Claus Pilgård, Advokat, Nielsen Nørager
Claus Pilgård, Advokat, Nielsen Nørager

Skattekredit og superfradrag: Udtaget til kontrol? Undgå disse fejl

Flere virksomheder bliver i dag udtaget til kontrol af deres ’forsøgs- og forskningsudgifter’. Hidtil har skattekreditten været Skattestyrelsens primære fokus, men nu bør du også være opmærksom på det såkaldte ’superfradrag’. Advokat Claus Pilgård opsummerer faldgruberne.

Forsøgs- og forskningsudgifter: Skattekreditten og superfradraget

Skattekreditten er en velkendt – og berygtet – mulighed for udviklingsvirksomhederne. Dog står den ikke alene. Virksomheder kan nemlig også benytte det såkaldte ”superfradrag” med mulighed for forhøjet fradrag på helt op mod 130% af udviklingsudgifterne

Men betingelserne for at gøre brug af superfradraget er de samme for skattekreditten – og bliver du udtaget til kontrol, står du derfor også med samme udfordringer. 

Det understreger advokat Claus Pilgård fra Nielsen Nørager Advokater, der har rådgivet flere tech-virksomheder med deres skattesager vedrørende forsøgs- og forskningsudgifter. Han har også tidligere givet råd til håndteringen af en klagesag og nu deler han også sin indsigt i håndteringen af sagen i første instans, altså Skattestyrelsen.

 

Forstå sagsbehandlerens position

Ifølge Claus Pilgård går mange virksomheder galt i byen ved ikke at sætte sig i Skattestyrelsens/sagsbehandlerens sted, inden de indleder kommunikationen. Det er vigtigt at forstå, at sagsbehandleren ikke nødvendigvis har teknisk baggrund eller erfaring med udviklingsprojekter

Eikonice var en af de første startups, der efter at have indhentet en syns- og skønsrapport, fik medhold i Landsskatteretten på skattekreditten. Da vi bragte sagen på Bootstrapping forklarede Claus Pilgård, at det besværliggør processen, at skattemyndighederne ikke har de nødvendige tekniske kompetencer til at vurdere, om noget er ”innovativt”.

Man skal altså ikke forvente, at den sagsbehandler, der behandler kontrolsagen, har teknisk viden, fortæller Claus Pilgård.

Til gengæld har de stor erfaring i at håndtere regler og kontrollere virksomheder. Og her er det vigtigt at huske på, at de ikke handler i ond tro – de udfører blot deres job”, lyder det fra Claus Pilgård. 

Som jeg ofte siger til mine klienter: Du får ikke noget ud af at blive sur og tvær over for sagsbehandleren; der må du gå ned foran Christiansborg eller fremsætte et borgerforslag”. 

 

Fokusér på, hvad du kan tilbyde dine kunder

I beskrivelsen som skal leveres til sagsbehandleren, begår mange udviklere den fejl at bruge for meget tid på tekniske redegørelser om produktets opbygning. Sandheden er, at sagsbehandleren sjældent har den tekniske baggrund til at forstå detaljerne – og det er heller ikke det, de behøver, slår Claus Pilgård fast.

I stedet bør du fokusere på teknologiens egenskaber og, vigtigst af alt, hvilke konkrete problemer det løser. Sammenlign offensivt med dine konkurrenter og gør det tydeligt, hvad dit produkt kan, og hvad deres ikke kan. 

 

 

Brug din rådgiver – men vær forsigtig

Det er ofte en god idé at bruge en rådgiver fra start, men det er vigtigt, at du løbende selv overvejer, hvor mange ressourcer du vil lægge i sagen. Du bør sammen med din rådgiver overveje sandsynligheden for at få medhold allerede i Skattestyrelsen (hint: Der er mange, der ikke får medhold). 

For hvis du alligevel ender med at skulle klage over et afslag fra Skattestyrelsen, er det surt at have brugt enorme mængder ressourcer på flotte og udførlige beskrivelser, når der normalt er omkostningsgodtgørelse (mindst 50 % dækning) på omkostningerne til rådgivere i klageinstansen.

Claus Pilgård har set flere virksomheder give op allerede efter første afslag, alene fordi rådgiveromkostningerne var blevet for høje. Han mener derfor, at man selvfølgelig skal gøre sit for at få medhold i Skattestyrelsen, men hvis sandsynligheden for at få medhold er lav, bør man nok vente med at fyre krudtet af til klagesagen, hvor man får dækket en del af sine omkostninger.

 

En mulig upside når du alligevel er i gang – huskede du de administrative udgifter?

Når du alligevel står over for en kontrolsag, kan det være en god anledning til at overveje, om du fik alle relevante udgiftsposter med i din oprindelige selvangivelse. 

Mange husker de åbenlyse poster som lønninger og eksterne konsulentudgifter, men også administrative udgifter som husleje, licenser, udstyr m.v. kan have en tilknytning til udviklingen og dermed blive godkendt – eventuelt efter en fordelingsnøgle”, fortæller Claus Pilgård 

Har du for tidligere skatteår valgt ikke at søge om skattekredit/forhøjet fradrag, kan du overveje at søge om genoptagelse af disse år. Her vil du (i op til 3 år bagud) for det pågældende år kunne ”fortryde” dit fravalg af skattekredit/forhøjet fradrag, hvilket giver rigtig god mening at forsøge sig med, hvis du konservativt har fravalgt brug af ordningen. En genoptagelsessag vil nemlig typisk blive sat på standby indtil din aktuelle kontrolsag er afsluttet – så der er er intet at tabe ved at forsøge.