På Roskilde Festival opdrages iværksætterne
Årets Roskilde Festival var varm og tør og absolut uden den sædvanlige smat. Nærmest ørkenlignende tilstande viste sig i løbet af de 8 dage, som festivalen strakte sig over. Vejret var vand på startuppet Flow Loop’s mølle – eller rettere bruser. Det lille team bag opstillede selskabets brusere for at teste festivalgængeres oplevelse med badning. ”Vi laver et brusepanel, som kan spare op til 85 pct. vand og 75 pct. energi samtidig med, at man får et større flow og dermed større komfort end med en almindelig bruser. Normalt skal man reducere trykket, hvis man skal spare vand, og dermed…