Det koster uforholdsmæssigt meget at få banklån for unge start- og scaleups med dundrende underskud som følge af store investeringer i vækst. Derfor vokser nye tech lending former frem. Kim Lundberg starter i dag med baggrunden og følger op med overblik over de debt venture og revenue based financing former, som du nu kan benytte.

Udlån af penge og bankforretninger har eksisteret siden oldtiden, mens det mere sofistikerede bankvæsen så dagens lys i det 15. århundrede. Lånekapital i forskellige afskygninger har i vid udstrækning supporteret innovation, vækst og velstand gennem århundreder. Det er vanskeligt at forestille sig, at nutidens moderne samfund og velstand kunne eksistere uden velfungerende lånesystemer.

 

Bankernes lånemodel er udfordret

Gennem århundreder, op gennem industrialiseringen, og ved overgangen til indeværende årtusinde, har bankerne næsten været alene om at udbyde lånefinansiering. “Det finansielle supermarked” var åbenlyst. Der skulle skabes stordriftsfordele og bygges omkransende mure, som tilgodeså kun de indlemmede parter. Det lå i den tids forretningsstrategiske natur. Internettets indtog i 90’erne og det efterfølgende digitale godstog, der med lynets hast har ændret forretningsbetingelser, eller lad os kalde det -muligheder, for nærmest alle industrier, har naturligt også betydet store omvæltninger blandt bank- og lånevirksomheder. Banker er ikke længere alene om at tilbyde lånekapital. Specielt unge hurtigt voksende virksomheder, som er digitale ind til benet, kan i vid udstrækning søge lånekapital andre steder end i bankerne. Det store finansielle supermarked med de store muskler kan have vanskeligt ved at omstille sig med den hast der behøves for at kunne lånesupportere startups og scaleups.

Det store finansielle supermarked med de store muskler kan have vanskeligt ved at omstille sig med den hast der behøves for at kunne lånesupportere startups og scaleups.

Man må ingenlunde pege fingre af bankerne som følge heraf. Mange bankfolk er udmærket bevidste om det. Flere faktorer spiller ind. Først og fremmest har bankernes tilsynsgodkendte kapitalallokeringsmodel vanskeligt ved at håndtere de unge fremadstormende virksomheder. Modellen tilsiger, at der skal allokeres en vis mængde kapital pr. ydet lån. Jo højere risiko på lånet, des mere kapital. Kapital koster knaster. Risikoberegningen beror blandt andet på en tilsynsgodkendt ratingmodel, som i betydelig udstrækning tilgodeser mangeårige historiske overskud og solid egenkapital. Kvantitativt er det alene de økonomiske historiske tal, der kan lægges til fundament. Det betyder en enorm kalkuleret risiko på de unge hypervækst virksomheder, som i sagens natur har dundrende underskud de første mange år som følge af store investeringer i vækst samtidig med at egenkapitalen drøner op og ned i forbindelse med vækstinvesteringerne og kapitalindskud. Derfor koster det uforholdsmæssigt store summer at skulle yde et banklån til den type virksomheder. Renteniveauet på lånet der skulle gøre det til en gangbar forretning for banken vil simpelthen være alt for høj. De frontlinjefolk, der til daglig håndterer kontakten til de unge hurtigt voksende virksomheder er fuldt bevidste om det, og det virker til, at de kæmper en kamp for at få baglandet til at ændre tilgang og kultur. Det er en mangeårig udvikling der er i gang.

 

Fra tung legacy til åbne API’er

Èn ting er lånerisikoberegningen, en anden ting er IT-strukturen der muliggør det at drive betalingsvirksomhed og låneforretning. Som følge af at bankerne gennem et århundrede har konsolideret sig og lagt IT-system på IT-system, er backbonen blevet en jungle af ufleksible IT-systemer, der kan have vanskeligt ved at tale sammen og videreudvikles.

