Kilde: Pixabay

Efterveer & valget – ARYZE og fremtidens penge – Poul ’Århus’ Carstensen – Fra forskning til founder – IT-politik – Kinaaktier



 

Så skal du sætte dit kryds, og er du i vildrede, er det mere end forståeligt. Stemmer du efter hjerte og partiprogram eller taktisk ? Stemmer du ud fra den velfærd, de taler om, eller efter hvad vi skal leve af i fremtiden? Er du til det sidste, kan jo genlæse, hvad partierne vil for startups: Mona Juul, C; Andreas Steenberg, RV; Torsten Schack, V og Lars Arne Christensen, M. Alle har de bidraget på Bootstrapping med korte, skarpe valgindlæg med vækstiværksætter fokus. (Vi modtog aldrig fra LA, med de har jo helgenkåring. Jeg mindes en beruset bustur hjem engang fra Allinge med Vanopslagh som endnu yngre. Den oplevelse burde jeg har fastholdt som NTF og monetariseret).

Nu er vi snart efter valget, og så skal der skabes regeringsgrundlag og uddeles ministerposter, herunder for erhverv og skat. Og vores mange gode organisationer går i gang med at påvirke. Vi har publiceret Thomas Black-Petersen og FBV’s forslag til ”Startup efter valget” sidste tirsdag. Og de kommende uger får vi bl.a. bud fra Sine Linderstrøm, DI og Jasmina Pless, Dansk Erhverv. Det er sådan set nu, vi skal mobilisere indflydelse på økosystemets fremtid.

Dansk politik bliver let navlebeskuende. I Singapore er de i mega målestok i gang med uorganisk fødevareproduktion, mens vi tror, vi kan leve evigt af konventionelt landbrug. I Silicon Vally er token og kryptovaluta hverdag. Men enkelte danske innovatører tager handsken op. Jack Nikogosian er en af dem. Han forsøger med ARYZE at lave en stablecoin, en eEUR, selv om andre har sagt, det er umuligt. Det var det ikke. Men unægtelig er en ret vild rejse at læse om ugens startup og Jacks disruption af finansielle ydelser. Visionen bag: At give verdens 2 milliarder folk uden bank adgang til finansielle services.

Mere hjemligt, men nu egentlig ret imponerende er den optur, der har præget startup- og investor-miljøet i Århus de seneste fem år. Du kan fra INCUBA kigge ud over Århus-bugten med Poul Carstensen – årets investor 2021 – og høre hvad Poul, DanBAN og andre gode folk laver i tech- og life science-byen.

Vi har masser af dygtige forskere og talenter på danske universiteter. Men det er vigtigere at få citater i internationale tidsskrifter, som kun få læser, end skabe en el-flyver for de mange. Vi tager derfor en besøgsrunde på danske universiteter og starter hos en af de mest erfarne, Søren E. Frandsen, chef for SDU Research & Innovation. Valgdag eller ej. Søren efterlyser en samlet politik for innovation.

Techtopia 257 er taget til IT-valgmøde, og Nordnet med Per & Helge ser bl.a. på kinesiske aktier. Alle mænd, men derfor kan du jo godt stemme på en kvinde!

 

Ugens startup: ARYZE – Bitcoin Jack skaber e-euro

Jack Nikogosian købte sin første bitcoin for 15 dollars. Senere levede han kun for bitcoins i en måned. I dag er han CEO og co-founder i ARYZE, der løfter sløret for en opfindelse, som har taget 5 år at skabe: En eEUR. En stablecoin. Fremtidens penge. Kom med Jack på rundrejse i en idérig fremtid fyldt med koder, transparens og disrupting af finansielle serviceydelser.

 

5 skarpe til Ugens Investor: Poul Carstensen

Poul Carstensen er en af de allermest aktive rådgivere og investorer i det voksende århusianske startup-miljø. Han har investeret i Trifork, Eupry og en række software og medtech/life science startups. Vi vil høre, hvad Poul – som årets investor 2021 – ser fra sin position ud over Aarhus-bugten. Læs om Pouls oplevelser og ambitioner her.

 

Fra forskning til forretning #1: SDU – ”Vi har brug for en samlet og national strategi for innovation og iværksætteri”

De danske universiteter er fyldt med dygtige forskere og lovende talenter. Men hvad hjælper det, hvis fagligheden ikke omsættes til de startups, der skal løse fremtidens udfordringer? I denne uge forholder vi Søren E. Frandsen, chef for SDU RIO, den uundgåelige kritik, som erhvervslivet vanligt retter. Begynd rejsen hos de forskellige danske universiteter her.

 

Techtopia 257: Hvor er IT-politik i valgkampen?

Techtopia varmer op til IT-politisk vælgermøde sammen med Ole Tange, IT-politisk rådgiver i fagforeningen PROSA og Jacob Herbst, teknisk chef i IT-sikkerhedsvirksomheden Dubex. De har begge to en ønskeliste til politikerne. Et IT-minsterium, en IT-havarikommision og et langt større fokus på IT-sikkerhed både privat og offentligt. Lyt med her.

 

Investeringspodcasten 141: Kina i aktienedtur og danske regnskaber

Gasforvirring på det internationale marked, Kinas aktiemarked i nedsmeltning og danske regnskabsvitaminer til investorerne. Lyt med i afsnit 141, hvor Hansen & Larsen bl.a. kommer ind på flere store danske virksomheder som Danske Bank, Ørsted og A.P. Møller – MærskHør med.

 

Ha’ et rigtig godt valg

I løbet af dagen skal du jo nok forbi et af 1347 valgsteder. Og det er da smukt, selv om man kan undre sig over, at vi ikke som i Estland kan stemme elektronisk. Vi krydser fingre for, at vi får en markant national politik for innovation og startups. At vi får den arbejdskraft, der er behov for bl.a. til grøn omstilling. Og skat der stimulerer innovation og risikotagen. God valgaften.