Camilla Ley Valentin er en af dem, økosystemet sukker efter. Co-founder og CCO i en succesfuld scaleup, der buldrer derudad både på trods og på grund af C-19-krisen, nyudnævnt bestyrelsesmedlem i Vækstfonden, og, nå ja, så er hun kvinde. Vi har talt med hende om Queue-it, køn og bijobbet som rollemodel i startup-økosystemet.

Camilla Ley Valentins rejse ind i startup-verdenen lå ikke i kortene fra start. Som 19-årig tegnede karrieren nemlig til at blive noget mere corporate – ja, det kan vel ikke blive meget mere corporate end AP Møller og en Maersk International Shipping Education til at bygge oven på HH’en fra CBS?

Spol frem til 2020, og Camilla Ley Valentin er en af de klarest lysende stjerner på den danske startupscene. En hovedrollemodel, om man vil, i et økosystem, hvor Rolf Kjærgaard for et par uger siden fremhævede netop rollemodeller som en del af løsningen på den skæve kønsbalance. Så, hvad tænker Camilla Ley Valentin selv om rampelyset og den store bevågenhed?

Ser du dig selv som en rollemodel?

”Nej ikke sådan til hverdag, så tror jeg, man bliver skør, men jeg er da bevidst om, at det er jeg nok. Jeg er i en branche, hvor min art er sjælden. Derfor siger jeg også ja til mange ting, selvom man godt kan have lyst til at springe over en gang i mellem. Jeg er i virkeligheden en ret indadvendt person – ikke introvert, men nok lidt privat, så det er nogle gange mere af pligt end af lyst.

Så jeg er bevidst om, at det er vigtigt. Hvis jeg bliver spurgt, om jeg vil være med i et panel eller i en debat, så tænker jeg ”Hvis ikke jeg siger ja, så bliver det kun mænd!” Så må jeg tage en for holdet.”

Du er for nylig blevet udpeget til Vækstfondens bestyrelse. Hvad tænkte du, da du fik opkaldet fra Simon Kollerup?

”Det var noget af en overraskelse – og jeg må indrømme, at jeg tænkte: ”Gud, kan jeg det?!” Men det var der jo nogle, der synes. Og så var det lidt et flashback til min tid i AP Møller – der fik man altid lidt for meget ansvar, end man var helt komfortabel ved. Man blev hele tiden skubbet i sin udvikling. Det var noget, de var rigtig gode til.

Og da jeg havde sundet mig lidt, så tænkte jeg, at det var en stor mulighed for at hjælpe med at skabe forandringer for de mange. Jeg sidder allerede i bestyrelser for forskellige startups og prøver at hjælpe dem, men Vækstfonden betyder bare så meget for hele vores danske økosystem. Derfor prioriterede jeg det, selvom det er en af de mere tidskrævende poster.”

Det er vel også et anerkendende klap på skulderen til, hvad du har opnået?

”Ja, det er det da. Det er dejligt, at der er nogen, der har fået øje på, det man laver, og det man skaber.”

Så lad os vende blikket mod det: Hvorfra kom idéen til Queue-it?

”Vi startede faktisk omvendt! Vi satte teamet sammen først; vi havde arbejdet sammen i syv år forinden. Vi var en større gruppe – måske syv, blandt andre Niels (Niels Henrik Sodemann, CEO i Queue-it, red.), Martin (Martin Pronk, CTO i Queue-it, red.) og mig selv.

I 2010 besluttede vi, at vi ville udvikle en cloudbaseret softwareløsning sammen. Vi vidste, at vi ville skabe noget skalerbart baseret på cloud computing og med globalt potentiale. Hvad det var, vidste vi ikke. Vi havde en idéproces, og idéen til Queue-it kom frem i en brainstorm sammen med en masse andre idéer.”

Dengang var nyhederne fyldt med negative overskrifter om nedbrud af online-billetsalg, e-handelskampagner og offentlige tjenester. Mange af de aktiviteter var først lige kommet online, så det skortede ikke på børnesygdomme.

Inspireret af køsystemet, vi kender fra bagerbutikker – Camilla vil ikke ud med, hvor mange kager der blev spist forklædt som ”markedsundersøgelse” – besluttede de kommende medstiftere at skabe det første virtuelle venteværelse på markedet og bringe ”først ind, først ud”-princippet online.

Hvordan forklarer du kort Queue-its services til nogle, der aldrig har hørt om det?

