Aalborg-baserede Sternula blev de første til at flyve en satellit i rummet med nyt AIS 2.0-signal, som kan revolutionere maritim sikkerhed og blive den nye FN-standard for alle større skibe. Vi har taget en snak med co-founder & CEO Lars Moltsen om, hvordan Sternulas rumeventyr pludselig også førte dem ind i cockpittet for sikkerhedssituationen i Østersøen

”Undskyld, jeg var lige blevet indfanget i en spændende diskussion om 60 satellitters kredsløb rundt om jorden med vores fysiker Veronica, så jeg overså lige, at der var en knap på min skærm, der lyste her”, indleder Lars Moltsen, da han efter et minuts tid hopper ind i mødet med et bredt smil. 

Lars Moltsen er den muntre CEO og co-founder af Sternula, der udover at være Danmarks allerførste kommercielle satellitoperatør, også er verdens første satellitoperatør på det nye AIS 2.0-signal. Det er i øvrigt ikke de eneste førerpositioner, firmaet indtager. Sternula kan nemlig også prale af en, for nu uofficiel, Europarekord i at være den virksomhed, der hurtigst efter sin grundlæggelse fik en satellit i rummet. 

”Ja, der påstår jeg, at vi har en Europa-rekord – jeg har ikke kunnet finde andre i hvert fald. Vi gjorde det efter lige præcis 3,5 år. Jeg ved, at der er et firma i USA, der har gjort det hurtigere – og derfor ville det være forkert at svinge mig op på en verdensrekord,” fortæller Lars Moltsen.

Sternula runder altså allerede snart to år i rummet, efter lanceringen af deres satellit i januar 2023, som i øvrigt blev faciliteret med iværksætter og kommende Trump-minister Elon Musks Space X som moderskib. Og den svæver der stadig – 410 km over jordens overflade og med over 27.000 km. i timen og servicerer Sternulas kunder i 10 forskellige lande. 93 minutter er satellitten om at komme rundt om jorden. 

 

Vil udgøre kritisk infrastruktur

”Der er lidt rocket science over det,” griner Lars Moltsen, mens den barnlige begejstring fortsat radierer fra ham, når han fortæller om den vilde dag på Aalborg Havn. Med stor iver viser han launch-videoerne frem på Youtube, og særligt når vi når til sekundet, hvor Sternulas satellit skydes afsted i sit kredsløb, et screenshot der nu udgør baggrunden på hans laptop, forvandler hans ansigt sig til et stort smil.

Hvordan fejrer et par nordjyder i øvrigt at have sendt et rumskib i kredsløb? Tilsyneladende med lidt obligatorisk champagne og derefter, når det står klart, at intet er eksploderet under opstigningen, spontan pizza i byen på Fumo med en af kunderne, director-general for Nigerian Maritime and Administrative Safety Agency, dr. Bashir Jamoh. For ikke at sælge skindet for tidligt, havde teamet ikke vovet at bestille bord noget sted på forhånd.

Mens vi kigger på billederne, fortæller Moltsen videre om de fortsatte store ambitioner for den videre skalering. Sternula sigter efter at have 4 satellitter i rummet i 2026, +16 i 2028 og +40 i 2030. På sigt så mange som muligt, men 60 er det antal, der skal til for at dække hele jorden, forklarer Moltsen – det var det, han og hans unge fysiker, Veronica Hjorth, var i gang med at computer-simulere ved mødets start. 

Satellitter kan alt efter antallet dække et større og større område af jorden og levere navigationsadvarsler og advisering til vejr- og iskort og search-and-rescue operationer med mere. Men et helt andet, mindre kommercielt aspekt ved Sternulas AIS 2.0-satellitnetværk kan vise sig at være langt mere kritisk for ikke bare Sternula, men potentielt også Danmarks sikkerhed.

 

Fra telekom til maritim krigsførsel

Moltsen er egentlig selv ”gammel telekom-mand” med fortid i Nokia, der drømte om rummet. Et møde med Stefan Pielmeier gjorde de to til co-founders af deres nye vision om et nyt dansk satellitnetværk med, hvad de fortsat mener bliver fremtidens standard inden for maritime digitale tjenester, AIS 2.0 (f.eks. navigationsadvarsler, iskort, sejlrute-afmærkninger). Men hvad Lars Moltsen ikke havde regnet med, at teknologien skulle blive central for, var maritim krigsførelse. 

I dansk kontekst særligt i Østersøen, hvor stemningen har været tiltagende anspændt igennem en årrække, og hvor russiske spionskibe med jævne mellemrum opdages i danske farvande med slukkede AIS-sendere. Også her mener Moltsen, at der på kort sigt vil blive behov for AIS 2.0 som modsvar til eventuel hybrid krigsførelse til søs fra Rusland.   

Det gamle AIS-system er et globalt skibstrackingsystem, som efterhånden er 20 år gammelt og udgør et kritisk element i både den civile og militære overvågning af havene samt rederiers og havnes logistik. 2000’erne var som bekendt en helt anden tid med et lavere konfliktniveau, hvilket kan mærkes på systemet, der er lavet helt uden digitale signaturer af nogen art. Og det skaber masser af mulighed for ikke bare at gå under radaren, men også at skabe omfattende kaos, advarer Moltsen. 

