Hvad er vigtigt, hvad er mindre vigtigt? Her tager vi det vigtigste på hver af de fem felter regeringen opregner i sin ”Iværksætterland i verdensklasse”:

1. Bedre adgang til kapital og styrket aktiekultur – 665 mio. kr. pr. år

De mange penge i reformen, op mod 800 mio. kr. årligt, går til at gøre det lettere at finansiere startuprejsen og styrke de her tidlige, risikofyldte investeringer. Kunne pengene være brugt bedre her. Ja, afgjort. Men som Sine Linderstrøm, DI siger: “alle lettelser af skat er det bare med at hilse velkommen”. Og rigtigt mange skattemæssige tåbeligheder forsvinder. Her de 5 vigtigste forslag:

1. Lagerbeskatning. Har du under 10 % ejerskab i et nynoteret selskab, kan du nu vælge realisationsbeskatning de første fem år efter notering. Klar gevinst omend de fem år er alt for kort tid. FBV vil givet lobby for at øge det i forhandlingerne.
2. Flere VC-penge til EIFO-uddeling. 2 mia. kr. får EIFO ekstra til at øge accelerationsinvesteringer fra venturefonde. Det er klart en sejr for VC’s.  De skal gå til grøn omstilling og kritiske teknologier. Så det vil dreje mod bæredygtige startups og måske forsvar/kvante og lignende. Vi får se.
3. Iværksætterskatten afskaffes helt. Den skat indebar, at den iværksætter eller investor, der gennem et holdingselskab har en ejerandel på mindre end 10 % i et unoteret selskab, har skullet betale en 25 % ekstraskat af gevinsten, mens alle over 10 % er skattefri. Ændringen gør det lettere for udenlandske investorer at få en mindre ejerandel – dog ikke på vækstbørser. Og den gør det lettere for kapitalfonde at presse founders ned under 10 %. Derfor udråbt som kæmpe sejr af Christian Frigast formand for Aktive Ejere. Andre oplever nok de 400 mio. kr. kunne bruges bedre.
4. Equity crowdfunding lovliggøres for anpartsselskaber. Så det får vi set meget mere af som et godt supplement.
5. Fantomskatten afskaffes. I Life Science opgøres betalingen ved salg ofte efter, om startup når milepæle på kliniske test. Dermed kunne sælger som ved lagerbeskatning skulle af med skat på penge, man ikke har fået.

 

2. Færre byrder mindre bøvl – 31 mio. kr. pr. år

Som founder oplever man meget bøvl med mange ting. Det er relativt dyrt at stifte selskab, og det kan være svært at oprette en erhvervskonto. Og udvikler man fx novel food, behandles man som om vi lever i et landbrugs- og gartneriland.  Det er nogle af de ting, der nu bliver lettere. Entydigt godt.

1. Du kan nu oprette et Aps med indskud på 20.000 kr. Så nu er vi landet midt mellem de tidligere 1-kr.-selskaber og de nuværende 40.000 kr.
2. Styrket adgang for startups til at få en erhvervskonto som en ret.
3. Bedre mulighed for iværksætteres frikøb af offentlige data og én indgang til indberetninger. 
4. Lave regulatoriske sandkasser. Dvs. give startups lov til at springe over tåbelig regulering. Vi har med succes set det gjort hos fintechs. 
5. Undersøge om vi kan få en definition af iværksættervirksomhed, så lovgivere bedre kan målrette initiativer til iværksættere. (Peter Kofler, Danske Iværksættere får et udvalg, men burde måske selv have kommet med et konkret forslag til definition).

 

3. Flere talenter skal frem – 123 mio. kr. pr. år

Vi skal have flere unge og især flere kvinder til at blive founders. Her er det ikke dyre, men generelt gode tiltag, som også var forventet med al den ministervelvilje, der er blevet øst ud over diversitet. Dog i kataloget tilsat nogle lidt fjollede fodaftryk fra partierne som prisuddelinger a la Skills til unge iværksættere, som om vi ikke har priser nok, og støtte specifikt til sports tech.

