I 2021, da det blev evident, at Skattestyrelsen krævede skattekredit betalt tilbage ved de fleste kontroller, stillede Bootstrapping Skattestyrelsens daværende direktør Merete Agergaard en række spørgsmål, som hun var så venlig at besvare. Dog uden at det, set med startup-økosystemets briller, rykkede noget på hendes side af bordet.
I juni 2024 fik SKAT så i forbindelse med iværksætterreformen pålagt at undersøge om afgrænsninger af ordningen var tidssvarende. Efter en høring i foråret, har vi ikke hørt et klap.
Så nu forsøger vi igen at spørge Merete Agergaard, der i mellemtiden er forfremmet til departementschef i Skatteministeriet, til det politiske grundlag. Og hendes efterfølger i Skattestyrelsen med erhvervserfaring, cand. scient. pol. Thomas Hjortenberg om det operationelle. Vores spørgsmål til dem er:
- Kan Skattestyrelsen oplyse, hvor mange danske virksomheder, der har været udtaget til kontrol hvert år de seneste 5 år, herunder hvor mange I har krævet tilbagebetaling fra, samt hvor mange sager, der er endt i Landsskatteretten og med hvilket udfald for styrelsen?
- Merete Agergaard, svarede for 5 år siden Bootstrapping, at ”Skattestyrelsen baserer sine afgørelser på retspraksis mv.” Vi har bragt en række sager frem – senest Zetland og Fairytell – I klart har tabt. Giver retspraksis fra Landsskatteretten anledning i Skattestyrelsen til overvejelser om justeringer på feltet, herunder så Skattestyrelsen kan spare ressourcer og jeres medarbejdere undgå at fremstå som tabere på et grundlag, de selv ofte har vanskeligt ved i samtaler at forsvare?
- Er du, Merete Agergaard, enig i, at det er et (erhvervs)politisk ønske at anvende skattekredit for ikke-videnskabelige virksomheder, ligesom i sammenlignelige lande, som et en likviditetsinstrument til at fremme, at danske innovative vækstvirksomheder udvikler software, der er globalt konkurrencedygtig; og ser du Skattestyrelsen som en enhed, der aktivt vil understøtte det formål med den serviceorienterede tilgang, du selv annoncerede for erhvervslivet (Berlingske 9.11.2021)? Spørgsmålet skal forstås på baggrund af meget negative oplevelser, som stiftere af softwareudviklende opstartvirksomheder oplever fra Skattestyrelsens medarbejdere, når det gælder kvalifikationer ift. dybere forståelse for softwareudvikling og deres tilgang i meget lange processer (jf. citater fra CEO’s som ”Jeg oplevede virkelig følelsen af ”den lille mand mod det store system” og at jeg ”mødte op til 3. verdenskrig med en slangebøsse”.)
- Vil du Merete Agergaard forklare med hvilken ekspertise medarbejderne i SKAT går ind og vurderer software-kode og dens markedsstatus hos nyudviklende software opstartvirksomheder – og herunder især om ministeriet kunne overveje en ekstern software fagligt professionel vurdering samtidig med kontrol for misbrug fx efter en model fra Holland (eller bare fra Innovationsfonden) med små fagudvalg til at vurdere vanskelige tilfælde?
- Kunne det tænkes, at du og ministeriet ville tage initiativ til, at der skabes større klarhed på feltet – fx lægge op til, at ministeren foreslår at revidere og simplificere lovgivning eller fortolkning af samme omkring de relevante dele LL § 8B og 8X? Spørgsmålet skal forstås på baggrund af, at rigtig mange danske softwareudviklende virksomheder (anslået 1.600) oplever, at de har befundet sig i et limbo på feltet de sidste fem år. Og at flere organisationer som fx DI og eksperter, fx Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton, har været inde med forslag til ændringer, der vil kunne gøre jeres praksis og lovgrundlaget mere entydig. Uden det sidste halvandet år, trods bemærkningerne i Iværksætterpakken fra juni i 2024 og en høring i foråret, at have fået feedback fra ministeriet?
18.11. Redaktionen har modtaget svar på spørgsmål 1 og 2 fra Skattestyrelsen, som vi publicerer, når vi får svar fra ministeriet.
