Så er høringssvarene kommet ind til Erhvervsministeriet på ”Forslag til Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond”. Der vil blive snakket meget om den nye konstruktion, jeg behandlede i #1 og nok ikke mindst dens bestyrelse og ledelse. Men i dag fokuserer vi på det vigtigste for økosystemet, nemlig indholdet: Hvilke opgaver skal den nye fond ideelt løfte?

Chefkonsulent Karen Leth Jensen og kolleger i Erhvervsministeriet skal trevle sig igennem pænt over 100 høringsvar til lovforslaget om sammenlægningen af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Fremtidsfond. Mit bedste gæt er, at de fleste svar vil være optaget af, at den nye Danmarks Eksport- og Investeringsfond (DEIF) skal have 3 bestyrelser og ditto direktører! Men med en stærk bestyrelse/formand og direktør i DEIF vil de to fortsættende døtre for udlandseksport og indlandsvækst nu nok over tid mere få karakter af en slags underudvalg.

Jeg har i al fald ikke fantasi til for alvor at tro på en fusion, som den vi oplevede med Unibank og senere Nordea, hvor de ’gamle’ banker længe levede videre inde i maven. Det gjorde de ganske vist også i Danske Bank-fusionerne, men ikke med formelle støtte- og styrkepunkter til magtkampe og trakasserier. Når formandskab og ledelse i DEIF skal være stærke, er det også fordi, der altid vil være smag for politisk styring af sådan en synlig organisation. Her er en position, der skal forsvares, for Vækstfonden fik under Christian Motztfeldt som direktør skabt den nødvendige armslængde og dermed international respekt for den kommercielle beslutningstagen i Vækstfonden.

Men der skal nok blive snak om det og alskens gætterier. P.t. ved jeg intet, som ikke er offentligt, men som bestyrelsesmedlem i Vækstfonden kan jeg jo hurtigt blive insider. Så navne- og stolelegen vil jeg fremover overlade til mængden af hhv. gossip- og graverjournalister (samt overlappet af dem) og i stedet fokusere på det, ingen ved, men som er vigtigst for økosystemet: Hvad kan den nye fond så løse?

 

Fra at lukke huller til at være fødselshjælper

EKF har sikret garantier og lån til især vores store virksomheder på nye internationale markeder, hvor statens stempel letter eksportrisici med kautioner, forsikringer og langsigtet finansiering. Vækstfonden har især lukket markedets huller for mindre vækstvirksomheder med lån og garantier, så ens bank kunne træde til. Samt haft en uhyre vigtig rolle for vores startup økosystem både med lån og venturekapital i alle faser efter Innovationsfondens tidlige hjælp. Det er sådan hovedrollerne. Der vil så være nogle arbejdsgange og nogle produkter, der kan alignes i de sammensluttede fonde, når analyser af sammenlægningen går i gang.

Vækstfonden har mere offensivt selv gået ind i startups og sikret, at venturekapital og ekspertise kom til landet, at aktører blev ført sammen, at gode investorer blev godkendt og matchet. Og via Dansk Vækstkapital også fået nogle pensionspenge ind i de senere faser. Det er især denne mere aktive rolle som en større og stærkere fond kan styrke og også multiplicere. For fonden har trods alt primært lukket huller efter ansøgning og for så vidt at den har været løftestang så mere i forhold til enkelte virksomheder og investorer.

Muligheden med en stærkere fond er mere strategisk at løfte og kombinere et indsatsfelt, sådan som dansk industripolitik før har kunnet fra vind- til robotindustrien. Det kræver politisk accept, strategier fra bestyrelse og ned og ikke mindst at løsne regler og styrke kompetencer i organisationen til at agere endnu mere offensivt. Lad os se på fem af de vigtige udfordringer, en stærkere DEIF vil kunne være fødselshjælper for at løse.

 

1. Grøn omstilling kræver, vi kommer på den store klinge

Den centrale del af den grønne omstilling er giftiggrøn på den måde, at den kræver massive investeringer og storskala fabriksproduktion. Grønne batterier og ladestandere, det at lave el til brændstof, grøn transmission af strøm og det at lagre CO2 (CCS). Det er ikke sådan noget, der kommer op i altankasser. Heller ikke omstilling af landbrug, byggeri mm. Det er massivt, det er hardware, og det er kapitalintensivt.

Nogle af teknologierne vil kræve forskning, men langt det meste vil her være skalering og kommercialisering af kendte teknologier. I Holland har man lavet en kæmpe lånefinansieret klimainvesteringsfond formentlig ud fra samme indsigter. I lovforslaget om DEIF står den grønne omstilling i hver anden linje. Skal der for alvor musik i det, skal kampen mod temperaturstigning – og samtidig mod, at Europas energiforsyning er pantsat hos Putin – op på niveau med de kommende forsvarsudgifter, altså 18 mia. kr. om året. Vi skal så at sige have DEIF til at opbygge flere CIP’er (Copenhagen Infrastucture Partners). Og lige nu skal den omstilling af energi gå så hurtigt, at vi især skal se på solceller og bioenergi og bare vente på at bygge en ø i Nordsøen eller få accept af landvindmøller. Den slags vil ikke bare kræve mere kapital, men også uhørt agilitet og tværgående kompetencer hos DEIF.

