Straksfradraget for de mange timer, de fleste startups bruger til at udvikle egen software, kan igen fra 1. januar fradrages fuldt ud.
Det greb – eller hack om man vil – fra Moderaterne (M) til Finansloven muliggør så også, at founders bedre kan søge om skattekredit. (Du kan læse mere i Sine Linderstrøms gennemgang: “Straksfradraget. Hvilke muligheder får danske startups nu?”).
Så – uanset hvad din forsigtige revisor måtte mene – er det yderst relevant at søge, hvis du vel at mærke laver reel innovation og har styr på dokumentationen. (Det kan du så læse mere om her i ”Udtaget til kontrol. Undgå disse fejl” af advokat Claus Pilgård). Likviditet og runway er nu engang alfa og omega i forretningsmodellen for startups!
Famler Skattestyrelsen på 5. år rundt – uden forståelse, uden viden?
Faren ved at søge kredit er selvsagt, at du bliver udtrukket i Skattestyrelsens kontroller. Skattekredit er reelt en likviditetsforskydning for staten og et kæmpe boost til, at startups får lavet den fornødne tidskrævende udvikling af software. Derfor er det stadig rimeligt nok, at staten laver kontrol. Man skal jo ikke have kredit for at købe en AI-wrapper og kalde den innovation.
Det urimelige opstår ved den inkompetence og dermed den vilkårlighed, der hersker i SKAT’s praksis, når softwaren skal vurderes, som starter med, at Skattestyrelsen ikke indhenter ekspertise eller allierer sig med et ekspertudvalg, men tror, de selv kan vurdere innovationsgraden.
Det kan de øjensynligt ikke. Men det er næppe nogen overraskelse, at jurister og HK’ere ikke er i stand til at vurdere kodning og dens markedsstatus i et snævert segment (og SKAT har vist rimeligt med problemer med egen software).
Alligevel antager styrelsen stadig – nu fem år efter, at de i 2020 efter Sanjay Shah-skandalen begyndte at stramme – at ”software er opfundet”. Det er plastik også, men derfor kan der vel godt udvikles nybrydende 3D-print og genanvendelig plast.
Så selv prisvindende software som fx hos Goodwings, jf. podcast #27 med Christian Møller Holst og MF, Steffen W. Frølund. Senest kunne du læse om CEO Tav Klitgaard fortælle om Zetlands forretningsvindende udgivelsessystem, der pure blev nægtet kredit – indtil SKAT tabte sagen med et brag efter en uendelig og voldsomt dyr proces for samfundet.
Det virker som om, at Skattestyrelsens stakkels medarbejdere er instrueret i stædigt at benægte nyhedsværdien – og så må de ud i de evindelige pinagtige argumenter, som vi i over 5 år har afdækket.
Claus Pedersen, Campaya, fik fx 16 siders afslag og måtte ryste på hovedet, da eneste reelle argument, der forelå var, at ”software ikke er videnskab”. (Det er korrekt, selvom det meste softwareudvikling, jeg har været med til, er hundrede gange mere fornyende end de videnskabelige artikler, jeg har været medforfatter til.) Fattigdommen på ekspertise og argumentation virker som et ledelsessvigt overfor de 3.000 medarbejdere, der vist i mellemtiden er blevet til over 5.000.
Hvorfor kan vi ikke i stedet sætte os ned i 2 timer og snakke fornuftigt om det, som Lars Peter Ilsø, Fairytell, spørger i forlængelse af hans case, vi bragte i sidste uge?
I adskillige af de sager, der ender i Landsskatteretten, har SKAT det bare med at tabe. For når der kommer Syn & Skøn på, får melodien en anden lyd, som vi har berettet om lige fra Eikonice-sagen og frem.
Det burde også være pinligt for ledelsen af SKAT. Men for statens penge kan man jo køre sager, så længe man vil … eller hvad?
Hvad er det Danmark mister?
Skattestyrelsen kunne gøre meget, hvis de selv ville rydde op i den praksis, de administrerer efter – og hvis de var interesseret i at få ryggen helt fri kunne de med meget stor fordel få skærpet lovgrundlaget (SKAT vil tilsyneladende ikke – modsat de fleste lande i Europa – bruge OECD’s definitionen i Frascati-manualen som fortolkningsbidrag til LL §8 B.)
Årelang usikkerhed og stridigheder, hvor founder(s) er den lille og svage part, ville kunne falde væk som ingenting, hvis SKAT reelt ønskede det.
Som det er nu, forsinker Skattestyrelsen fremdriften hos de startups og vækstvirksomheder, de udtager til kontrol. Ikke mindst fordi en verserende skattesag gør det tæt på umuligt at rejse investeringer, startups er helt afhængige af. Og sager, der kunne afgøres på 2 timer, som Lars Peter Ilsø påpeger, trækker ud i årevis med enorme omkostninger for alle.
Vi skal passe på med ikke at få et ry for, at vi i Danmark ikke forstår software og er fjender af det.
Det er pinligt at skulle skrive noget så banalt. Men det er der, vi er, i det regeringen vil gøre til et ’iværksætterland i verdensklasse’. Så vi må blive ved at udfordre SKAT!
