Rundtur i manegen med politikere
Imens kan vi andre kæmpe for at ændre hovedløse L25 og den lige så mærkværdige vurderingspraksis på skattekredit for anslået 2.000 danske startups og jeres, forhåbentlig en dag, tusinder af medarbejdere her eller der.
Jeg har i ugen sammen med gode Kasper Simonsen fra Wayfare og Simone Skovshoved fra Danske Iværksættere snakket med både skatte- og erhvervsordførere i Folketinget. Alle uanset partifarve eller regeringsdeltagelse kan godt se miseren. Det er lidt som med lagerskatten fra helvede – det rammer utilsigtet, fordi lovgivningen ikke er indstillet på at indtænke underskudsgivende startups.
Skatteministeriet har med L25 nok tænkt, at likviditet er noget, ens banklån eller kassekredit kan klare. Men tidlige startups er så langt fra ‘bankable’.
At ændre på L25 og på skattekredit vil kræve skarp dokumentation og en stor indsats af påvirkning. For når en lov lige er vedtaget, er den ikke sådan lige at ændre.
Lad os se på de fire vigtigste argumenter for den vigtige sag:
1. For staten vil det koste meget lidt. For samfundet giver det overskud
Software indgår i dag i alt, og det er samfundsøkonomisk en rasende god ide, at vi fortsat er dygtige til at udvikle den. Men for statsbudgettet er det vigtigt, at staten ikke skal bruge for mange penge på at ændre skattekredit. Skatteministeriet har så ment, det beløb sig til hele 900 mio. kr. om året. Det skyldes, at de har antaget, at der udbetales 2 mia. kr. om året, og at 40 % af udbetalingerne tabes. Det har advokat Claus Pilgård, Nielsen Nørager udregnet og påvist i sidste uge her på Bootstrapping er forkert, jf. ”77 eller 900 mio. kr. – Skattekreditordningen er langt billigere end hidtil antaget”
Staten udbetaler 1,1 mia. kr. og tabet er omkring 77 mio. kr. på de 6-8 % på startups, der aldrig bliver overskudsgivende. Artikel og beregninger bag er sendt til Skatteministeriet og politikere, så ingen kan sige, at de ikke ved, hvad der er op og ned.
2. Hvorfor giver staten grants med den ene hånd og tager skat af dem med den anden?
Den skat, din revisor senere på året udregner for dig, bliver overraskende meget højere. Du skal med L25 fx til at betale skat af de grants og Innofounder/Innobooster-midler, du har fået til udvikling. Ja, det lyder som staten tager og staten giver… og det er lige, hvad det er. L25 giver 2,4 mia. kr. til de store forskende corporates og lægger hindringer i vejen for startups med tung udvikling.
Så startups får det sværere i forhold til udenlandske konkurrenter. Jeg tror ikke kun erhvervsordførere som Sigurd Agersnap i SF og Pelle Dragsted i Enhedslisten vil synes, at det er mærkeligt at omfordele fra små udviklende til store corporates. Nu kan det faktisk være fornuftigt med forskning, der kan fastholde danske superstjernevirksomheder fra Novo Nordisk til Terma i førerfeltet. Det skal bare ikke tages fra vores mere spæde startups – og det har ingen ønsket eller villet. Det var en ’systemfejl’. Der blev sovet i timen og igen-igen lavet lovsjusk.
3. Skattekredit er endt i pinlig usikkerhed. Vurderingsgrundlaget skal ændres for små startups
Siden Skattestyrelsen fra maj 2020 radikalt ændrede deres kontrolpraksis og reelt nægtede skattekredit til alle udtagne, har den ellers velfungerende ordning været – hvis ikke skandale – så en retsikkerhedsmæssig rodebutik. Det er jo fint, at ingen snyder med udviklingstimer eller indkalkulerer købt tredjeparts-software. Men vilkårligheden i afslagene fra udsatte skattemedarbejdere har vi dokumenteret gennem stakkevis af cases og i podcast. Og heldigvis har Skattestyrelsen også lidt massive nederlag, dybest dokumenteret i SKAT’s nederlag til Eikonice’s efter fire års kamp.
Det har virket som om, målet for SKAT var helt at forhindre udbetalinger. Og det har kunnet lade sig gøre, fordi vurderingsgrundlaget er tvetydigt og fra før software blev en realitet. Skattestyrelsens jurister har nemlig ment, at virksomheder både skal opfylde lovens forældede krav til forsøgs- og forskningsvirksomhed fra 1970’erne, og de krav, der kom i 2012 til softwareudvikling.
De stakkels medarbejdere i Skattestyrelsen har skullet give afslag, de dårligt selv kan begrunde. Og er dermed endt i selvindlysende nonsens, som at software er opfundet eller at softwareudvikling ikke er videnskab, som vi senest fremdrog med gennemgang af 16 siders afslag for Claus Pedersens Campaya.
Til gengæld er softwareudvikling – modsat mange af de 20.000 danske forskeres artikler – voldsomt fornyende og enormt værdiskabende. Så de kriterier, SKAT anvender til at efterse FoU-fradrag i de store forskende overskudsvirksomheder bør fremover adskilles fra dem, der skal gælde for skattefradrag for de små underskudsgivende startups.
4. Vi skal opnå strategisk autonomi ved at udvikle AI, defence osv. Så understøt det dog!
I sidste ende er det virkelig vigtige: Hvad skal Danmark leve af og overleve på? Med et fint ord skal vi i EU sikre os strategisk autonomi, altså klare os i en verden, hvor Putin truer Europa, og USA og Kina kæmper om herredømmet om alt fra mineraler til tech. Det er så givet, at defence og cyber tech akut står forrest. Men den grønne reindustrialisering er en forudsætning for, at vi de næste tiår har produktion i Europa. Og udvikler vi ikke selv AI, kvante og formentlig fusionsenergi, sådan som Mads Jensen, Superseed beskrev det senest her i ugen, får vi ikke autonomi.
Alt sammen kræver det, at vi understøtter startups alt det, vi kan. I Danmark har Skatteministeriet så med L25 kommet til (eller valgt, vi ved det ikke) fra 1. januar at beskatte startups. I det land, som regeringen og erhvervsordførerne i sommer efter enighed om 46 forslag, udnævnte til Verdens bedste iværksætterland!
Det er så godt, at vi ud over organisationerne og deres skarpe skattejurister, der er på sagen, har eksperter som Morten Høgh Petersen, Grant Thornton og Claus Pilgård, Nielsen Nørager. De ofrer tid på dokumentation og på at indsamle eksempler og cases fra de startups, der skal udvikle de kommende år.
Vi skal alle stå sammen om at løfte de her sager. For denne gang er det et par tusinder, der rammes. Og dem, der udvikler mest, og dermed alt andet lige er mest nybrydende, bliver de hårdest ramte. Danmark kan tabe i fodbold. Men det her er en kamp, Danmark ikke kan tåle at tabe!
