Investor Morten Lindblad har taget otte deeptech-startups ud af laboratorierne på Aalborg Universitet, hvor tech-transfer-aftaler, der normalt kan tage op til et halvt år, ofte bliver lukket på under en time. Er BA-samarbejder en gængs model for universiteterne til at lette hovedpinen omkring tech-transfer og fremme udviklingen af startups? Vi har spurgt innovationscenterchef ved Københavns Universitet, Marius Sylvestersen, samt Søren Frandsen, chef for SDU RIO ved Syddansk Universitet.

– Arbejder I med business angels (private investorer), ligesom AAU gør med Morten Lindblad, for at lette tech-transfer og øge antallet af kommercialiserede forskningsprojekter? Hvis ikke – kunne I overveje det?

 

Søren Frandsen, SDU:

 

– ”Ja, det gør vi. 14 ud af 22 spin-outs i vores aktive portefølje ved SVD (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) har udelukkende business angels som investorer. Kun ét selskab ud af de 22 har udelukkende institutionelle investorer.

Vi arbejder dog ikke med BA´s for at lette tech-transfer og øge antallet af kommercialiserede forskningsprojekter. Det gør vi i, når og netop fordi de er den rigtige profil af investor (nærhed, ticket size, personligt netværk og erhvervserfaring) til den type projekter, som vi har flest af.

Tillad mig også at sige, at der er lige så mange svære BA´s at arbejde med, som der er nemme. De er som investor-type fuldt ud lige så diverse, som andre typer af samarbejdspartnere og som i mange andre samarbejdsrelationer tager det tid at lære hinanden at kende, at skabe den gensidige tillid og at forstå de virkeligheder, som Morten Lindblad også beskriver det hos jer.”

 

Marius Sylvestersen, KU:

 

– ”Københavns Universitet har for nyligt vedtaget en ny innovationsstrategi, hvor et centralt område er udviklingen af et stærkere økosystem i samarbejde med eksterne aktører for at understøtte kommercialiseringen. Her er private investorer og business angels en vigtig målgruppe, som vi arbejder på at opbygge tættere relationer til. 

Vi oplever en øget interesse i deeptech fra flere investorer pt., så vi er optimistiske for, at det vil lykkes. Vi ser bl.a. flere spændende cases inden for life science, kvanteteknologi, kunstig intelligens og biosolutions, hvor KU har verdensklasse forskning og flere forskningscentre med milliard-bevillinger bl.a. finansieret af Novo Nordisk Fonden. 

Her i KU’s innovationscenter Lighthouse har vi bl.a. inviteret business angel-netværket Keystones indenfor, så studerende og yngre forskere kan pitche deres startups til englene. Det har ført til flere dialoger efterfølgende. Vi håber, at flere netværk får lyst til at komme tættere på universitetet og møde de mange dygtige talenter på KU.”

 

– Ser I en fordel i at have investorer med fra start, som Lindblad foreslår, for at sikre en hurtigere og mere effektiv overgang fra forskning til marked?

 

Søren Frandsen, SDU:

 

– ”Det gør vi. Vi arbejder tidligt med investorer blandt andet gennem Spin-Outs Denmark programmet og Open Entrepreneurship. Ligeledes bruger vi entrepreneurs-in-residence til at udvikle og kommercialisere projekterne. De kommer ombord op til 12 mdr. før selskabet etableres, og det er mit klare indtryk, at dialog og det konkrete samarbejde er til gavn for vores projekter og forståelse af, hvad det foruden den gode teknologi kræver for at lykkes – og ikke mindst være med til at skabe samfundsgavnlige løsninger. 

På SDU har vi også SDU Science Venture – et såkaldt §4 selskab – som også hjælper vores spin-outs i den tidlige etablering, herunder med back-office support og adgang til kapital og netværk.”

 

Marius Sylvestersen, KU:

 

– ”I forhold til kommercialisering kan det nogle gange være en fordel, når erfarne investorer sparrer med forskerne fra starten, så et forskningsprojekt allerede fra begyndelsen kan afklare et eventuelt kommercialiseringsfokus. Vi oplever nogle gange, at især yngre forskere og ph.d-er synes, det er spændende at have en tidlig dialog med investorer. Inden for nogle forskningsområder er der dog en lang udviklingshorisont – måske 5-10 år – så det kræver et tilsvarende langsigtet perspektiv fra investorsiden for at følge de tidlige cases. Derfor er det nødvendigt at arbejde med flere modeller for samarbejde med private investorer.  

Det er en målsætning for KU at skabe flere spin-outs. Vi kommer til at rulle flere initiativer ud i den kommende tid, ligesom vi allerede har taget flere skridt på området. Bl.a. har vi etableret investeringsprogrammet Lighthouse Launch. Her får udvalgte studenters startups adgang til mentorer og rådgivning fra investormiljøet fra Accelerace for at blive klar til deres første investering. De studerende kommer igennem samme program som andre virksomheder i Accelerace, og vores forhåbning er, at flere af de studerende vil lande investeringer.”  

 

– Hvad er aktuelt den største barriere mellem universiteter og erhvervsliv ift. at kommercialisere forskning?

 

Søren Frandsen, SDU:

 

– ”Den største barriere er, at forskerne ikke er godt nok finansieret til at kunne modne tidlige forskningsresultater og erhvervslivet ikke er tålmodigt og risikoaverst nok til at investere i tidlig teknologi og forretningsidéer. Begge forhold er grundet i hver deres sæt økonomiske logik, der ikke har kausal sammenhæng. 

På et andet plan har universiteterne og virksomhederne behov for, at også en række lovgivningsmæssige barrierer lettes. Det er vigtigt, så bl.a. start-ups og spin-outs og virksomheder har muligheder for at leje/fremleje universiteternes campusfaciliteter, lokaler mv. – men også at disse spin-outs kan få adgang til støtte og kompetencer som fx juridisk og teknisk sparring.”

 

Marius Sylvestersen, KU:

 

– ”Traditionelt har KU haft et tæt samarbejde med de store danske virksomheder, som selv har store forskningsafdelinger, mens der har været færre samarbejder med små og mindre virksomheder. Det er en af baggrundene for, at KU har etableret innovationscenteret Lighthouse. Det er intentionen, at eksterne samarbejdspartnere, der ikke tidligere har arbejdet sammen med KU, altid kan bruge Lighthouse som indgang til KU.

Ud over det rent praktisk kan være svært at finde den rigtige samarbejdspartner på KU blandt vores 5.500 forskere og 200 forskningscentre, er der selvsagt også forskellige kulturer og KPI’er i erhvervsliv og forskning. Vi oplever dog, at forskellene bliver mere udvisket, og at både forskere og mange virksomheder i dag ønsker at bidrage til at hjælpe mennesker og miljø ved at bringe ny forskning på markedet. Så vi tror på et tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet i fremtiden – det er nemlig afgørende, hvis vi skal løse samfundets udfordringer.”