Better Energy- og Northvolt-historier gør ikke den grønne venture-appetit større i pensionssektoren. Men Northvolt er ikke ”bare” en battericase, men et kritisk element i Europas re-industrialisering, siger Laurits Bach Sørensen, Nordic Alpha Partners. Vi har talt med ham om, hvad Danmark og Europa kan gøre i 2025 for at løfte sig ud af krisen på grøn teknologi.

– Grøn teknologi i Danmark og Europa er i krise bedst eksemplificeret med Northvolts kollaps. Hvad er det vigtigste værktøj for at bremse udviklingen i 2025?

 

”Det er korrekt, at grøn teknologi i både Danmark og Europa er i krise, og faktisk har været det i lang tid. Det bliver desværre bare langt fra nemmere, da vi lige nu står overfor et globalt tektonisk skift: Den nye geopolitiske situation afstedkommer en helt ny industrialiseringsbølge, der gør, at verden reelt er på vej ind i de-globalisering på en lang række områder.

Resultatet er, at vi har akut behov for at sikre regional selvstændighed omkring produktion, teknologi, ressourcer og især energi infrastruktur. 

Desværre oplever vi, at det ikke er gået op for alle stakeholders endnu i Europa, hvilket er grunden til at selskaber som Northvolt har det svært. Northvolt er ikke ”bare” en battericase, men et fuldstændigt kritisk element i re-industrialiseringen af Europa. En fungerende facilitet som Northvolt ville have sikret recirkuleringen af kritiske materialer som kobolt og litium. Vi taler altså om materialer, der ikke eksisterer i stor skala i Europa, samtidig med, at den ville kunne producere nye batterier, et kritisk element for elektrificeringen af Europa. 

Accepten af den nye realitet og forståelsen politisk og i det finansielle økosystem mener jeg, er det, der skal til for, at Europa og Danmark kan begynde håndtere den nye virkelighed. 

Indtil da står vi i Europa overfor en ny virkelighed under massivt pres, som vores finansielle og regulatoriske system på ingen måde er i stand til at håndtere. Hastigheden af transformation, behovet for nye værdikæder, i kombination med afhængigheden af kapitalintensive grøn teknologi for at lykkes, skaber et nyt niveau af kompleksitet, som vi betegner hypertransformation.” 

Vores anbefaling til fonde og investorer, der opererer i det her felt, er, at fokusere på de virksomheder, der i stand til at drive den grønne omstilling indenfor områder, hvor der er regulatorisk stabilitet, eller hvor teknologierne kan vækste på frie markedskræfter. Et godt eksempel her kunne være eMobility. Ydermere er der masser af spændende virksomheder, der leverer revolutionær teknologi, uden behov for at ændre værdikæderne. Det er fx indenfor energytech, watertech, produktionsteknologi.”

 

– ATP og andre institutionelle investorer får nu på puklen for at ødsle med danskernes pensionsmidler. Risikerer vi ikke at skabe en endnu større modvilje mod at investere i risikofyldte, grønne fremtidsprojekter?

 

”Jeg synes, mediernes syn på ATP og situationen omkring Northvolt er for snæversynet. Vi skal anerkende ATP´s forsøg på at udvise lederskab og tage ansvar for at deltage i at opbygge ny og kritisk grøn infrastruktur. Men selvfølgelig; hvis Danmark og EU ikke kan sikre stabil regulering og enighed om re-industrialisering, øges risikoen for investeringer i grønt hydrogen, energiproduktion, energidistribution og genanvendelse af sjældne ressourcer – noget, vi ikke kan risikere vores pensionskroner på.

Det er dog virkelig problematisk, da pensionsmidler er den væsentlige muskel i det europæiske kapitalberedskab og vores evner til reelt at finansiere grøn teknologi-transformation. Da vi ydermere ikke har et fungerende offentligt kapitalmarked til at understøtte vækstinvesteringer, så vil det reelt være umuligt for Europa at følge med USA og specielt Kina, hvis vi ikke hurtigt får sikret bedre regulatorisk stabilitet”.

– Hvilken rolle skal private investorer så spille i at adressere de nuværende kapitalhuller i overgangen mellem teknologiudvikling og global skalering?

 

”Det, vi skal være opmærksomme på, er, at hastigheden, hvormed den grønne re-industrialisering foregår, betyder, at en stor del af de gamle vindere – de virksomheder, der ofte kendetegnes som ”value-aktier” – vil forsvinde eller i hvert fald få det meget svært inden for de næste 10-15 år.