”Godt spørgsmål, nok cirka sådan her: Queue-it er et IT-værktøj til at styre massiv brugertrafik på hjemmesider eller på apps, så site eller app ikke går ned.

Og så plejer jeg at sige lidt mere, fx, at vi arbejder under løftet ’Fairness First” – og det holder vi ved princippet ”First in, first out”. Er det så vigtigt, når man tjekker sin selvangivelse eller venter på at bestille varer på Nemlig.com? Måske ikke, men fx her under pandemien har nogle ventetider – også online – jo reelt været et spørgsmål om liv og død i visse lande.

Og fx i Canada har de det, der hedder Green Card Lottery online – og der skal det hele også helst gå ordentligt til.

Du kan sige, jo vigtigere ting, der flytter online, jo vigtigere er det, at det ikke er tilfældigt. Og endnu vigtigere, at hjemmesider ikke crasher og går ned.”

Mere end et årti efter idéundfangelsen hjælper Queue-it hundreder af virksomheder med at få kontrol over spikes i brugertrafik, og næsten 20 milliarder brugere fra 172 lande har siddet i Queue-its virtuelle venteværelser. Og i marts i år, i begyndelsen af den globale pandemi herhjemme, blev Queue-it solgt til GRO Kapital for ”et mindre trecifret millionbeløb” ifølge Børsen.

Hvorfor valgte I at sælge til GRO Kapital?

”Vi ville gerne holde Queue-it på dansk jord, så det var et plus med en dansk fond – og GRO virkede som et godt team. Og ligesom investorer kigger på teamet i en startup, så kiggede vi på teamet hos de investorer, vi havde dialog med – du kan kalde det omvendt due diligence – og GRO virkede dygtige og professionelle.

De er samtidig meget fokuserede; de investerer udelukkende i virksomheder som os (B2B-softwarevirksomheder, red.), og vi kan samarbejde med nogle af de øvrige virksomheder i porteføljen. Og endelig, så havde de nogle processer og en systematik, som vi godt kunne lide – fx en ny måde at gå til og arbejde med vores strategi på.

Jeg tror et sidste råd ift. at vælge investor handler om tilgængelighed til relevante personer både internt hos investoren og eksternt i form af netværk, men det bliver hurtigt en vurdering på mavefornemmelse – alle gør sig jo lidt til, når der kurtiseres frem og tilbage.”

Hvordan går I til markedet – hvordan får I nye kunder?

”Vi bruger rigtig meget Inside Sales – det betyder, at vi går analytisk til værks, og vores forretningsudviklere har relevante data og viden, de kan præsentere for den potentielle kunde. Og kunden er nøje udvalgt, så vi ved, at vores produkter og løsninger er relevante for netop dem. Så der er ikke noget Wolf of Wall Street over det – vores salg er langt hen ad vejen drevet af statistik og tørre tal.

Og som mange andre SaaS-virksomheder har vi løbende skruet op for vores outbound-aktiviteter. Det giver langt bedre forecasting, når vi kan måle på input og output fra vores egne aktiviteter. Lige nu foregår salget fra DK, AUS, USA, og vi har et stort outbound-team af studerende – omkring 25 personer – der ofte ender med at blive fastansat.”

Har I nogle konkurrenter?

”Ja, der er nogle, der har lavet noget, men egentlig er markedet stadig så nyt, så konkurrencen i virkeligheden hjælper med at udbrede viden om konceptet. De virkelige konkurrenter er faktisk ikke dem, der ligner os – det er de øvrige web-performance-spillere. Og der står vi ganske godt, fordi der næsten altid er flaskehalse, som du ikke er herre over – fx en tredjepartsbetalingsløsning eller lignende.”

Hvad ser du som største trussel for Queue-it?

”Jeg tror, at den største trussel for vores forretningsmodel er, hvis en af big tech-virksomhederne kopierer os og kommercialiserer det. Det ville nok være den største negative game-changer for os.”

Har coronakrisen haft betydning for, hvor I er nu?

”Ja, det må man sige. Vi gjorde jo som alle andre og huggede bremserne hårdt i tilbage ved pandemiens start. Du skal tænke på, at mange af vores kunder var i oplevelsesindustrien – fx billetbranchen. Så rigtig mange kunder blev sat på pause. Men så dukkede der nye virksomheder frem i form af supermarkeder og hjælpeprogrammer. Så på den måde har vi udvidet kundegrundlaget – og flere, end vi troede, ser ud til at blive, og vi ser ud til at beholde mange af dem, der har ligget – og ligger – i hi under pandemien.

