Krisen udstiller, hvor svært det er for myndigheder at være responsive, endsige agile. De har været fanget i de systemer og tankegange, den tyske sociolog Max Weber kaldte den historisk mest avancerede organisationsform: Bureaukratiet! Det var den faktisk for 150 år siden. For det tyske postvæsen sørgede for post hver dag i hver brevsprække i hver en ”Strasse” i Tyskland via arbejdsdeling og underordning.

Ugen, hvor sundhedsheltene dumpede i test

KLUMME: Økosystemet kalder sundhedsmyndighederne. Dut, dut … Vores nye folkekære helte, Brostrøm og Mølbak, tog lang tid om at få deres tunge systemer i gang, da der skulle eksekveres hurtigt og tænkes nyt. De blev i deres sundheds- og myndighedsboks i en krise, hvor smarte udveje og agilitet er afgørende. Der er meget at lære i krisen – for os alle.

En veterinær på Færøerne, der normalt scanner laks, har ’reddet’ hele øgruppen, fordi han gik i gang med at teste massivt mange færinger i stedet for fisk. I Danmark er vi alle fanger, og ingen ved, hvem der er smittet. Ikke engang sundhedspersonale ved, om de smitter deres patienter. Alle er fjenden.

I krisens start sov sundhedsmyndighederne big time, og det virker, som om vi nærmest ikke var forberedte på, at en epidemi nogensinde kunne ramme vores lille lykkeland. Da den så kom, måtte vi beundre den autoritet, corona-kommunikatørerne Søren Brostrøm og Kåre Mølbak talte med, og den professionelt massive kommunikationsstrøm, der har været orkestreret.

Men facaden krakkelerede mere den seneste uge. Dels måtte Brostrøm som en lille forslået skoledreng på pressemøde den anden dag bekende, at han (endelig) havde fattet det ”politiske signal om, at vi skal teste mere i Danmark.” Uden vi dog har skiftet til WHO’s og Sydkoreas strategi om massiv testning, og det er også for sent nu. Dels kunne vi på sociale medier læse om alt, hvad Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og andre sundhedsmyndigheder har overhørt eller sagt nej til af testudstyr, værnemidler og gode ideer. Koreanske myndigheder og fynske fabrikanter har manglet svar om testudstyr i hundredtusindvis. Udstyr, man nu mangler.

Der har været indkøb af respiratorer, hvor kun dem, man plejede og havde godkendt fra Roche, åbenbart var gode nok. Fra Novo Nordisk og Lundbeck til universiteter har man gerne villet stille laboratorier, formentlig mere avancerede end veterinærens på Færøerne, klar. ”Vi kan åbne laboratorierne og stille vores medarbejdere til rådighed i morgen, hvis det skulle være,” udtalte prorektor Rasmus Larsen fra DTU til Berlingske. Der har været 100 gange mere smarte digitale testsystemer, som c19. dk omtalt her på sitet, frem for Statens Serum Instituts eget gamle, tunge Influmeter.

Men c19.dk kan ikke komme op at flyve, fordi sundhedsmyndighederne ikke kan nosse sig sammen til at godkende det. For dem er kun det vante åbenbart godt nok. Så nu tester 400.000 danskere sig selv i en åben Facebookgruppe. Det viser, hvordan selvorganisering nedefra overhaler myndigheder, der har det svært i den moderne virkelighed. Men det viser også bagsiden af kontroltabet: For hvor genialt er det lige, at danskernes sundhedsdata flyder rundt netop på Facebook?

Jeg siger ikke, at myndigheder skal sige ja til enhver idé, en iværksætter, fabrikant eller et krea-hoved kommer med. MEN når man står i en krise, herunder en mangelkrise, så skal man kunne agere hurtigt og uden om hierarkiets tunge kommandoveje. Det gør man fx også i den moderne hær, for hvordan styrer tropper landsat i en ørken i Mellemøsten med ordrer? Fra toppen? De har en mission, og så løser de den i teamet. (Det gælder så åbenbart kun i kamp. For Forsvaret har også præsteret at låse 700 unge mænd inde på Høvelte Kaserne, hvilket virker mindre klogt.)