 

2. Vækstkapital og vækstbørs skal have en spand kul

Hvor i vores danske system mangler dygtige startups kapital? For år tilbage var det i de tidlige preseed og seed faser, hvad Vækstfonden m.fl. offentlige fonde så afhjalp. Med flere skarpe business angels, mange (mindre) venturefonde, der går længere ned, og matching fra Vækstfonden er det svært at se, vi mister mange her. Derimod har vi stadig T-U-Z problemet (Tradeshift, Unity, Zendesk ) med Udvandringens Dal. Altså det at vi unødigt kort kan holde danske scaleups med hovedkvarter i Danmark, når de internationaliserer. Det har Vækstfonden m.fl. hjulpet politikerne med at forstå, og de har kvitteret med at tilføre ekstra milliarder i accelerationskapital til markedet. Det er virkelig vigtigt, at venturefonde og DEIF kan gå længere ad den vej. Helst meget længere.

Tag fx skaleringen af de mere tidlige, grønne hardtech virksomheder, jeg nævnte under den grønne omstilling oven for, hvor PreeSeed Ventures og Nordic Alpha Partners har fyldt godt hhv. tidligt og senere. Her er investeringerne dyrere, og tidshorisonten er længere end for normale ventureinvesteringer. Og det er derfor godt, at vi får nye og specialiserede frem. Blandt de senest tilkomne aktører på det danske marked er Rockstart i pre-seed fasen, Climentum Capital og 2150 omkring serie A og Verdane senere.

En anden dansk udfordring ligger i vores Nasdaq First North vækstbørs. I Danmark har vi fået institutionelle investorer som BankInvest og SEB samt Vækstfonden med og dermed bedre guidance i nogle selskabsnoteringer. Men investormiljøet er så surt som Børsens valueanalytiker-dækning. Så her er det især et politisk løft, der vil hjælpe. En lavere PAL-skat for investeringer under 100 mio. kr. har jeg ment vil være det, der bedst kan lokke vores vildt formuende og vildt konservative lønmodtagerejede pensionsselskaber til. Afskaffelse af lagerbeskatning vil få flere founders til at vælge vejen. Derudover vil det hjælpe med bedre aktiesparekonti og det at gøre det lettere at udnytte private pensionsmidler. Kors, hvor er det tungt at løfte og selvsagt ikke direkte DEIF’s bord.

 

3. Etablere økosystemer omkring styrkepositioner

Vi har mange dygtige danske vækstvirksomheder og også spirende klynger for fx fintech, agrotech m.m. Regeringen har udpeget styrkepositioner, som Erhvervsfremmestyrelsen så skal styrke. Det er meget forskelligt, hvad der skal til forskellige steder. Hvis jeg tager life science og medtech som eksempel, har vi dansk forskning og danske muligheder i verdensklasse. Og vi har fantastiske corporates som Novo Nordisk osv. Alligevel udnytter vi slet ikke mulighederne. Meget falder i et ”forskningshul”, fordi der er for få til at hjælpe fra grundforskning og ud på markedet. Og selv om fx Novo Fonden har initieret fine enheder i hele værdikæden fra accelerator til kapitalfond, er det jo pr. definition sådan, at én koncern ikke kan skabe en mangfoldig, divers økologi. Så DEIF kan gøre en kæmpe forskel ved at løfte hele miljøer med viden og kapital. Men det er så kompetencer, der ikke ligger i gængs investerings- og kreditdrift.

 

4. Lokalt generationsskifte

Der er kolossalt så meget værdi, der kan spildes fra danske maskinfabrikker til danske landbrugsbedrifter, hvis nøglen bare drejes om, i stedet for at virksomheder konsolideres og får en ung, dygtig ledelse. Det at medfinansiere det lokale generationsskifte sammen med bankerne er en gigantisk opgave, nogen skal påtage sig at hjælpe med. De aldrende ejerledere gør det selv for sent, og banker og revisorer har ofte ikke power nok. Demokratisering via medarbejdereje kan være en af løsningerne, man her skal være vågen overfor. Vækstfondens landbrugsarm er i gang, men en bredere indsats kunne ske via DEIF.

 

5. Diversitet og bæredygtighed

Endelig, og her bliver det løfterige også lidt farligt, kan DEIF være en vigtig spiller i at få danske virksomheder til at leve op til god praksis for bæredygtighed og diversitet. Godt, fordi de krav virkelig kan gøre en forskel. Farligt, fordi så kan man lægge uendelig mange politiske krav på for at få finansieringshjælp. Det vigtige er, at det kan ske ud fra finansielle kriterier, altså fordi bæredygtig er en god forretning langsigtet. Fordi diversitet, efter en første fase, er vigtig for innovation osv. En stærk fond efter tysk og fransk forbillede har store fordele. Men som jeg skrev i del #1 er gør det også DEIF til et lettere objekt for kortsigtede politiske ønsker.

 

Diskussionen er kun lige startet

Dannelsen af den nye Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil mindst et år frem åbne for diskussioner i økosystemet. Naturligt, da den statslige deltagelse i kraft af vores kapitalslugende forretningsmodeller i et land af mange bundlinje-jyder – og p.t. endda i et meget nervøst marked – er vital. Og også naturligt, fordi fondene er kommet massivt styrket gennem krisen – ligesom deres kunder! Så den ny fond er alt for vigtig for økosystemet til ikke at have bevågenhed. Vi skal bruge den til at styrke Danmark som katapult for enestående fremtidige vækstiværksætter-virksomheder.