Startup i Qvortrups kløer
Interview med Sahra-Josephine Hjorth, co-founder af CanopyLAB om at være en ambitiøs founder, om at sige fra, og om være udsat for Ekstra Bladets hetz.
Ekstra Bladets graverhold på 3 har kørt en usædvanlig lang serie på en snes artikler, heraf de fleste på forsiden, mod Sahra-Josephine Hjorth, der bliver fremstillet som en useriøs “tech dronning” og “Obama darling”. SaaS edtech selskabet CanopyLAB, som Sahra-Josephine Hjorth har stiftet med sin mand Christian Skræm Juul Jensen, fremstilles som et luftkastel. De fire mest gentagne påstande er:
1) At Sahra-Josephine Hjorth har smykket sig med en ph.d.-titel, imens hun stadigvæk er ph.d.-studerende (Aalborg Universitet har afvist dette)
2) At et selskab var erklæret konkurs (Ikke CanopyLAB, men Sahra-Josephine Hjorth’s gamle IVS-selskab, der blev lukket),
3) At Sahra-Josephine Hjorth sagde, hun gerne vil nå en valuation på 6,5 mia. kr. (alle startups vil være unicorns).
4) At hun hævede corona-støtte i 2020 samtidig med, at hun forudsagde meget stor ekspansion (De fleste startups kom godt ud af krisen, men de hjemsendte enkelte medarbejdere, da pandemien startede, og det er vel lige efter bogen). De to founders og selskabet har fået fuld opbakning fra aktionærerne, flere geninvesterede i august 2021.
Det er Bootstrappings vurdering af sagen, og også andre journalister, der har fulgt historien, undrer sig over dens omfang, når ingen kan finde nogen “smoking gun”. Ikke desto mindre har Ekstra Bladets redaktionschef, nu chefredaktør, Knud Brix i en opringning til Bootstrapping fastholdt, at Sahra-Josephine har løjet og på den baggrund undret sig over vores kommentarer til Ekstra Bladets dækning.
– Hvordan har det påvirket jer at være i Ekstra Bladets (EB) søgelys de seneste måneder?
“Det har været en meget voldsom oplevelse for mig, men naturligvis også for Christian, vores små børn Atlas og Elliott på 3 og 6, og vores fantastiske ansatte, som har valgt at bruge deres arbejdsliv i CanopyLAB. Minimum otte gange er Ekstra Bladets journalister dukket op uanmeldt på vores kontor eller hjemme foran vores private hjem – de er endda trængt ind på vores matrikel med videokameraer og mikrofoner uden samtykke. Det er ubehageligt, og alle bliver bange og utrygge, når sådan noget sker. Det er totalt manglende proportionalitet.
Vores kunder og samarbejdspartnere er også blevet kimet ned, nogle af dem op mod 10 gange om dagen. Jeg tror, at EB har skrevet 17 artikler nu, og at jeg har fået otte forsider på det trykte blad. Da de skrev artikel ni, faldt jeg simpelthen om. På det tidspunkt indså jeg, at der er en styrke i sårbarheden, og det at fremstå upåvirket var forkert. Vi blev nødt til at begynde at bede om hjælp og fortælle mere åbent og ærligt om, hvor voldsomt det var. Der er så mange, der har hjulpet os, rakt ud, tilbudt praktisk og strategisk hjælp og så er vores netværk vokset eksplosivt. Jeg har personligt også fået en meget større platform, som jeg har til hensigt at bruge til at promovere mine mærkesager: Lige adgang til uddannelse og øremærket finansiering til kvindelige iværksættere og minoriteter.”
– Hvorfor tror I EB er gået så langt? I er jo en lille virksomhed – og ukendt for deres læsere?
“Det er tydeligt, at de fra starten havde forelsket sig i en Theranos-vinkel (svindelsag i Silicon Valley med CEO Elisabeth Holmes i hovedrollen, red.) og skrev den første historie ud fra det perspektiv. Og så har de troet, at de ved at kalde mig Obama-darling ville give historien en mere bred appel. Udfordringen med den vinkling, de havde om CanopyLAB, var dog markant, særligt da de fandt ud af, at man kan købe software direkte på vores hjemmeside, som man jo kan med de fleste SaaS-produkter – så var det svært at argumentere for, at det hele var et luftkastel. Dernæst havde journalisterne fokus på, hvor stærk eller effektiv den kunstige intelligens i softwaren er. Vi havde fået udarbejdet et eksternt audit af en af vores AI-funktionaliteter af Damvad Analytics sidste år, i forbindelse med et andet projekt, så det viste sig at være meget brugbart.
