Socialdemokratiets forslag i valgkampen om 0,5 % formueskat over 25 mio. kr. har taget næsten alle på sengen. De mest formuende fra Vestas i vest til A.P. Møller familien i øst er vågnet forvirret op. De har som bonden i baronens seng i Holbergs Jeppe på Bjerget reageret på den halve procent med ”fedtet forurettelse, bekymrede opslag og lange forsmåede forklaringer om, hvorfor staten ikke må røre netop deres penge. Siden 2020 har de ti rigeste familier i Danmark øget deres formuer med anslået 125 milliarder kroner.”
Citatet fra politisk kommentator Lars Trier Mogensen illustrerer nok meget godt, hvorfor Mette Frederiksen forslag også har sat startups i en defensiv forklaringskamp mod et mareridt af en formueskat for dem.
Mareridtet har vi gennemgået her, hvor vi har peget de 5 centrale grunde til, at formueskat vil være helt ekstraordinært negativ for founders af startups. Du kan også se essensen af de 5 her i boxen:
- Startups kører med en forretningsmodel, hvor der er underskud i årevis, hvor aktier er stærkt illikvide og hvor banker aldrig vil låne en penge, da op mod halvdelen går ned og ikke kan betale lån tilbage. Så risikoen for at stå med en kæmpe gæld er enorm.
- Når de en dag, hvis de overlever, kører med overskud, skal de udtage udbytter med 42% kapitalindkomstskat. For at betale den nye pålagte formueskat oveni. Det er dobbeltbeskatning. Vel at mærke af founders, der meget ofte får meget lave lønninger.
- Investorer i startups skal så også betale formueskat af de fiktive værdier. Deres formueskat vil så også forfalde løbende hvert år i 10-12 år, ja nogen gange 20 år, uden at de her investorer har fået eller kan få midler ud til at betale med. Hvis de altså nogensinde får en exit og ikke en nedlukning. Så bliver det mere fornuftigt at sætte midlerne i pension eller boligkøb, der delvis er undtaget for formueskatten. Eller bruge pengene på luksusforbrug i stedet for deres for samfundet nyttige investeringer.
- Der vil blive en masse palaver med SKAT om typen af værdisætninger for startups og spekulation i at få dem ned – og ditto dyre revisorregninger for de berørte, samt hensyntagen til likvidations præferencer, der gør forskel på founders formelle og reelle ejerandel.
- I stedet for at styrke dansk suverænitet med innovation og tech udvikling i forhold til udenlandsk Big Tech gør vi os endnu mere afhængig – og flytter formentlig let og elegant en god del softwareudvikling til Sverige.
Økosystemet mobiliserer
Med de konsekvenser er det ikke mærkeligt, at founders af startups og deres investorer raser på LinkedIn og har gjort problemstillingerne klare i et fælles brev til politikere. Foreløbig har hele 1.000 iværksættere og investorer på ingen tid skrevet under.
Er det så en særlig startup-virkelighed, der er ved at finde vej til Christiansborg? Ikke sådan lige ifølge Clio-founder og business angel Louise Herping Ellegaard, der står bag brev initiativet. Hun er ikke imponeret over den manglende politiske forståelse omkring iværksætteres vækstbetingelser, man fra politisk hold udviser med formueskatten.
”Når en virksomhed vokser og får en højere værdi, ligger værdien typisk i medarbejdere, teknologi og investeringer i virksomheden og ikke som kontanter hos stifteren. Hvis der samtidig kommer en løbende formueskat, kan det tvinge ejeren til at trække penge ud af virksomheden for at betale skatten”, lyder det fra Louise Herping.
Det betyder færre penge til at ansætte nye medarbejdere, udvikle produkter og ekspandere. Med andre ord risikerer man at flytte kapital ud af virksomheder, der er i gang med at vokse i stedet for at lade den arbejde videre i virksomheden.
