårdt i Danmarks fremtid!”

Lad os se nærmere på det indholdet.

 

Den ”konservative approach” bliver dyrere

Som vi har diskuteret i Bootstrapping, bl.a. med advokat Claus Pilgård, vælger mange softwareudviklende startups i dag ikke at gøre brug af skattekreditordningen, da risikoen ved en eventuel sag mod Skattestyrelsen er for stor. En ”konservativ approach”, der typisk sker efter råd fra revisor.

Med den kommende L25 bliver konsekvenserne af denne ”konservative approach” sandsynligvis værre: Ikke nok med at du ikke kan søge skattekredit – du mister også muligheden for at fradrage omkostningerne i betalingsåret. Samtidig risikerer du at betale skat af din softfunding:

”Det her kan stille startups betragteligt dårligere. De kan ikke fradrage udgifter til software og til udvikling af den i året. Og de risikerer dermed også at blive beskattet af softfunding m.v fra Innovationsfonden og andre fonde”, siger Claus Pilgård til Bootstrapping.

Det er også kun disse FoU-virksomheder, der kan få det forhøjede 108-120% superfradrag – og dem der kan få skattekredit. Så FoU-virksomheder kan forsat efter nytår straksafskrive. Men så kommer næste mere giftige spørgsmål: Er softwareudviklende startups så FoU-virksomheder?

 

Softwareudviklere må nu gå planken ud

Hvad skal man sige til de 1.600 startups der lever i limbo? Selv mener founders, der jo arbejder intenst på at udvikle deres software, at de opfylder – eller burde opfylde – betingelserne. Det mener Claus Pilgård også, at rigtig mange udviklere gør:

”Hele Eikonice sagen og den opfølgende opsamling af sagen, bekræfter, at det stadigvæk i dag kan være fornuftigt at søge, hvis man udvikler software – men man skal som altid grundigt overveje fordele og ulemper. At softwareudvikling i det hele taget kan opfylde betingelserne blev genbekræftet i sidste uge, hvor endnu en softwareudvikler fik medhold efter at have indhentet en syns- og skøns proces. I de tilfælde hvor founders har tabt sagerne, har det typisk været fordi, de ikke fik indhentet syn & skøn.”

Så man kan med Claus Pilgård ord sige, at vores gode softwareudviklende startups nu bliver presset til at gå over i ”det mere farlige” FoU-miljø, hvor Skat stiller højere krav til virksomhederne. Er der så en risiko dér, hvis man udtages til kontrol: Ja, for Skattestyrelsens kompetence til at vurdere software er, som bekendt fra alle de oprullede cases, begrænset – men i Landsskatteretten har det vist sig at være muligt at få medhold, hvis man samtidig indhenter syn og skøn.

Så som Claus siger det: ”Nu må softwareudviklere gå planken ud”

 

Red.: Vi følger selvfølgelig i Bootstrapping løbende op på sagen.