Den rigtige tilgang for Danmark ville være at sikre, at man får et velfungerende vækstbørsmiljø med volume og likviditet nok til, at både private og pensionskassernes kapital kan indgå, så der kommer et offentlig finansielt fundament der sikrer at vi kan både kan holde på samt opbygge nye giganter til at overtage de positioner, som de gamle havde i den nye virkelighed. 

Kigger du på de nye transformative selskaber, der har forvandlet verden og drevet global transformation de sidste 20-30 år, så har EU en forsvindende lille en del af dem. Vores region sidder på ”old news” og har ikke formået at skabe nye giganter, hvilket bl.a. hænger sammen med det manglende offentlige risikoinvesteringsmiljø i Europa. Den helt store forskel med re-industrialisering er at vi kommer til at opleve at de nye vindere direkte udfordrer og overtager pladsen fra tidligere succesvirksomheder – det er allerede tydeligt i bilindustrien.

EU er stadig den mest innovative region i verden, når det kommer til avanceret grøn og tung re-industrialisering teknologi. Det ærgerlige er, at vi står ekstremt dårligt overfor både USA og Kina, når innovative teknologier skal skaleres. Det skyldes de massive huller i investeringsmarkedet og en ekstremt ineffektiv tilgang til regulering og etablering af de nye værdikæder.”

 

– Dette er jo budskaber, som mange på tværs af økosystemet er enige om. Men hvad skal der først og fremmest til for, at vi så får skabt en mere sammenhængende og effektiv reguleringsstruktur? 

 

”Der skal nok desværre en traktatændring til – eller en helt anden agilitet medlemslandene imellem. Én af de største problemer er, at EU ikke har nogen direkte indflydelse på energiinfrastruktur i medlemslandene. Det står i stor kontrast til Kina og USA, som evner at skabe stabilitet og sammenhæng på tværs af byer, stater og industrier og langt større regulatorisk stabilitet indenfor re-industrialiseringen. Det er dog vigtigt at understrege at jeg fundamentalt tror på at den grønne omstilling skal drives af/på frie markedskræfter, hvis det skal ske kapitalt effektivt, men vi bliver nød til at sikrer markedsstabilitet, hvilket er svært på den tunge del af den grønne omstilling. 

Effekten af de dynamikker er at vi holder os fra de steder med størst regulatorisk exposure – vores investeringstese er at gå efter områder der ikke er afhængig af regulatorisk stabilitet. Vi ser masser af potentiale i grønne teknologivirksomheder der ikke behøver nye værdikæder. 

 

– Hovedopgaven ligger vel samtidig i at få skabt finansieringsmodeller eller incitamenter for at tiltrække mere kapital til den kritiske fase, du omtaler?

 

”Det er utroligt vigtigt, at vi i første omgang får afmystificeret kompleksiteten omkring re-industrialiseringen. Uden en samlet forståelsesramme kommer vi ikke til at kunne gå ind i den her bølge som region. Der er behov for nye kompetencer – både i investeringsmiljøet og i virksomheder – til at kunne håndtere den nye virkelighed og kompleksitet for at tiltrække yderlig kapital. 

I Nordic Alpha Partners mener vi, at vi har et bredere ansvar end vores LP’er. Derfor udgiver vi vores value creation toolkit og IP i en bog, der hedder ”Changing the Math” – som et svar på hvordan man metodisk og operationelt skaber, risikominimerer samt håndterer hypervækst og -hypertransformation og derved grøn re-industrialisering. 

Ydermere arbejder vi tæt med flere amerikanske universiteter samt DTU om, hvordan vi skaber bedre sprog og afmystificerer kompleksiteten om grøn omstilling samt re-industrailisering. Vi forventer at lancere et dedikeret executive program i samarbejde med DTU, som kommer til at hedde GRIP (Green Re-Industrialization Programme). 

Programmet er tiltænkt både investerings- og business angles miljøet, bestyrelseskapaciteter, founders samt visionære corporates og finansielle aktører, der ser sig selv som frontrunner i den nye virkelighed – hvis alt går vel, så kører vi allerede første pilot uddannelse sidst på foråret. 

Laurits Bach Sørensen har for nylig skrevet en uddybende artikel om the new era of re-industrialization, hvor han uddyber den komplekse hypertransformation, Danmark og Europa har behov for. Den kan findes her, på engelsk.