I 2002 fremførte Jezz Bezos det velkendte “API mandat”. Det satte retningen for, hvordan hele Amazons IT-struktur skulle bygges op med “Application Programming Interfaces”, så alt og alle kunne kommunikere sammen via fleksible kommunikationsporte. Det siges, at Bezos udstak for sine ansatte, at al intern digital kommunikation alene måtte ske via API’er fra det punkt.

I dag er det et must at opbygge sin IT-struktur med modulære komponenter, som på fleksibel vis kan tale sammen via API’er – både internt og eksternt. Mens det tager mange år for en stor bank at omstille hele sin eksisterende IT-struktur, kan nye aktører indenfor enkeltområder af det traditionelle finansielle supermarked opbygge forretninger og IT-systemer hurtigere fra bunden. Lige præcis derfor ser vi aktører som Pleo og Lunar have både berettigelse og stor succes. Valideringen af disse muligheder ser vi via venture investorernes skyhøje værdisætninger af sådanne typer fintech virksomheder.

IT-strukturens fleksible og indbydende DNA kan ikke stå alene. Det skal indhylles holistisk i den forretningsstrategiske kurs. Sammen med muligheden for at opbygge og skalere digitale forretninger med lynets hast, hvor en virksomhed kan gå fra 0 til 1000 ansatte på under et årti, følger et vilkår om at åbne op for omverdenen og spille sammen med andre. Både leverandører, kunder og konkurrenter. Tidligere tiders konkurrencevilkår gik i høj grad ud på at bekæmpe konkurrenter. Sådan er den entydige virkelighed ikke i dag. Man bliver nødt til at åbne op og tænke partnerskaber og samarbejder. Personligt tror jeg på, at sidste århundreds udvikling mod det finansielle supermarked er vendt. Kort fortalt betyder digitaliseringen i alle sine afskygninger, at det ligeså godt kan være mindre aktører, der fokuserer på få områder af “det finansielle supermarked”. Samarbejdet mellem forskellige virksomheders ydelser kan fra kundens perspektiv foregå mindst lige så sammenhængende, som hvis det var een og samme virksomhed, der leverede alle ydelserne.

 

Platformstankegangen ændrer markedet

Saxo Bank er et glimrende eksempel på en bankvirksomhed, der for efterhånden mange år siden anlagde en strategi baseret på en fleksibel modulær API-baseret IT struktur. Forretningsmæssigt betød det partnerskaber og samspil med andre aktører, der på sin vis også kunne være delvise konkurrenter. Ved at arbejde sammen blev den samlede kage større til gavn for begge parter. Basalt set er det platformstankegangen der spiller ind. Ligeså vel som at alle digitale virksomheder i dag ikke kan komme udenom de åbne API’er, så bliver man også nødt til at forholde sig til platformstankegangen. Hvordan, hvor og af hvem dannes de forskellige platforme i en given industri eller vertikal? Kan vi selv agere platformen i et område af vores marked? Skal vi afgive suverænitet i områder af vores forretning, således andre kan trænge ind og vi kan spille sammen med dem, selvom det kan betyde, at vi kortsigtet mister potentiel omsætning? Hvem er nyindtrængerne, og hvordan kan vi spille sammen med dem således at den samlede kage bliver større? De spørgsmål bør kontinuerligt afsøges af ledelse og bestyrelse. Og ja, hele platformstankegangen i den finansielle sektor og i kombinationen dermed – netværkseffekter – er et område for sig du fx kan læse om i ”Langt Fra Silicon Vally”.

 

Om forfatteren:

Kim Lundberg har i en årrække arbejdet med finansiering af virksomheder i bankregi. I 2017 startede han i Vækstfondens låneafdeling og var med til at opbygge og forfine VF’s lånetilbud målrettet startups og scaleups. Ved indgangen til 2022 blev han frontløber for ArK Kapitals aktiviteter i Danmark. ArK Kapital tilbyder langsigtede ikke-udvandende venture lån målrettet modne scaleups.