Der er masser af spændende nye initiativer med satsninger på tech og innovation at få øje på i Sundhedsreformen, Life Science strategien og Iværksættereformen. Men selvom der er nok af tidlige forsknings- og innovationspenge, står vi med for få offentlige danske købere. Ender startups derfor i alt for høj grad i et dødens dal, der her er dødens hospital, spørger Jesper Højberg.

Life science forstået som health-, med- og biotek samt pharma-industrien er en kæmpe dansk styrkeposition med 174 mia. kr. i eksport, der skal fordobles med den nye life science strategi. Vi og vores BNP lever i disse år højt på Novo Nordisk tag på verdens fedme- og sukkersygeepidemi.

 

 

Novo-traktoren trækker læsset flot 

Det er positivt, at Novo Nordisk set som total koncern og fond agerer klogt. Der tages højde for hele værdikæden fra forskning over BII med tidlige startups og Novo Holding med venture og PE-investeringer til støtte for deres industrier, jf. artiklen Hvem kan sikre kæden fra forsker over founder til stor industri? 

Samtidig tænker Novo-mastodonten ikke bare på egne teknologier i pharma og biosolutions men fx også i kvante, jf. vores omtaler af Gefion-computeren Gefion bor et hemmeligt sted – men hvad ved vi om DK i kvante-kapløbet?.

Hvorvidt vi så skal give Novo æren for også at få staten op i gear fra universiteterne, der satser på dele af life science i disse år til ministerier, er måske for meget. Men det sprøjter ud med initiativer og centre, lad mig i flæng nævne Innovaton District Copenhagen, Technoval University of Greater Copenhagen, Nationalt center for sundhedsinnovation og Trial Nation. Og Novo-koncernen står selvfølgelig ikke alene. Bare blandt et par af de seneste eksempler i Bootstrapping, der er gode for det tidlige vækstlag, kan nævnes Jesper Grønbæks Health Tech Hub Copenhagen og Christian Elling med Lundbeckfonden BioCapital

Lad os se på stærke som svage led i værdikæden fra spæd start i forskning til succesrig scaleup og næste Novo Nordisk.

 

 

Vi er blevet bedre til at få sundhedsforskning omsat til lovende startups 

Af offentlig støtte går ca. 12 mia. kr. til forskning, mens 16 mia. kr. kanaliseres fra private og fonde. Det sidste er rigtig meget, og skyldes faktisk langt fra kun Novo Nordisk Fonden, men også fonde ud af Velux, Leo og Lundbeck. Dette er en vigtig faktor for, at vi har flest publicerede forskningsartikler i EU. 

De forhold betyder dog langt fra, at der er nogen lige vej fra forskning til founder og faktura i Danmark. Holland, Irland og Schweiz i særdeleshed er bedre til den vigtige kommercialiserings-disciplin. Derfor opremser regeringens nye LS-strategi også en række vigtige tiltag, fx: markant bedre udveksling af vores verdensberømte danske sundhedsdata, ny meritstruktur for forskere, nedlæggelse af tech transfer barrierer der især er voldsomme på KU, og samlokation på campus a la Open Entrepreneurship. 

Meget er dog, må jeg medgive, i bedre gænge end nogensinde, når det gælder om at få startups spundet ud af universiteter og hospitaler. Det gøres i stor stil på alle universiteter med spændende initiativer for sundheds tech. I store København er der mange penge til samspil mellem regionen, Rigshospitalet og forskningen. På de innovative Lillebælt hospitaler samarbejder de fx med Bagger-Sørensen familiefonden (Dandy) om at udklække spinouts. 

 

Burde Innovationsfonden og EIFO’s milliarder i stedet bruges til indkøb?

Alligevel er ganske mange startups i feltet stærkt udfordret. Det skyldes nok især to ting:           

1. De har svært ved senere at rejse kapital i Danmark. Både når de skal op og bruge 10 mio. kr. til færdigudvikling og endelig produkt/market fit, og selvfølgelig når de skal bruge 100 mio. kr. i growth kapital til egentlig international vækst. 
2. De kan ikke vokse, fordi de – nok kan få testet – men ikke solgt deres produkter i Danmark.

Marie Lommer Bagger, Measurelet og Stine Mølgaard, Radiobotics, lægger især vægt på udfordringen ved det sidste forhold i Bootstrapping Podcast #16 Kæmper dansk HealthTech en forgæves kamp?.

Vi er ret fantastiske til, bl.a. med Innovationsfonden, at støtte en masse tidlige sundheds startups. Forudsætningen for at de, der lykkes, kan komme videre, er dog, at de ikke bare kan komme ud i test på vores hospitaler og praksissteder. Når de skal sælge, støder de ind i procurement (indkøb) – og alt der ikke er tons af billige toiletruller og tager tre år, går groft sagt i stå. 

Der er nærmest ingen budgetter til innovation. Så det hjælper ikke meget, at man med den ene hånd putter milliarder i Innovationsfonden og EIFO, hvis det offentlige med den anden hånd ikke køber ind. På den måde kommer de innovative produkter og services aldrig ud at leve, men dør en stille død. 

 

Hvem skal finansiere på den lange bane

LS-strategiens vigtigste initiativ til at løse problemet med den manglende efterspørgsel er at lave et Nationalt center for sundhedsinnovation. Det skal bl.a. skabe et sundhedsinnovationsindeks. Vi plejer at sige, at det, der måles, leveres der på. Så vi kan kun håbe. Der skal nu nok et større skub og midler føres til, før det for alvor rykker.

Med hensyn til udbud for investeringerne i startups på sundhed er der ikke meget at hente. Regeringen henviser til, at EIFO bruger 1/3 af sine 1 mia. kr. til direkte investeringer i sundhed. Og nævner desuden, at fantomskatten er afskaffet for LS-scaleups samt de lidt bedre vilkår for aktiebeskatning. Men det foreslår ikke meget.  Skal vores startups flyve, skal de stadig tage til verdens største sundhedsmarked i USA – og satse på at blive finansieret og opkøbt derfra.

 

Life Science Invest hos Diana Arsovic Andersen

Life Science strategien lægger især meget vægt på samspil mellem de mange – hver for sig – dygtige aktører. Det synes jeg er relevant. Alene på investorsiden har der fx været mange for spredte netværk og initiativer af og for tidlige investorer. 

Alle jeg har talt med de sidste tre år – og det er over 100 i en rapport Nextwork/Bootstrapping har skrevet for Novo Nordisk fonden – understreger, at man sidder i egne lommer ud over landet. Nu har Jes Broeng, DTU og Steen Donner, DTU Science Park så ud af det fået et landsdækkende netværk op at stå for familiekontorer, BA’er og VC’er, EIFO, fonde mm. Fem møder og 25 pitches senere, tegner der sig et potentiale i det.

Det skal så i 2025 ud og bo i det største sammenbindende netværk, Dansk Life Science Cluster, hvor Diana Arsovic Andersen er engageret CEO. Og med opbakning fra Health Tech Hub Copenhagen, DTU og BII. 

Diana Arsovic Nielsen siger til Bootstrapping, at hun ser frem til at drive Life Science Invest netværket videre. 

“Netværket har allerede aktiveret stærke profiler på området, og aktiviteterne emmer af et højt niveau af professionel faglig viden. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet for at øge investorernes viden og forståelse ved fx at samle danske og internationale eksperter. Vi vil desuden se på muligheden for at anvende netværket som en matchmaking-platform, hvor specifikke behov og kompetencer kan kobles sammen”

Så på den ene side blomstrer det og går det rigtig godt for dansk life science. På en anden side er der nogle bootlenecks, vi skal have fokus på at få løst.