Nordic Eye er for nylig blevet kåret til Danmarks “Investor of the Year” af Nordic Startup Awards og har ingen planer om at gå ned i kadence, selvom partner Michael Tandrup ikke synes, det er en enkel opgave at finde venturemodne startups i Norden.

Esben Vest esben@bootstrapping.dk 27. november 2018, kl. 08:30

0 kommentarer

Inden for to år har danske iværksættere fået adgang til at rejse kapital fra fire nye danskbaserede venturefonde. Vi har spurgt de fire fonde: Nordic Eye, byFounders, The Nordic Web Ventures og Futuristic.vc om, hvordan det er drive en ny venturefond fra Danmark.

Nordic Eye er en slags storebror blandt de nye venturefonde, da den har to år på bagen. Fonden har indtil nu lavet 15 startup-investeringer, og ifølge Nordic Eye kommer kadencen ikke til at gå ned i 2019.

På trods af, at Nordic Eye nu har været en del af det danske startupmiljø i to år, er der stadig meget for dem at lære. Det mener Michael Tandrup, der er partner og Investment Manager i fonden.

Hvordan vil du selv beskrive jeres start?

“Agilitet er virkelig en dyd i det her. At forholde sig til, at det eneste konstante, vi har, er forandringer. Da vi startede ud med Nordic Eye, var der en idé om, at en eller anden procentdel af unicorns kommer fra Norden, og dem vil vi gerne komme ind i tidligere og hjælpe til USA.

Så har vi undervejs erfaret, at der er meget få interessante nordiske cases i det space, vi er i. Så vi er begyndt at kigge lidt bredere. Vi har taget den tilgang, at vi som udgangspunkt gerne vil kigge efter de nordiske, men vi vil ikke begrænse os til det. Vi skal have de virksomheder, det giver mening at investere i.

Vi byggede en bro til L.A. (Los Angeles, red.) ved, at en af vores partnere bor der, og vi skulle hjælpe folk derover. Men det, der kendetegner en bro, er jo, at den fungerer tovejs. Så vores første succes viste sig at være, at vi rent faktisk vendte trafikken den anden vej. At vi tog en amerikansk virksomhed, der gerne ville have fodfæste på det europæiske marked, og hjalp dem med at få salgsaktiviteter. Derfor har vi lavet en salgsafdeling, der hjælper vores investeringer med at få solgt deres produkter.”

Hvad har overrasket mest?

“Det er nok nærmere en læring, men vi ville begrænse os selv og vores øvrige investorer for meget ved kun at kigge nordisk. Derfor har vi kigget bredere, og det, vi har lært, er, at der er lige så meget værdi i at tage virksomheder til Europa, hvis man kan løse et specifikt problem for dem. Det så vi tydeligt med Weblife (som Nordic Eye nu har solgt fra, red.).”

Hvad vil I have gjort anderledes i dag, hvis I skulle starte forfra?

“Vi havde jo forventet, at vi skulle have et meget tæt samarbejde med de her preseed-fonde, og at vi der skulle holde øje med og udpege nogle spændende boblere, som vi så kunne være med til at hjælpe videre, når de var klar til os. Det har været en del af det arbejde, jeg har lavet det sidste års tid.

Nu bliver innovationsmiljøerne lukket, og der kommer ikke nye ind, så vi har været nødt til at se os om efter andre steder at finde virksomheder, vi kan følge og investere i, når de er klar.”

Kunne en løsning være, at I skal til at kigge i nogle af de mikrofonde, der er dukket op det seneste år?

“Ja, og det er vi i gang med. Og så har vi også et samarbejde med Founders med Peter Heering i spidsen, hvor vi kigger på deres cases, som vi gjorde med CAPNOVA. Og Vækstfonden har vi en meget tæt relation til og er begyndt at se på, for de kommer jo til at overtage nogle af de her aktiviteter. Så vi har ikke opgivet den del, men verden er foranderlig, så vi er hele tiden nødt til at se i nye retninger. Det har også fået os til at gå ind i Pioneer Fund, en inkubatorfond i USA.

Det er for at være på forkant. Vi er ikke gearet til at håndtere seed-cases. Vi har en vis båndbredde, og den skal vi optimere så godt, vi kan. Og der er det fint at have nogle partnere, der kan spotte de gode virksomheder tidligere. Både Bellabeat og AirHelp kommer fra det miljø.”

