”En ny reformpakke for Dansk Økonomi” hedder det forlig, der blev indgået af et flertal af partier i fredags. I Finansministeriets udgave fylder forliget 22 sider. Her får du essensen for startups på to siders penge. Vores varmeste ønske, mere udenlandsk arbejdskraft, blafrer i vinterkulingen. Pensionister er derimod inde i varmen som arbejdskraft. Nok lidt af en diversitetsudfordring som udviklere og internationale sælgere? Problemet er ikke de mange gode små tiltag i pakken. Problemet er, at pakken ikke rykker ved det væsentlige.

Aldrig har økosystemet af tech og life science startups haft det bedre. Vi er kommet styrket ud af krisen og mangler kun mere udenlandsk arbejdskraft for at udbygge vores positioner. Så nu handler det, som statsministeren siger, om et reformår, for ’Danmark kan mere”. Og første bølge blev virkelighed i fredags mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

 

Det er nu, du skal påvirke din MF

Alligevel kunne vi i fredags ikke få mere udenlandsk arbejdskraft på bordet. Det skyldtes i første omgang modstand fra forligspartneren Dansk Folkeparti. Nu skal udenlandsk arbejdskraft så stemmes igennem nede i folketingssalen, og vi må se, om der går valgkamp eller ansvarlighed i den. Det lægger unægtelig et pres på Venstre og Konservative, kernen i blå blok. Så det er måske nu, du skal styrke det pres, der nok allerede er på din MF! I al fald flytter meldingerne sig hver time. Foreløbig forsøger de at holde sammen, men Nye borgerliges krav om reelt at se på nation = religion som adgangskrav er jo dødsdømt.

Blå blok er selvfølgelig og berettiget sure over de ”gaver”, Socialdemokratiet uddeler i forhold til første måneders dagpenge og kontingentfradrag, som de for længst havde lovet fagbevægelsen mod at de betaler deres valgkamp. Men surhed over den slags tjenester, alle er ret lige gode om, kan vi ikke bruge til noget. For vi skal have lettet adgangen for udenlandsk arbejdskraft. Manglen på medarbejdere gør, at vi sourcer og udflytter og dermed skaber velstand og arbejdspladser udenfor Danmark. Ingen ulykke for verden. Men heller ingen lykke for os. Som minimum skal grænsen for løn ned fra 445.000 kroner om året men langt vigtigere skal adgang, tempo og papirgange ændres. Vi skal have smidigere fast track, kunne få startups certificeret, udvidet positivlisten og få praktisk softwareerfaring til at tælle. Reboot gerne Beskæftigelsesministeriet, især SIRI, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som Mette Frederiksen har luftet tanker om!

 

Får vi så flere unge, danske kandidater?

Men flere dygtige, danske unge hoveder vil jo også være fantastisk. Når en studerede er færdig kandidat, kommer vedkommende efter 3 måneder på en såkaldt dimittendsats, der i dag er 13.836 kr. Den sænkes til 9.514 kr. Det skal få studerende hurtigere i arbejde. Men alle gode nyuddannede, vi kan beskæftige, vil nok allerede nu gerne have et job i vores typer attraktive virksomheder! Derimod vil det højere fribeløb, at studerende allerede fra 1. februar kan tjene 4000 kr. mere ved siden af SU om måneden, givet skabe flere timer for vores mange studenterhjælpere. Rigtig godt. Hvis det altså kan samle flertal!

For begge dele kommer tidligst til at ske efter 2025 og afhænger helt af valgresultatet til den tid. For de blå partier driller regeringen og vil hverken godkende ændringer i dagpenge- eller SU-forlig. Så igen: Jo, det med at give egne baglande gaver er trist. Men især hvis det skal koste os andre mere arbejdskraft. Som Helle Ib meget rigtigt skriver i Børsen i weekenden: ”Foreløbig er forviklingerne om reformpakken bare endnu en understregning af, at magtbærende partier skal tænke sig særdeles godt om i opposition.”

Som sagt: Det, der faktisk sker, er, at beskæftigelsesfradraget løftes med 4.900 kr., og at pensionister får større incitament til at tage arbejde fra 2023, fordi modregning i egen eller ægtefælles pension bliver fjernet. Men mon mange helt lavtlønnede eller pensionister kan udvikle AI eller sælge i Silicon Valley? Så bundlinjen er: Lige her og nu er der intet, absolut INTET, der hjælper på vores mangel på arbejdskraft.

 

De gode ting. Bedre udbud, smartere indberetning m.m.

Men der er helt andre ting end arbejdskraft, der er faktisk en del af reformpakken. Og det er nok gået under mediernes radar i ren processnak. Det drejer sig kort fortalt om:

• Offentlige grønne udbud. Det skal være lettere for SMV’er og startups af byde ind, et forslag der længe har rumsteret i vores miljø.
• 130 % fradraget for forskning gøres permanent.
• 1 mia. kr. til grøn omstilling og 500 mio. kr. til 3 klimaerhvervsskoler. Udmøntningen må siges at være afgørende, da det finansieres af anden erhvervsstøtte.
• Generationsskiftebeskatning ses (igen!) efter af en ekspertgruppe for, om en skematisk værdisættelse kan give større balance.
• Erhvervsstøtten på 42 mia. kr. skal igen-igen saneres og der skal spares 3,5 mia. kr. ved det, som så bruges på alle ovennævnte forslag.
• Digitaliseringsrådet forslag om et digitalt udbudssystem og digital indberetning til myndigheder er taget med.

Derudover nedsætter regeringen et nyt partnerskab for Viden og Vækst, der skal finde ud af det vitterlig store problem – men svært at løse da meget er kulturelt – at vores høje forskningsniveau ikke omsættes nok i gylden innovation. Vi synliggør det gerne på Bootstrapping og vil lave en serie med universiteterne om, hvor det trods alt lykkes og hvorfor.

Kommer der noget om skatter? Ikke lige i denne omgang ud over at beskæftigelsesfradraget sættes op. Megen palaver gik i efteråret med, om aktieavanceskatten skulle sættes op, som regeringen foreslog. Det var, som jeg før har skrevet, bare et paradeforslag ud af trit med alt og skabt til at blive pillet ud af de Radikale m.fl. Og det skete selvfølgelig.

 

Kom Danmark videre?

Det er nu, vi for alvor skal udnytte vores p.t. relativt stærke positioner efter krisen. Det er nu, vi for alvor skal understøtte private investeringer i grøn vækst. Mette Frederiksen har gennem det seneste år slået på, at ”Danmark kan mere og skal videre”. Lidt videre kom vi vel, men håber på mere i de næste reformer-omgange. For uden mere arbejdskraft, er der ikke noget, der sådan rigtig batter eller sætter sig spor for vores økosystem. Det er som en kollega jeg har, der lige har fået en ny hvalp. Den sætter en lille tår overalt i haven eller stuen. Det lugter ikke rigtigt, det mærkes ikke rigtigt. Det huskes dårligt nok. Men lad os nu se de ansvarlige partier tage ansvar!