Lifescience, healthtech og medtech. Uanset etiketten står Danmark stærkt, når det gælder digital innovation inden for sundhedsområdet.

En af de førende på diagnosticering af hudsygdomme ved hjælp af kunstig intelligens er LEO Pharmas innovationslaboratorium, LEO Innovation Lab, der har brugt lidt over tre år på at udvikle digitale tjenester, der kan hjælpe mennesker med hudsygdomme til et bedre liv.

Tæt på gennembrud

Netop hudlidelser matcher godt med billedgenkendelse: En læge tager et foto af en patients modermærke, der har ændret udseende, eller udslæt, og ved hjælp af kunstig intelligens og uendelig mange lignende billeder får lægen lynhurtigt svar på, hvad han står med.

Men før man kan nå til, at kunstig intelligens kan komme med en diagnose, kræver det hundredtusindvis af billeder. Og de skal dobbelttjekkes af flere hudlæger – dermatologer – for at sikre, at de data, som den kunstige intelligens bygger på, er korrekte.

LEO Innovation Lab arbejder med et panel af 15 dermatologer, som gennemgår billederne. En tung proces. Men den er både mere præcis end den enkelte læges vurdering – og hurtigere.

Vi er nu så langt, at vi taler med de største aktører i verden om at få vores løsninger i spil.

”Vi har en database med flere hundredtusinder af billeder af hud, og vi arbejder med et hold på 15 dermatologer for at træne vores algoritmer til at identificere de enkelte hudsygdomme. Det er ikke let, og det kræver et stort setup og massive investeringer. Vi har nu arbejdet med det i lige under tre år og er nu så langt, at vi nu taler med de største aktører i verden om at få vores løsninger i spil,” fortæller Kristian Hart-Hansen, der er CEO i LEO Innovation Lab.

For at stå godt rustet til næste vækstskridt har LEO Innovation Lab fået to internationale kapaciteter inden for hudsygdomme med i bestyrelsen: Justin Ko, som er leder for medicinsk dermatologi ved Stanford University, og Joel Dudley, der er forskningsleder inden for personlig medicin på Mount Sinai Hospital i New York.

Følg sygdommen på din app

Det med at bruge data og især kunstig intelligens inden for sundhed kan løfte både behandlinger, effektivitet og økonomi markant.

Forsøg, som LEO Innovation Lab har lavet, viser, at en almindelig praktiserende læge vurderede en hudsygdom rigtig i 45 pct. af de tilfælde, han så. Men når lægen fik hjælp af et AI-beslutningsværktøj, steg andelen af korrekt diagnosticerede hudlidelser med yderligere 34 pct.

Kunstig intelligens kan blive et værktøj til større præcision. Men lige så vigtigt: Det kan hjælpe med at frigive tid hos lægerne, der er hårdt pressede på tid. Endelig kan det åbne op for, at der kan være patienter, der i højere grad end hidtil kan tage vare på deres sygdom selv ved hjælp af eksempelvis en app.

Et mulighedsvindue

Selvom LEO Innovation Lab er blandt de førende i verden, så er teknologi og løsninger stadig kun i sin vorden. Og ifølge Kristian Hart-Hansen vil der gå 5-10 år, før sundhedssystemet og almindelige mennesker bruger sundhedsløsninger med AI, fremfor det sker inden for en tidshorisont på et par år.

EU er bagefter med at diagnosticere ved hjælp af AI.

Disruption på sundhedsområdet går langsommere end på andre områder. Det er især de regulatoriske hurdles, men også en vis skepsis hos læger og patienter mod at bruge AI, der bremser udviklingen.

”Men udviklingen ruller allerede andre steder i verden, og faktisk er vi ret langt i Danmark, så vi bør bruge momentum til at rykke videre nu,” siger LEO Innovation Labs CEO.

Han henviser bl.a. til AI-løsninger i Kina, hvor kinesiske lægers brug af AI inden for generelle sygdomme stiger eksponentielt – i 2018 var der over en milliard onlinekonsultationer i Kina.

”Det sker allerede. Men EU er bagefter med at diagnosticere ved hjælp af AI,” konstaterer Kristian Hart-Hansen.

Overhalede Google på AI i sundhed

Også de store tech-giganter investerer i dag massivt inden for sundhed, hvor de ser kæmpe muligheder for fremtiden.

”Men vi er i dag førende inden for AI og dermatologi. Nu må vi se, om vi kan holde os der. Men lige nu har vi slået Google,” siger Kristian Hart-Hansen.

”For at holde pladsen i førerfeltet er der behov for at rykke videre. Det betyder, at der skal flere pilotforsøg og tests i gang i praksis i samarbejde med danske læger. Så AI kan nå til næste niveau, og der kan udvikles tjenester, der virker, og som har potentiale til at gøre en endnu større forskel for mennesker. Kunstig intelligens kræver data – og meget data. Det er ren mønstergenkendelse, og derfor er det helt essentielt at træne i den “virkelige verden”,” uddyber han.

Meget tyder på, at der lige nu er medvind til de nye teknologier inden for sundhed. Selvom AI i dag langt fra er mainstream i det danske sundhedsvæsen, så oplever Kristian Hart-Hansen en spirende åbenhed i sundhedssystemet for at bruge AI i praksis.

”Især de yngre læger er interesserede. Men derfra og så til, at der er konkrete løsninger på markedet, er der stadig et stykke vej,” siger han.