I forlængelse af vores datadrevne tilgang til salg, så har vi under corona løbende brugt vores globale tilstedeværelse til at forudse, hvor og hvordan tingene potentielt kunne ændre sig. Så vores data fra Asien fortalte os fx meget om, hvilke brancher der ville blive ramt, og hvilke nye muligheder vi stod til at få. Så på den måde bliver vores globale outreach til satellitter og datahubs, som føder tilbage til hovedkontoret. Det har været vigtigt ift. ikke at handle i blinde i så unik en situation.”

Hvad er next steps på funding-rejsen?

”Økonomisk har det været et virkeligt godt år, og det betyder, at vi er ret godt funderet. Vi står et godt sted. Vi har ikke travlt, og der er ikke noget pres på for ny kapital.”

Du har netop bidraget til vores guide Return on Diversity – hvordan kan startups arbejde med at forbedre kønsbalancen?

”Altså i min erfaring; hvis du ikke har nogen kvinder i en afdeling og skal hyre den første kvinde, så kræver det, at man finder en kvinde, der har personligheden til det. Det er klogt, at den første kvinde, man ansætter i en udviklingsafdeling, der kun består af mænd, skal være tæt på at være den dygtigste på teamet. Det dur ikke bare at tage en ind, der er under oplæring, hvilket ellers kan være fristende for at lære hende op, for så bliver hun lillesøsteren. Og det dur ikke. Når du så har hende den dygtigste, kan du godt tage nogle mere ”junior” ind til oplæring.

Når det så er sagt, så har vi altså ikke selv løst det endnu hos os i Queue-it. Vi har etableret et Diversity & Inclusion Board – ikke kun på køn, men også mange andre parametre. Og så bruger vi Develop Diverse på vores jobannoncer. Så vi gør nogle ting, men vi kan da sagtens gøre mere.”

Hvordan oplever du, at diversitet spiller positivt ind i jeres forretning?

”Vores erfaring er, at diversitet er en god ting, både ift. udvikling af forretningen, men også ift. kundemøder og fx bedre at forstå, at folk kommer fra forskellige lande og kulturer. Og det er jo vigtigt, når man har en global snitflade af kunder, at man kan forstå forskellige kulturer.”

Hvordan tror du, vi for alvor får rykket ved kønsbalancen herhjemme? Hvis du kun kunne vælge én ting?

”Det er svært – det er mange ting, så det er næsten et umuligt spørgsmål. Men ok, så synes jeg, vi skal have fixet det med barsel. Der er jo en kæmpe elefant i rummet – og det gælder for unge kvinder, men også unge mænd i startups. Bare fordi investorer og arbejdsgivere osv. ikke må tale om det, så er det jo stadig en del af overvejelserne og bekymringerne. ”Hvad sker der med virksomheden, hvis founder X er væk i 12 måneder?”

Og når vi ikke må tale om det, så bliver jeg nødt til at spørge: ”Hvad er egentlig planen, så?!” Så bliver det jo endnu mere usikkert og risikerer at vokse endnu mere inde i hovedet på den enkelte. Og det er endnu værre i Danmark, fordi vi har stærk tradition for, at kvinder er væk i meget lang tid. Altså, folk tror, man er væk i minimum et år! 

Derfor er mit forslag et program for forældre i startups, hvilke kan blive hjulpet med det juridiske og med at lægge en bæredygtig plan for barsel for både founders, medarbejdere, investorer og startup. Vi bliver nødt til at spille med mere åbne kort, ellers får vi det aldrig løst.”

Og hvis du skulle give et råd til dine startup-kollegaer?

”Jamen, i forlængelse af min første pointe, så skal vi altså helt generelt væk med berøringsangsten! Tag fx Anja Monrad fra Dell. Hun har flere gange sagt, at hun godt ved, at en af grundene til, hun fik sit job i dag, bl.a. var, fordi hun var kvinde og af polsk oprindelse. Det synes jeg, er fedt, at hun godt ved og tør stå ved, at det er et positivt kort hos Dell. For de ville jo aldrig give jobbet til en, der ikke var kvalificeret. Det er der jo aldrig en virksomhed, der ville gøre. Den del bliver vi nødt til at tage ud af diskussionen; det synes jeg, er latterligt at tale om. Der er jo ikke nogen leder, som ville give en ukvalificeret person en stilling, og det gælder i øvrigt også i bestyrelser.

Så det er en af pointerne, jeg godt kan lide, fra guiden: Hvis du har to lige gode kandidater, så vælg minoriteten!”