Bekymringen giver stærk genklang
Louise Herping fortæller – som det tydeligt understreges med den store tilslutning til brevet – at mange i iværksættermiljøet er meget bekymrede for forslaget.
”Da vi lancerede brevet, troede jeg ærligt talt ikke, at så mange ville skrive under så hurtigt. Det tyder på, at der er en reel bekymring i miljøet”
Louise Herping fortæller desuden, at mange skriver direkte, at de normalt ikke blander sig i politiske debatter, men at de gør det her, fordi de reelt frygter, at det bliver meget sværere at bygge vækstvirksomheder i Danmark fremover.
”Jeg oplever også, at debatten ofte bliver fremstillet som en diskussion om “de rigeste”. For mange af underskriverne handler det ikke om deres egen skat, men om rammevilkårene for dem, der bygger næste generation af virksomheder, og for de virksomheder der skal vækste.”
Har Bødskov fejllæst rummet?
Med de foreløbig 1.000 iværksætteres berettigede utilfredshed, og ekkoet der runger gennem SoMe, så tyder noget på, at man i Socialdemokratiet måske er ved at forstå lidt af alvoren for denne gruppe.
I hvert fald har erhvervsminister Morten Bødskov forsøgt at gyde olie på vandene. Én milliard kroner fra Socialdemokratiets formueskat skal gives tilbage til iværksætterne, fortæller han til Berlingske – han og partiet mener nemlig fortsat, at Danmark skal være verdens bedste land at starte virksomhed i.
Den meget ukonkrete milliard skal så fordeles af en trepart mellem regering, fagbevægelse og erhvervsliv. Hvad er lige logikken i først at trække penge ud af startups, scaleups og vækstvirksomheder gennem en formueskat og derefter sende nogle af dem tilbage til iværksættermiljøet gennem politisk administrative ordninger?
Journalist Kalle Kehlet spørger Bødskov tre gange om ikke startups hellere vil være fri for formueskat…
På LinkedIn bliver Bødskovs forslag tolket som alt mellem panik, sort samvittighed eller et håbløst hold-kæft-bolsje. Som Louise Herping mere stilfærdigt siger til Bootstrapping:
”Kapitalen arbejder jo allerede i økosystemet i dag. Efter min mening er det bedre at lade pengene blive i virksomhederne, hvor de kan fortsætte med at arbejde og skabe nye vækstvirksomheder” og fortsætter bl.a. med reference til, da man afsatte en halv milliard til bøger til folkeskolen, hvor en betydelig del er blev ædt op af administration, systemer og mellemled: ”Og vi har jo ikke ligefrem gode erfaringer med at undgå, at bureaukrati æder pengene”.
Hvem kan støtte – hvad er næste skridt?
Ikke siden corona-krisen har økosystemet af – ellers ret så spredte netværk og organisationer for startup interesser – mobiliseret så kraftigt så hurtigt. Dengang lyttede de ansvarlige ministre og politikere faktisk. Og det kan man også regne med sker denne gang. I al fald efter valgkampen!
Iværksættereformens debatter over 4 år – uagtet at den mest ryddede op i nogle tosserier for startups i lovgivning og bragte andet, men lagt fra alt, på internationalt niveau – hjalp på næsten alle partiers forståelse for startups forretningsmodel og imperativ om skalering. Og konsekvenserne af, at founders kører mange år med underskud, vanskeligt kan låne i banker, har brug for at medarbejdere er medejere og udvikler tech og life science og derfor fx har brug for straksfradrag og skattekredit.
Derfor er kampen ikke slut – kun startet. Og derfor skal vi ikke blive så skingre som nogle af de velhavere, der truer med at rykke ned til Lars Seier og Christian Kjær i Schweiz. Kampen gælder som Louise Herping siger, ikke om forsvar af egne (papir-penge) formuer, men om meningsfuldt at kunne skabe bæredygtige virksomheder her i landet for vores børn og børnebørn. Og det bør alle og alle politikere vel kunne støtte?