Hvad er det mest udfordrende ved at drive en venturefond anno 2018?

“Der er lidt langt mellem snapsene. Der er mange seed-cases i det miljø, vi er i, og der er rigtig mange startups, vi møder, som ser spændende ud, men hvor vi er nødt til at sige: Superspændende, men kom tilbage om et halvt eller helt år. Eller mere præcist, når du har noget mere traction. Fordi det er for tidligt for os at gå ind. Så det er nok den største udfordring, for hvis vi vil have nogle nordiske cases, skal vi tidligt ind.”

Vi siger jo: ‘We spot, we add, we exit’, og ‘add’ er vigtigt for os. For det er vigtigt, at de, vi går ind i, kan se, hvad vi kan bidrage med, for vi vil bidrage, når vi går ind. Det betyder, at der er en begrænsning på, hvor mange vi seriøst kan håndtere, og det betyder også, at de ting, de skal hjælpes med, skal være nogle ting, vi har kompetencerne til at løse i Nordic Eye.”

Hvad er den bedste investering i fondens hidtidige historie? Hvorfor?

“Det kan jeg ikke sige. Men der har altid været en liste af muligheder, vi har fået øje på, som har gjort, at vi er gået ind i en investering. Og det kan være, fordi vi godt kan lide branchen, det kan være, vi godt kan lide teamet, og så kan der have været andre årsager.

Måske vil vi gerne være med på en edge. På en ny teknologi, hvor vi kan tilbyde vores investorer, at for en meget lille pris bringer vi dem med på forkant af noget helt ny teknologi. Et andet argument kunne være, at der i forvejen sidder nogle investorer i den virksomhed, som vi gerne vil lære noget af, og som vi gerne vil netværke med. Det er jo ting, der kan bringe fonden videre på den lange bane.”

Hvilken branche har i det forgangne år ifølge dig oplevet den største positive hype og medvind?

“Før 2018 var der jo ikke nogen tvivl om, at vores investering i Coinify red på en kryptovalutabølge, og i år og sikkert også sidste år kan man sige, at hele robotverdenen har fået investorernes opmærksomhed. Alt, der hedder platforme, der kan ligne Uber og Airbnb, er også superinteressant for de fleste. For os handler det om: Tror vi på menneskene, og er det tech-/lifestyle?”

Hvilken branche vil tage førertrøjen i 2019?

 “Jeg tror kun, vi har set toppen af isbjerget på robotteknologi, og der er hele dronedelen ved at tage fart i den sammenhæng. Vi er heller ikke færdige med at se, hvordan fintech vil tage fat i verden. IoT har vi jo snakket om, jeg ved ikke hvor længe, men det er jo heller ikke rigtigt kommet fra land.

Nordic Eye kigger på dem, jeg nævnte her, og alt, der hedder kunstig intelligens, når det ikke bare er buzzwords. Selvom AI er meget populært at få flettet ind i sine præsentationer. Men AI kommer til at rykke. Både i software og fysiske robotter.”

Hvor meget skal I investere i 2019? Kan I sætte tal på?

“Nej, vi har ikke et talmål, og det mener jeg også, ville være forkert. Så ville man enten gå ud og investere for at overholde det mål, man har offentliggjort, og så er det ikke sikkert, at det er den rigtige investering, man får lavet, eller man undlader at gå efter en ticket size (størrelse på investering, red.) af en bestemt størrelse, fordi man så ødelægger det mål.

Det vigtigste er, at vi har en portefølje, hvor vi dels servicerer den fond, som vi har fået tillid fra andre mennesker til, dels laver nogle investeringer, der i den grad giver mening. Men jeg tror ikke, du vil se vores kadence gå ned, så det er et godt pejlemærke for, at vi ikke kommer til at sidde på hænderne.

Handler det kun om, at investeringerne skal være gode, eller har I stadig et øje på det nordiske?

“Vi har et øje på det nordiske, for vi vil gerne finde de nordiske guldæg. Vi vil bare ikke begrænse os til det. Vi har en præference, så det, at en virksomhed er nordisk, giver og vil give et ekstra lille point,” siger Michael Tandrup.