Mens vi venter på vaccinerne og på opsvinget, så er temperaturen på børsfesten og især GameStop-feberen gået lidt ned fra New York til London. Men det forventer alle nu er midlertidigt. IPOs – og de unges demokratisering af ejerskab – er kommet for at blive.

Herhjemme er der, som med genoplukningen, run på. Vi venter mindst 12 børsnoteringer, flere større end vanligt, før juni er omme. Og det samme antal i efteråret. Det bliver en travl kalender med 2-3 noteringer pr. måned, og hvor nogle over 100 mio. kr. Ja, Carsten Borring, ansvarlig på Nasdaq, har flere gange annonceret, at SPACs snart også kommer til Danmark som et redskab til let at notere selskaber. Halvdelen af alle 400 noteringer på Nasdaq i New York skete sidste år via SPACs. Vi har skrevet meget om SPAC, og om det så er godt eller skidt, er der vel de samme holdninger til som til en ny europæisk superliga i fodbold.

De evige spørgsmål til Nasdaq First North

Startups og SMV’er står i kø til notering, for hvem vil ikke gerne let rejse kapital, bevare styringen og få Nasdaq’s rygmærke, når det nu er muligt? Men er det for let – er kravene til vækst skarpe nok fra vækstbørsen? Er der ankerinvestorer med uafhængige analyser og rådgivere med stamina og realistiske værdisætninger?

Der er de evige spørgsmål til Nasdaq. De kan næppe stilles for ofte, og alene de seneste to uger har Danish Business Angels som førende BA-investornetværk haft to møder med First North som topemne. I Bootstrapping er vi i forlængelse heraf gået til nogle af de vigtigste aktører. Endnu engang, fordi vi åbnede ballet sidste sommer med større diskussion – bl.a. mellem erfarne investorer som Gregers Kronborg og Michael Moesgaard Andersen – om First North nu var et troværdigt instrument nok for de institutionelle. Og vi har senere fulgt op bl.a. med artikler om rådgiverne med Jesper Vestergaard og John Norden.

Alle aktører betoner, at det er nu, vi skal have skabt (eller genskabt) tilliden til Nasdaq First North, og at tilliden er sart som en forårsblomst på en eng med mulig nattefrost. Vi starter denne gang med den hidtil mest upåagtede aktør i debatten: Issuer banken.

Vi kan – men vi stiller også krav  

Mikkel Rørvig, ansvarlig for Nordea Startup & Growth, er som udsteder eller afviklingsbank en slags distributionsfabrik, uden noget som helst ansvar for prospekt eller værdisætning. ”Alligevel har vi besluttet, at vi vil vurdere alle IPO-sager ud fra devisen ’Vi kan, men bør vi?’” fortæller Mikkel til Bootstrapping og fortsætter: ”Vi vil godt bruge vores nej-ret, for vi har jo kapacitet og kompetence, og vi har selskaberne som kunder, så også ad den vej synes vi, vi skal kunne forsvare hvad der foregår på First North”.

Bankens team laver derfor en slags Due Dilligence-screening ud fra de fire hegnspæle, Mikkel har sat:

1. a) Traction. Har startup services, der bliver solgt til rigtige kunder?
2. b) Lederteamet. Kan de fx forklare deres forretning? (”… hvilket burde være en selvfølge, men ikke er det”.)
3. c) Skalerbarhed. Er forretningsmodellen og rejsen klar?
4. d) Markedsbehov. Er startup i et vækstmarked, og er timingen god?

Tillid kommer med krav

Mikkel indrømmer, at afviklingsbankerne for ti år siden næppe ville stille de krav endsige se på track-record på certified advisors. Men dels er tidensånden i forhold til ansvarlighed en anden, dels er det afgørende for First North succes at få skabt den tillid og den kvalitet, der ikke altid har været der. ”Tillid skaber man ved at stille krav,” betoner Mikkel Rørvig, der opfordrer til at man som startup taler med sin bank så tidligt som muligt. ”Ikke bare fordi vi har et appara,t der skal være i gear, men fordi vi hjælper med børsmodningen”.

Flere professionelle investorer

Netop investorer fra traditionelle retail-banker, ikke kun de 250.000 danske Nordnet-kunder, er noget af det, Andreas Lauth Lauridsen, Clearwater fremhæver som afgørende for at opnå succes med større noteringer på First North. ”De skal sammen med institutionelle investorer og family offices blive kernen”. Clearwater, der er mest kendt for deres M&A-rådgivning, ser en fordel i, at de rådgiver både til venture- og IPO-vejen. Til den sidste påpeger Andreas, at ”for at tiltrække professionelle investorer kan det være nødvendigt med flere formkrav for eksempel til uafhængige bestyrelser, og det er vigtigt at virksomhedsejerne ikke er for grådigere og i stedet gemmer noget værdi til investorerne”.

Realistisk værdisætning

John Norden, Norden CEF, opererer mere med et netværk af frivillige konsulenter ud til dealflow og tilsvarende med mange SoMe-netværk og events ud til investorer. Med noteringer som FOM Technologies og Bactiquant betoner han også corner-investorer og en realistisk værdisætning som centralt for succes og dermed tillid. John ser på, om ”der er en overskudsgivende forretning på basis af et færdigt produkt og en ledelse med X-faktor”. Fortiden med Mybankers kamp for transparens og den lille investor viser sig ved, at John kræver, at alle aktier købes til samme udbudspris og stræber efter, at man op til 3.750 kr. får sin fulde investering. ”Vi skal skabe en kultur for folkeaktier, tilsat ”ordentlighed og fairness”. Det er for John Norden værdikrav til en stærk vækstbørs. Og hovedkravet til ham selv, altså fra Norden til Norden CEF, er, at der altid er kursstigning ved introduktionen! Og det har det været alle 6 gange til nu.