EB har investeret betydelige resourcer i at undersøge os, da de var blevet pitchet en meget mere juicy historie af en tidligere medarbejder, som har forsøgt at få pressen til at skrive om os siden 2018. Hun gik først til Berlingske, men de valgte, efter de havde kigget på substansen, ikke at skrive noget om os. Så det ressourceforbrug bliver nu retfærdiggjort af historier om forkerte momsindberetninger, at en virksomhed, vi har købt, ikke overholdt bogføringsloven før vi købte den – men som i øvrigt er compliant nu – samt et forsøg på at miskreditere mine igangværende ph.d.-studier og mig som person. Det er et forsøgt karaktermord. Ingen af de historier ville nogensinde være blevet trykt, hvis de ikke havde lagt sig fast på Theranos-vinklen. Og jeg tænker, de godt selv ved, at det har været en tabersag for dem rent kommercielt, særligt grundet den manglede cirkulation og popularitet. Det har været decideret pinligt at se, hvordan nogle af historierne, de har delt på Twitter, har fået 5 likes – udelukkende fra egen redaktion.”
– Hvad er det for metoder, Ekstra Bladet har udsat jer for ? Og kan I give eksempler?
“Det er når du er under angreb, at dine værdier virkelig bliver testet. Jeg har først nu rigtigt forstået, hvad Michelle Obama mener med “When they go low, we go high”. For hold kæft, hvor har det været svært at tage “the high road”.
Det er tydeligt, at man i Ekstra Bladets redaktion nok har vurderet, at vi er en lille virksomhed, og at risikoen ved systematisk at overskride de presseetiske regler derfor ikke er stor nok til, at de opfører sig etisk. Da vi først hørte fra EB var svarfristen 2,5 time på en sen lørdag eftermiddag, hvor vi skulle besvare 22 spørgsmål. Selv om vi gjorde indsigelse, fik vi beskeden tilbage, at EB’s redaktør – om det så var Knud Brix eller Henrik Qvortrup selv ved vi ikke – vurderede, fristen var fair. Det er naturligvis helt urimeligt at skulle besvare 22 spørgsmål om en virksomhed på den tid, og enhver journalist, som er oprigtigt interesseret i at afdække en sag, har jo en interesse i, at spørgsmålene bliver ordentligt belyst.
Samme dag, som EB skrev om os, blev der oprettet en falsk Twitter-konto med et AI-generet billede, og kontoen har konsekvent kun tweetet om mig og CanopyLAB, og sjovt nok om de samme emner som EB har dækket (ofte et par dage inden) med nøjagtige de samme pointer og en viden, som kun EB-journalisterne lå inde med. Ydermere blev der efter en uges tid oprettet en Wikipedia-profil på mig som i første iteration udelukkende refererede til EB’s historie og links til 6 EB artikler. Og så ved vi jo i vores økosystem, at man ikke skal være et geni for at spore de IP-adresser, am I right? Twitter-kontoen gik også død i ca. en måned, da det her i Bootstrapping blev pointeret, at det er journalisten Andreas Munk, der gemmer sig bag den falske profil, og den nye chefredaktør Knud Brix ringede og fortalte, at de overvejede en injuriesag på grund af den kommentar, Bootstrapping bragte.
På mange måder har det føltes som voksenmobning, hvor journalisterne har taget den manglende traction omkring deres historie meget personligt. Stort set alle, der har taget os i forsvar på SoMe, er blevet ringet op og intimideret i telefonen. Jeg mener, vores sag desværre illustrerer et bredere samfundsproblem om journalister med tunnelsyn, der forelsker sig i egen vinkling på en historie, nægter at behandle den med objektivitet og til sidst indsætter sig selv i historien i et forsøg på at fremtvinge en reaktion. Så meget for pressen som demokratisk vagthund. Pointen er også, at hvis deres historie var samfundsrelevant eller sandfærdig, så var de rigtige aviser jo stået i kø for også at fortælle den. Men det er ikke sket.”
– Hvad tænker du om det kønnede i den her tilgang. Du er fotograferet uendeligt og omtalt som tech dronning, Obama darling og meget mere?
