Banker har svært ved at følge med, når det gælder lån til unge tech-virksomheder. Markedet og vilkår for Venture Debt er langt fra så homogent, som vi oplevede for få år siden, fortæller Kim Lundberg, EIFO. Han undersøger i denne serie markedet for Tech Lending i ´24. I denne første artikel udreder han, hvorfor vi skal se på lån til startups med helt nye briller.

Tilbageblik på Venture Debt

Da vi i begyndelsen af 2018 i Vækstfonden/EIFO introducerede Venture Debt som konkretiseret og formaliseret produkt, var der på det tidspunkt gennemført tre Venture Debt transaktioner på dansk jord. Der var en øget interesse for produktet i Europa, hvor vi kunne tælle en snes udbydere. En håndfuld udbydere havde øjnene rettet mod danske virksomheder.

Jeg har tidligere redegjort for definitionen af Venture Debt som værende “lånekapital med warrants, som etableres i forlængelse af investeringsrunder med prominente venture capital fonde”.

I begyndelsen af 2022 skrev jeg en artikelserie her i Bootstrapping.dk, hvor jeg blandt andet bragte mit perspektiv og status på Venture Debt-markedet i Danmark på daværende tidspunkt. Siden da er der sket en hel del, og det vil jeg komme omkring i denne artikelserie. Det gælderfx:

• På Venture Debt markedet er antallet af aktive aktører mere end fordoblet over de seneste 2-3 år
• På Venture Debt markedet har lånevilkårene samtidig udviklet sig og er blevet langt mere varierede i deres udformning.
• På Revenue Based Financing-lånemarkedet har flere aktører trukket sig, mens nye er kommet til.

Faktisk er der sket så meget inden for Venture Debt og Tech Lending, at jeg mener, det er fair at rejse spørgsmålet, om der er behov for definitionsjusteringer for Tech Lending og Venture Debt. Hvad er Venture Debt og hvad er Tech Lending? Lad os afsøge nærmere.

 

Vedvarende underskud diskvalificerer startups i banken

At være startup i tech-segmentet er anderledes udfordrende end i så mange virksomhedssegmenter. I jagten på høje vækstrater genererer virksomhederne vedvarende underskud på den korte bane. Det diskvalificerer dem ofte, når de går i banken. Derfor er lånefinansiering til segmentet en særlig disciplin.

Vi har i EIFO som nævnt været med fra de helt tidlige dage, da tech-lånemarkedet begyndte at åbne sig op i Danmark for 7-9 år siden. Det har været en fornøjelse at betragte den rivende udvikling området har gennemgået.

I EIFO-regi er vi i berøring med en overvejende del af de danske opkommende tech- virksomheder. Ligeledes byder vi velkommen til, og samarbejder med de tech-låneudbydere, der viser appetit på danske virksomheder.

Personligt er jeg til stadighed nysgerrig og opsøgende på nyheder og analyser, som giver indsigt på området. Derfor bilder jeg mig ind, at jeg har et temmelig godt billede af situationen på det danske tech-lånemarked. Og selvom dette altså ikke er en videnskabeligt udarbejdet undersøgelse af markedet, tænker jeg, at det kan give værdi, at jeg udfolder lidt af det, jeg samler op i min hverdag.

 

Derfor en definitionsvurdering

”Tech Lending” kan betyde flere ting. Jeg bruger begrebet som paraplybetegnelse for lånefinansiering til unge tech-virksomheder. Når jeg skriver ”unge tech-virksomheder”, ligger det også implicit, at der er tale om virksomheder, som:

• har få år på bagen,
• vokser hastigt, og
• deraf afledt viser underskud de første mange år af deres levetid.

For seks år siden, da jeg begyndte at udforske Venture Debt, kunne man i dansk kontekst nærmest sætte lighedstegn mellem Tech Lending og Venture Debt. Sådan er det ikke længere. Siden er Revenue Based Financing, ”RBF”, kommet til (se fx beskrivelse heraf: Bootstrapping.dk -> RBF) og vi har set en generel udvikling i, hvordan langsigtede lån til unge tech-virksomheder udformer sig.

Som jeg for år tilbage har udfoldet, har struktur og prissætning været relativt ensartet på Venture Debt-lånene. De seneste par år har det billede ændret sig. Derfor står definitionen på Venture Debt måske også for forfald. Der er i bredere forstand nu tale om ”langsigtet lånefinansiering af virksomheder, som i jagten på høje vækstrater genererer vedvarende underskud på den korte bane.” To komponenter er udeladt af definitionen i.f.t. tidligere:

1) warrants, og

2) at lånet udbetales i forlængelse af en egenkapitalrunde.