Founders beholder deres magt

Jesper Vestergaard er ved at planlægge de næste af fem børsnoteringer i foråret, hvor Impero var den seneste, som hans 10-mands team i Grant Thornton er på. For ham har gode tech-cases en ARR på 14-17 mio. kr., 20 % vækst og en stærk ledelse. Det fortæller han de cirka 40 founders, der i år har været ind og spørge. Lige nu er SaaS-selskaber hotte, men hvorfor ikke fx Medtech og services?, spørger Jesper. Han ser først og fremmest IPOs som en frihed for founder til at bevare kontrollen med selskabet, få kapital til adskillige år og let adgang til at skaffe mere, samt især ikke blive afhængig af ventureselskabets styring. ”Ud over prospekt-perioden på 3-4 måneders arbejde lægger vi særlig vægt på at få cornerstone investorer med. Det startede med, at sidste års store succes Penneo havde forhåndstegning fra virkelig tunge institutionelle investorer som BankInvest, Fundamental og Vækstfonden ud over familie offices. Nogle af de noteringer, der er gået værst, har slet ikke haft forhåndstegning, og dermed er der ingen cornerstone investorer, der har valideret prissætningen og leveret pejling for de små private investorer.” Pensionsselskaber har haft et mere distanceret forhold til Nasdaq First North. Men fra BankInvest til ATP er der vigtige tegn på opblødning.

Succes for First North

Business angel i DanBAN og venture-investor Michael Moesgaard Andersen har både mange ventureinvesteringer og børsnoteringer som Penneo, Konsolidator og Valuer. Han kan måske derfor dele sol og vind lige. Han betoner fordelen ved venture-vejen som den at få stærke kompetencer helt ind og koble virksomheden til udlandet. Men også en større udvanding og glemsel, hvis man ikke performer. For børsnotering tæller omvendt det, at founders selv fortsat kan holde i rattet og ikke blive udvandet, samt at de får Nasdaqs blåstempling og har let ved at rejse flere midler. Omvendt er det måske blevet for let at komme på en vækstbørs? Så har vi en interesseorganisation der overvåger den? Det er hans ønske for at udbygge succesen.

Vagthunden?

Dansk Aktionærforening kunne som de private investorers vagthund for gennemsigtighed, ordentlighed og dygtighedvære et bud på en organisation, der kunne påtage sig den rolle. Mikael Bak vil i hvert fald gerne som repræsentant for de private investorer have transparens og taler også varmt for, at vi kan få vækstvirksomheder på vækstbørsen og få realisme og langsigtethed ind omkring Nasdaq First North.

Tyveri ved højlys dag. Krakelerer fundamentet?

Når man hører aktørerne, er det egentlig svært at se de rigtig mørke skyer lige nu. Interessen fra både startups og investorer er enorm. Og langt de fleste noteringer går godt. Carsten Borring kan med meget statistik bevise, at Nasdaq First North i hele Norden er en flot succes, der accelererer virksomheder. Men der er diskussion, og den er vigtig, for der er samtidig meget få uafhængige aktører. Morten W. Langer skriver i Økonomisk Ugebrev under overskriften ”First North har succes, men fundamentet krakelerer”, at ”Hvis der ikke snart gribes ind overfor en stribe systemfejl og åbenlyse misbrugsmuligheder, er der stor risiko for, at festen ender som ved to tidligere forsøg på at etablere en vækstbørs. Nemlig at der opstår mistillid til First North som institution, og at både selskaber og investorer holder sig helt væk.”  Ifølge Langer er der 5 problemer:

• Nasdaq skal grundigere evaluere hvem man lukker ind og til hvilke værdisætninger.
• Selskaber burde ikke lukkes ind uden Finanstilsynets
• Der skal strammes op på certified advisors, for de har ”svigtet totalt” med hensyn til ”kvalitet og grundighed i oplysninger”.
• De samme ”kikser big time”, når det gælder om at leve op til spilleregler om straks at give kursfølsom information.
• Endelig er den gal med værdiansættelserne. ”Oplysningerne om grundlaget for værdian-sættelser i de fleste nye First North-noteringer er stærkt mangelfulde, og i nogle tilfælde også nærmest vildledende kriminelle. Ja, det ligner tyveri ved højlys dag”.

Charme og forbandelse ved vækstbørser

Så debatten vil næppe stoppe. Morten W. Langer lover at følge de mange noteringer til dørs, og det glæder vi os til.

Debatten giver dog også mindelser om de vel livlige udvekslinger på sociale medier, hvor vi nok har det, vi – alt efter kasket – kan kalde charmen eller forbandelsen ved en vækstbørs. Der er som om, at jo mindre beløb, private investerer, desto højere råbes der. Indimellem også noget der er ukvalificeret og mest egner sig til skraldespanden Jeg skriver selv gerne varmt om demokratiseringen af ejerskab til startups. Men det kan have samme bagside som de mange millioner posts, der skal reguleres ud af de sociale medier. Demokrati er godt – men især når det er oplyst.