“Jeg kan konstatere, at EB er løbet på Christian otte gange og hver gang blot har bedt ham om, hvorvidt de må tale med mig. De har ringet til forhenværende og nuværende ansatte, investorer, kunder og samarbejdspartnere. Ja, faktisk er han måske den eneste, som aldrig er blevet kontaktet. Christian og jeg ejer CanopyLAB 50/50 og sidder begge i bestyrelsen, så det er da mærkværdigt.
Jeg er ikke kønsforsker og vil overlade den kønnede analyse til de professionelle. Dog mener jeg, at man uden at have køn eller magt som fokus kan se, at vi lever i en opbrudstid, hvor de tektoniske plader skifter, og det giver nogle markante efterskælv. Vores industri, så vel som andre, står over for beslutninger omkring, hvordan magten og pengene skal fordeles, og magt er desværre et nulsumsspil, nogle må opgive magt for at andre kan tage andel heri. Vi er ikke færdige med at bearbejde #metoo, manglede adgang til kapital for kvindelige founders, og blot 15 % af de adspurgte i Dansk Erhvervs undersøgelse om iværksætteri nævner en kvinde som rollemodel, når de bliver adspurgt. Noget skal der altså ske.”
– Hvordan har opbakningen været til jer, fra kolleger, aktionærer mm?
“Jeg kan være bekymret for, hvilken effekt det her kan have på den nye generation af kvindelige iværksættere. Men vores økosystem har helt været fantastisk. Jeg kan blive helt rørt af at tænkte tilbage på, hvordan folk også bare er mødt op på kontoret eller hjemme hos os og har hjulpet med, at der blev serveret aftensmad, skrevet opdateringer til investors, stakeholder briefinger og meget mere. Og der har ikke været en berøringsangst – folk spørger meget åbent, og det er så dejligt.
Jeg kan forstå på Obama-fonden, at jeg ikke er den første kvinde, som skal gennem mediemøllen få dage efter udnævnelse til Obama’s Ledelsesprogram. Det sker åbenbart her i Europa, og det er sgu lidt trist. Men vi har modtaget overvældende opbakning fra vores kunder og samarbejdspartnere, DI, CBS Executive, DTU, og Singularity University, aktionærerne, danske investors vi slet ikke kender og hele miljøet. Men jeg modtager også beskeder fra folk, som vil slå mig ihjel, voldtage mig eller købe mine sko på auktion. Sidstnævnte har selvsagt lidt mere fantasi end de øvrige.
Mediebilledet i Danmark er jo desværre meget polariseret, som vi også ser at det er i udlandet. Og på trods af, at populismen vinder frem, er jeg overbevist om, at nogle af de samfundsstrukturer og institutioner, vi har i dag, hører fortiden til. Meget er f.eks. blevet sagt om Will Smith som slog Chris Rock til Oscars i år, fordi han lavede en usmagelig joke omkring hans syge kone. Pointen, set fra min stol, er ikke Will Smith’s manglede evne til at styre sig, men at hele præmissen for programmet er forkert. Hvorfor vil vi i 2022 deltage i eller se et program, som er bygget op om at gøre grin med andre mennesker? Vi er på vej væk fra strukturer, relationer og institutioner, som lukrerer på andres ulykke, og helt almindelige mennesker er begyndt at sige fra, når de ser folk blive trampet på. Derfor kæmper EB med at finde deres eksistensgrundlag, og derfor vil de med tiden også uddø, til trods for populismens fremgang. I et forsøg på ikke at uddø havde de indsat en tidligere dømt chefredaktør, en mand med en omdiskuteret relation til kvinder og homoseksuelle, og som i egen strategi, ifølge Politiken, har udtalt, at EB’s læsere “tilhører nemlig den ukreative klasse, for hvem LBGTQ blot er tilfældige bogstaver fra alfabetet. Hvor spin hedder løgn, hvor man ikke er proud, men stolt, og hvor en regnbue er et naturfænomen, ikke et flag”. Men måske af samme grund sidder han jo heller ikke der mere. Det er også interessant.”
– Skulle I – i bagklogskabens klare lys – have været mere forsigtige? Og tror I forløbet vil påvirke jeres forretningsmuligheder?
“Det er ultimativt mit ansvar som CEO hos CanopyLAB, at alt der går ud fra virksomheden, er præcist – og at fejl bliver rettet, hvis jeg eller vi bliver omtalt forkert eller har sagt noget forkert. Jeg har i den forbindelse ikke været grundig nok. Det ansvar tager jeg på mig. Det er en ekstremsport at opbygge en virksomhed, og her er fejl et vilkår. Også for mig. Jeg er et uperfekt menneske, som en vis mand engang udtalte.