1. Warrants. Der er afsat 50 mio. kr. til at give mere (20 % er vores gæt) af lønnen i aktier. Og forsøge at gøre det nemmere at værdiansætte (skematisk). Det er vigtigt! Der er krav om minimumsløn med reference til dagpengene, hvilket er ok. Der er også lempelse for beløbsgrænsen i forskerskatteordningen med 15.000 kroner. Det hjælper til vores ansættelser af udenlandsk arbejdskraft.
2. Mere fleksibilitet ind i barselsorlov for iværksættere. Det bliver tilladt under barsel at arbejde 3 ½ time om ugen – hvordan den så lige er regnet ud! Udvidet dagpengeret for iværksættere – du kan få beregnet dagpenge fra den dag, du starter virksomhed.
3. Kapital i EIFO til målrettet at støtte underrepræsenterede founders  – 10 mio. kr. om året. Det kunne fx tænkes at gå til Stine Colding Alstrups Intentional.
4. Midler fast til Fonden for Entreprenørskab målrettet  iværksætteri inspiration i folkeskolen og på erhvervsuddannelser. Christian Vintergaard kan fortjent indkassere den.

 

4. Flere videnstunge iværksættere – 183 mio. kr. pr. år

De fleste startups, der bliver scaleups, kommer ud af forskning og ideudvikling på vores otte universiteter. Men vejen fra forsker til faktura er mange steder stadig alt for lang. Så der skubbes på det uforløste potentiale her. Det vigtigste er ud over at skærpe rammekontraterne med læreanstalterne:

1. Matchinglån. EIFO 1-1 låneordning får tilført midler i en trappe, der ender på 90 mio. kr. om året. Det lyder jo super for business angels! Hvorfor det i udspillet er placeret her, som en bro fra forskning til marked, og ikke under kapital, er så underordnet.
2. Loftet for skattekredit-ordningen hæves fra 25 til 35 mio. kr. i 2027. Det er i sig selv mindre vigtigt, men et godt tegn på, at politikerne kan se, at ordningen ikke fungerer. Det vigtige for vores startups er, hvad der falder ind under ordningen som innovation. Regeringen vil nu lave en analyse af, hvordan ordningen matcher techvirksomheder, så man har et fakta grundlag for at vurdere praksis. Så her er en kampplads – for vi har tre års cases på Bootstrapping, der dokumenterer, at ordningen ikke matcher!
3. Open Entrepreneurship, hvor startups ud af alle otte universiteter på DTU Campus kan få tæt samspil med erhverv. Ordningen videreføres nu med 15 mio. kr. pr. år. Professor og leder af initiativet Jes Broeng kan fortjent være happy.
4. Bedre rammer for samspil mellem founders og universiteter – bedre fysisk samlokation inden for campus og bedre adgang til at udnytte faciliteter, nok efter forbillede fra Novo Nordisk Fondens succesfulde BII.
5. Fast track for immaterielle rettigheder, fordi flere universiteters Tech Transfer kontorer virkelig ikke har været hjælpsomme. Samt mere støtte til pulje for tilskud, så flere founders kan få patent-rådgivning.

 

5. Flere iværksættere i hele Danmark – 153 mio. kr. pr. år

“Hele Danmark” er yndet politiker-lingo for, at Danmark ikke skal knække over – og vælgere skal være med. To tiltag er faktisk fornuftige.

1. Vækstlåneordning og vækstkautioner fra EIFO styrkes. EIFO låner ud til mindre virksomheder og kautionerer for bankers udlån til samme. Især fint for klassiske SMV’er.
2. Erhvervsdrivende fonde går sammen om at støtte iværksættermiljøerne i tidlig fase, og EIFO skal køre det videre med deres hårdere finansiering. Det er godt set at bruge de erhvervsdrivende fonde endnu mere aktivt og ikke uden perspektiver for tidlige startups.