Det vil altså sige, at ”warrants” ikke nødvendigvis er en komponent, som i alle tilfælde indgår som en del af låneaftalen. Vi oplever også, at nogle långivere ikke i ligeså høj grad som tidligere skæver til investormassen og seneste egenkapitalrunde. Andre långivere lader til at bruge investorinvolveringen som altovervejende argumentation, dvs. at de går meget langt, hvis bestemte venturefonde er med, og de kan intet gøre i andre cases, hvor der er en venturefond med, som de ikke kender (eller anerkender).

Vi ser generelt flere variationer af lånetilbud fra udenlandske låneaktører. I enkelte tilfælde er warrants ikke inkluderet. Omvendt er der også eksempler, hvor warrants er meget fremtrædende. Vilkårene i markedet er langt fra så homogene, som for 4-5 år siden. Det går jeg meget mere i dybden med i min næste artikel i Bootstrapping.

Definitionsmæssigt er ”Tech Lending” i bred forstand fortsat et finansieringsområde, hvor vi også må konstatere, at det er virksomheder, der endnu ikke kan rummes i en traditionel banktilgang. Qua underskudsgivende drift og få års historik passer virksomhederne ikke ind i kapitalallokeringsmodellen i en bank. Det betyder ikke, at disse virksomheder ikke er ”låneværdige”. Vi skal blot betragte dem med andre briller, hvor en lang række nøgletal baseret på digitale datapunkter og mangeårig fremtidig kendt tilbagevendende omsætning, danner grundlaget for sandsynliggørelsen af fremtidig gældsserviceringsevne. Selvom bankmarkedet fortsat ikke læner sig ind finansieringsmæssigt overfor dette virksomhedssegment, så er det dog glædeligt at se, at specielt én dansk bank har eksperimenteret på området de senere år.

 

Dem der klarer sig selv

Når vi taler om ovenstående, er der en bemærkning, som ligger mig på sinde at få med. Det er vigtigt at pointere, at der også eksisterer unge tech-virksomheder, som ikke brænder penge. De vokser langsommere, og lever et mere roligt liv. Jeg mener, vi også bør hylde den tilgang, fordi den beviser, at der også er en farbar vej, selvom man ikke nødvendigvis har planer om at blive en stor global virksomhed.

De virksomheder finansierer selv deres vækst og tager ikke – eller kun i mindre grad -ekstern egenkapital ombord. Måske kan en bank i nogle af de tilfælde håndtere et mindre kreditbehov qua et risikoudgangspunkt i overskudsgivende drift og pæne soliditetsforhold. De virksomheder fylder desværre meget lidt i mediebilledet. Men de bør hyldes mindst lige så meget som dem med milliard-overskrifterne.

 

Revenue based financing (RBF) i DK

Jeg har det seneste års tid ikke opsnappet særligt mange datapunkter på RBF-aktiviteten ude i markedet. Om det betyder, at RBF-långiverne er blevet mere tilbageholdende i Danmark, er jeg ikke helt klar over. Jeg tør i hvert fald ikke konkludere det.

Vi har forskellige steder kunnet læse, at nogle aktører slår op i banen. ClearCo blev tvunget til at lukke ned i Europa i 2022, og har derefter afviklet alle sine aktiviteter i Danmark. Jeg kender til to danske selskaber, som afledt deraf blev tvunget til at afvikle de rammer, de havde fået stillet til rådighed.

I efteråret 2023 kunne man læse på Uncappeds hjemmeside, at de lukker ned for RBF-aktiviteten. Forklaringen er mellem linjerne, at de ikke kan finde rentabilitet i aktiviteten. De fortsætter dog med ”fixed term loans” og ”SaaS runway loans” med kort løbetid, der kan ses som en afart af RBF-lån.

Generelt medfører et øget renteniveau også øgede finansieringsomkostninger. Det kan udfordre (også) denne type aktører. I midten af november 2023 bragte Forbes en artikel med overskriften “Why Europe’s Debt-Focused Fintechs Could Be Heading For A Crash“. Mange aktører har ikke erfaring med at operere i et så usikkert og vigende makromiljø, som vi ser pt., og de har ikke kendt til så høje renteniveauer, som nu er herskende.

En af de mest kendte RBF-aktører på vores breddegrader er CapChase. Selskabets hovedkvarter er placeret i New York, men så vidt jeg erindrer, var der stærke spanske aner, da det blev grundlagt i 2020. Tre år senere har de i løbet af 2023 finansieret mere end 5.000 selskaber med over 17 mia. DKK. Det er imponerende. Det lader til, at CapChase fortsat har vind i sejlene.

Mere blev der ikke plads til i denne artikel. I den næste vil jeg dykke dybere i Venture Debt markedet. Jeg kommer omkring aktører og ser på hvilke markante hændelser i markedet, der er sket det seneste gode års tid.