”Ja, der er ingen tvivl om, at russerne godt kender finterne. Hvis vi kigger på kortet nu, så kan jeg fx se, at hernede syd for Sverige ligger der en russisk olietanker. I princippet har jeg ingen sikkerhed for, at skibets position og identitet ikke bare er placeret med falsk data,” forklarer han, inden han fortæller om, hvor let Rusland i en optrappet situation ville kunne gøre livet svært for Danmark og de andre Østersø-lande. 

”Der kunne sådan teknisk set sidde en gut en nede i Kaliningrad, 350 km. i fugleflugt fra Bornholm, med en kraftig antenne og bare sende en million falske AIS-targets afsted, så vi ikke har nogen mulighed for at verificere noget som helst, og så vi bare bliver gjort fuldstændig blinde for, hvad for skibe der egentlig sejler der. Det er den nemmeste måde at skjule på, at man sejler rundt i fjendtlige farvande”, fortæller Lars Moltsen.

Den samtale har Sternula-ledelsen også haft med minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), som er meget interesseret i problemet. For ganske få år siden dukkede et russisk krigsskib pludselig op på radaren i Aalborg Bugt. Det viste sig dengang at være et falsk AIS-signal, men med en væsentlig og urovækkende signalværdi. Hændelsen kunne ikke tolkes som andet end et lille nålestik af psykologisk krigsførelse. 

Alle maritime industrier, fra Søværnet til Mærsk, bruger det gamle AIS-signal til at orientere sig i dag. En tikkende bombe, for så snart nogen sætter sig for at udnytte de her huller, så vil systemet være fuldstændig ubrugeligt, mener Lars Moltsen. Og hvis konflikten bryder ud, så vil det scenarie utvivlsomt opstå. 

”Men med AIS 2.0 har vi mulighed for med vores datakanal at lægge et ekstra lag på det her, som man indkræver en digital signatur med, som tager få sekunder at sende og få sekunder at give. På den måde ville man rent faktisk hurtigt og automatiseret meget hurtigt skille de falske targets fra og vide, hvem man skal holde øje med,” fortæller Lars Moltsen. 

 

FN og bøfsandwich

Dermed går både vi og Sternula altså en fremtid i møde, hvor AIS 2.0 meget vel kan blive en væsentlig teknologi for fremtidens Europa og med banebrydende dansk deltagelse. Lars Moltsen har forhåbninger, om at de nuværende planer i IMO, FN’s agentur for det maritime, vil gøre deres teknologi til en ny standard og yderligere cementere deres førerposition.

”Lige nu ligger der et udkast i IMO til, at VDES (det officielle navn for AIS 2.0) skal være et krav for skibe af en vis størrelse. Det vil blive taget op i FN, og selv hvis Rusland nedlægger veto, er jeg overbevist om, at mange lande i vesten vil kræve det for adgang til deres farvande alligevel.”

På den måde er Lars Moltsen drøm om et dansk satellitnetværk også blevet væsentligt i mange andre sammenhænge, end det var forventet at blive, før Putin gik ind i Ukraine i 2022. Og det maritime er blevet den nye drøm for Lars Moltsen, der efter udsagn tidligere ikke havde haft andet med det at gøre end 9 måneder i en torpedobåd som værnepligtig.

Nu ser han altså ind i en fremtid, hvor hans fokus ikke alene er på virksomhedsudvikling, men samtidig også den ansvarsfølelse, det at stå med potentielt kritisk national infrastruktur, medfører. Derfor har han store forhåbninger for fremtiden og ser ikke andre nyere konkurrerende VDES-virksomheder som konkurrenter, men som partnere.

”Vi har allesammen interesse i udbredelse af den her teknologi. Så alle, der vil flyve AIS 2.0-teknologi, dem kontakter vi og spørger, om vi skal lave en roaming-aftale med dem. Vi har sammen med Space Norway og ESA udviklet en roaming-platform, så vi kan handle AIS 2.0-kapacitet med hinanden.”

Men Lars Moltsen tror også på firmaet selv, som gerne skal bevare sin førerposition som de første til at opdage potentialet i AIS 2.0 inden for satellitter, og ”vinde det nye marked”. 

Foreløbig skal der, som tidligere nævnt, bygges en masse nye satellitter, der skal lanceres fra 2026. Og når det lykkes, tør Moltsen efterhånden godt planlægge, hvor de kommende lanceringer skal fejres om aftenen. 

”Vestre Bådelaug” svarer han resolut på spørgsmålet.

           – ”Vestre Bådelaug?”

”Ja, det skal være på Restaurant Vestre Bådelaug. Der får man simpelthen en forrygende bøfsandwich. Og der har vi også tidligere godt kunnet lide at tage kunder fra helt andre verdensdele ned for at få sådan lidt mærkelig dansk mad, men så ved de også, hvad vi er for nogen,” afslutter Lars Moltsen.