Vores engagement er primært i udlandet, hvor man ikke beskæftiger sig med, hvad der sker i den danske andedam. For at være ærlig, så går vores kunder og samarbejdspartnere mere op i, at vi kan blive forsinket (grundet aktindsigt og pressehåndtering) i en række projekter, hvor vi jo leverer en kritisk infrastruktur ift. adgang til læring for mennesker som ikke har råd til alternativerne. De er jo de ultimative tabere i denne sag.”
– Sådan et interview her, giver det ikke bare ekstra vand på EB’s mølle, så de kan køre endnu en tur med, at du er ‘løgner’?
“Da jeg var barn, boede vi først ved Gellerupparken og senere i en nyopført boligblok i Tilst. Vi boede også under jorden i en periode og havde faktisk et lidt ambivalent forhold til det iranske miljø i Aarhus, da vi var pissebange for, at min far ville blive ved med at prøve at kidnappe os børn til Iran. På trods af den tvetydige relation husker jeg en mørk vinteraften, hvor min mor sætter os ind i bilen, og vi kører få minutter ned af vejen. Her boede en iransk familie, hvis lejlighed var blevet vandaliseret. Gerningsmændene havde urineret i lejligheden, og væggene var prydet med racistiske gloser. Jeg glemmer aldrig den kraftige lugt af urin eller min mors ord, som hun læste teksten på væggen højt for os, efterfulgt af refleksionen: “Små mennesker vil altid forsøge at intimidere dem, som de ikke forstår”. De næste dage boede familien hos os, og nærmiljøet gik sammen om at få sat lejligheden i stand igen. Det har helt klart været en meget formativ oplevelse for mig, som ligger til grund for en stor del af mit sociale engagement, som jeg praktiserer igennem diverse bestyrelse, advisory boards og særligt CanopyLAB, hvor vi har 120+ ikke-kommercielle samarbejder målrettet lige adgang til læring.”
– Hvad kan miljøet lære af jeres sag?
“Vi er så meget klar til at se fremad, og der er helt sikkert initiativer, som vi har taget, alle startups og scaleups kan lære af:
- Sæt en google alert op på centrale navne samt jeres virksomhed, så du er helt up to date med, hvad der bliver skrevet om dig/jer.
- Lav et presse-audit af jeres virksomhed hvert kvartal, og start med en dybdegående due diligence af dig selv. Jeg har ikke haft for vane at google mig selv, og det har vist sig at være ret centralt, at vi ikke har været opmærksomme på, at der f.eks er en video af mig fra 2016, hvor jeg laver en fortalelse om, at jeg er ph.d., mens jeg er ph.d.-studerende. Det er ene og alene dit ansvar at få de ting korrigeret.
- Tilgiv dig selv. Vi lever ikke længere i en verden med en nulfejlskultur. I en verden, hvor vi er online, fotograferet og filmet hele tiden, kommer du til at sige noget forkert, kringlet eller noget, du fortryder.
- Hvis et tabloidmedie eller en rigtig avis går efter jeres virksomhed, er det centralt, at I har styr på jeres stakeholderkommunikation. Etabler et sted på egen hjemmeside, hvor I kan kommunikere direkte med jeres stakeholders og andre journalister, som måske overvejer at tage sagen op. Fuld transparens kommer man længst med, og det er vigtigt, at der er et sted, man kan læse jeres fulde svar uden redigering. EB har lavet en del billedmanipulation i mit tilfælde, bl.a. andet hvor de har skåret i et billede af mig med en bio fra Singularity University, som ved fejl har skrevet dr. (må bruges hvis man har en akademisk doktorgrad) over en bio, hvor der står jeg er ph.d. fellow, altså studerende – og den er der mange som har reageret på, og det har fået dem til at tænke – ok hvis EB gør det her, hvad kan de så ellers finde på?
- Overvej nøje, hvem fra virksomheden der skal udtale sig. EB’s historier handler mest om mig som person, og ikke om CanopyLAB, hvorfor vi senere i processen besluttede os for, at de ikke skal have adgang til mig. Nu er det Christian, der udtaler sig til pressen, og det tager lidt luften ud af ballonen.”
Comments