Turen er kommet til revenue-based financing, hvor Kim Lundberg udfolder karakteristika og dynamikker for dette relativt nye finansieringsprodukt til startups og scaleups.

Min første artikel gav en indflyvning til tech lending og fintech i et meget bredt perspektiv, hvor jeg også inddrog generel forretningsudvikling. Derefter dykkede jeg i min anden artikel dybt i venture debt. I denne tredje artikeI er turen kommet til revenue-based financing.

 

Hvad er Revenue-Based Financing?

I kort form og daglig tale: “RBF”. Intuitivt vil man betegne denne relativt nye finansieringsform som gældsfinansiering. Mange plæderer dog for, at det rettelig nærmere må betegnes som egenkapitalfinansiering. Ikke fordi RBF-udbyderen får et ejerskab af den virksomhed, der finansieres, men fordi tilbagebetalingsstrukturen ikke er fuldstændig fastlagt på forhånd, og endvidere fordi der ikke tages nogle former for sikkerheder. RBF-udbyderen har et tilgodehavende, men det bliver tilbagebetalt som en fastlagt andel af den løbende fremtidige nettoomsætning. Hvis virksomhedens omsætning løbende øges mere end forventet, vil RBF-udbyderen få sit tilgodehavende tilbage hurtigere, og i modsat tilfælde langsommere, hvis omsætningen trender lavere end forventet. Hvis omsætningen udebliver, ja, så får RBF-udbyderen ikke sit tilgodehavende. I værste fald må RBF-udbyderen ved et nedbrud hos den finansierede virksomhed stille sig i køen med de simple kreditorer, dvs. stadig foran ejerkredsen i prioritetsrækkefølgen.

RBF ligner ikke et almindeligt lån, og derfor kan det for mange være vanskeligt at gennemskue produkt og omkostninger, og dermed også sammenligne med andre finansieringsmuligheder.

Det typiske er, at RBF-udbyderen beregner en “payback multiple”, og ikke en rente. Jeg har ikke kunnet opsnappe, hvad “Europa-standard niveauer” ligger på, men i USA er payback multiplen typisk i niveauet 1,3-2,5x. Når der lånes 1 mio. DKK, skal der altså betales mellem 1,3 – 2,5 mio. DKK tilbage alt afhængig af payback multiplen. Det kan ske, at den typiske payback multipel ligger højere i Europa end i USA – det ville ikke overraske mig.

Afbetalingsprofilen tilrettelægges ud fra en procentsats af den månedlige omsætning, som typisk ligger mellem 2-9% af den månedlige omsætning. Der fastlægges en løbetid på typisk 3-5 år, som er den definerede bagkant, hvor alt evt. resterende udestående skal tilbagebetales. Ofte vil lånet være tilbagebetalt forinden bagkanten er nået. I andre tilfælde vil der være et udestående, der i så fald skal erlægges i sin helhed. Hvis virksomheden ikke kan svare likviditeten til den fulde indfrielse, skal lånet refinansieres. I denne forbindelse er det vigtigt for virksomheden at have klarhed omkring omkostningerne ved en sådan refinansiering.

Lånestørrelsen fastlægges ofte som et udkom af en MRR-multipel i niveauet 3-4x. Dvs. hvis et selskab har en månedlig omsætning på fx. DKK 300.000, da vil lånestørrelsen fastlægges i niveauet DKK 900.000 – 1.200.000.

Låneansøgningsprocessen er ofte hurtig og smidig, og det i sig selv er en væsentlig value driver for RBF. Omkostningerne er typisk lavere i sammenligning med reel egenkapitalforhøjelse, og de vil være højere i sammenligning med mere reelle låneprodukter. Man bør foretage en omkostningssammenligning ved at opstille de forskellige finansieringsmuligheder i et Excel ark el.lign. Hav fokus på løbetid og hvordan cash flow udviklingen forløber, samt hvordan finansieringen reagerer i forskellige scenarier. Væsentligt er det at beregne de samlede omkostninger ved forskellige scenarie-betragtninger.

 

Udbredelse og aktører

RBF er en relativt ny finansieringsform. Det er godt 10 år siden vi så de første aktører poppe frem i USA. Som det oftest er i tech-verdenen, er Europa omtrent et årti bagefter. De seneste par år har vi set flere RBF-aktører etablere sig i Europa. Da jeg for 3-4 år siden for alvor begyndte at opsøge viden omkring forskellige former for lånefinansiering til startups og scaleups, da undrede jeg mig over, at vi ingenting havde set til RBF i DK. Der er dog sket meget de seneste 1-2 år. Flere udenlandske aktører kigger efter danske targets, og endvidere kan vi glæde os over, at vi også har 2 danske solide scaleups, Moneyflow og Mxney, der (bl.a.) har RBF-lignende tilbud på produkthylden.

 

Accounts Receivables-Based Financing

RBF forveksles til tider med accounts receivables-financing, eller mere mundret: fakturabelåning. Den gode gamle fakturabelåning har været anvendt gennem mange årtier. Det har tidligere været forbeholdt større virksomheder med en kundekreds bestående af andre større virksomheder. En fakturabelåning bevirker, at sælger af et produkt får betalingen med det samme, mens der overfor kunden ydes en længere betalingsfrist. Omkostningen for at få likviditeten stillet til rådighed med det samme er et cut af faktura’en. Denne finansieringsform bliver nu også stillet til rådighed for mindre virksomheder og hurtigtvoksende startups. Digitalisering og embedded finance gør det muligt at opsætte en smidig løsning direkte integreret i regnskabsprogrammet.

Ligesom med RBF, er det vigtigt at være opmærksom på låneomkostningerne, specielt set i forhold til tidshorisonten. Oftest er der en meget kort løbetid på finansieringen, idet selskabet fremrykker en likviditetsadgang x antal måneder. Når der sammenlignes med andre finansieringsmuligheder, kan det give mening at omregne til ÅOP: Årlige Omkostninger i Procent.

I næste artikel bidrager jeg med et afrundende og generaliserende perspektiv på, hvordan unge, hurtigt voksende virksomheder kan angribe lånefinansiering. Du er velkommen til at komme med inputs og kommentarer til kim@arkkapital.com.

 

Om forfatteren:

Kim Lundberg har i en årrække arbejdet med finansiering af virksomheder i bankregi. I 2017 startede han i Vækstfondens låneafdeling og var med til at opbygge og forfine VF’s lånetilbud målrettet startups og scaleups. Ved indgangen til 2022 blev han frontløber for ArK Kapitals aktiviteter i Danmark. ArK Kapital tilbyder langsigtede ikke-udvandende venture lån målrettet modne scaleups.