Bagsiden af Max Webers berømmede bureaukrati
Krisen udstiller, hvor svært det er for myndigheder at være responsive, endsige agile. De har været fanget i de systemer og tankegange, den tyske sociolog Max Weber kaldte den historisk mest avancerede organisationsform: Bureaukratiet! Det var den faktisk for 150 år siden. For det tyske postvæsen sørgede for post hver dag i hver brevsprække i hver en ”Strasse” i Tyskland via arbejdsdeling og underordning. (Og gid vi havde det væsen i dag, vil nogle sige). Men nu sikrer ensartetheden og de formelle procedurer mest langsommelighed, mangel på initiativ og kreativitet i krisen.

Når et statsligt system skal reagere på en krise, skal de først analysere, så lægge strategi og så eksekvere ned gennem pyramiden. Alt skal op at runde en sundhedstop, der lige nu har travlt med politisk og kommunikativt arbejde. Og dermed vinder faste og kendte rutiner. Nu er så Lægemiddelstyrelsen kommet i gang med kampagnen ”Danmark hjælper Danmark” for at skaffe værnemidler, der er nedsat en taskforce osv. Men det skete først efter massivt offentligt pres.

Helt modsat det vækstiværksættermiljø, vi lever for på Bootstrapping. Her handler det om at foreslå og udkomme med en løsning hurtigst muligt og så inddrage flest mulige kræfter i økosystemet og blandt brugerne til at medudvikle og tilpasse den. Det bobler frem med ”#HackThe Crises”-initiativer fra neden, som fx det Corona Tech, vi beskrev i ugen. Og det at arbejde som et åbent økosystem har også nået de store private corporates. Danske Bank valgte hurtigst muligt at tilbyde alle banker MobilePay, ellers er konkurrencen med Apple Pay endnu mere udsigtsløs. Og TradeLens, A.P. Møllers handelsplatform, kan kun få rækkevidde, hvis rigtig mange transportører kommer på og får medejerskab.

Uden smart- og hightech vinder vi ikke
Hvorfor bekymrer det? Jo, for i de næste faser af epidemien er det vigtig, vi er klar på meget mere smarttech-tilgange. Vi har omtalt Binah.ai-selvtesteren, der med billedscanning kan sikre, at alle med en mobil kan teste sig selv. Og der er apps på vej, der via GPS kan spore de smittedes færden. Asien har jo ikke mindst vundet kampen takket være overvågningsteknologi! Pointen er: Næste gang behøver Søren Brostrøm ikke tre dage inde i smitten ændre strategi til, at vi kun kan teste de ramte. Hvis ikke sundhedsheltene skal ende som skurke, skal vi næste gang kunne teste og opspore de smittede. Massivt. Vi kan ikke lukke hele Danmark ned igen-igen!

Ok til disciplin og almen værne- og beredskabspligt
Inden vi i økosystemet slår os selv for meget på skulderne og siger, vores økosystems måde at arbejde og udvikle på er meget bedre, skal vi lige indrømme, at intet eksisterer uden sin modsætning. Forsvarsminister Trine Bramsen meldte på et af krisens første pressemøder ud, at hun skulle mobilisere hundreder af sanitetsudannede værnepligtige, og de kunne bruges ”fordi de var vant til at handle efter ordrer”. Og det er jo også en sandhed, at skal tusind eller flere coronaramte passes i døgndrift, så skal de passes. Og man skal ikke først sætte sig i rundkreds og opfinde en masse nye kreative pasningsløsninger. Så skal man vise følgeskab i hierarkiet. Og en våd drøm hos os ville da være, at alle unge af begge køn skal i værne- og beredskabspligt i nogle måneder. For disciplin er altid godt. Også for kreativitet.

Vi lever i en sårbar verden. Og det disciplineret at kunne møde den er også en kompetence. Så der er flere sandheder i forskellige rum. Krisen er hård. Men den lærer os meget. Mon ikke også, de tager ved lære i de tunge styrelser?!