Med Lars Tvede i hånden giver jeg et bud på, hvorfor Sahra-Josephine Hjorth og CanopyLAB i denne uge i udlandet kan være med i kampen om ”Nobelprisen for bæredygtige startups”, men i danske medier erklæres for ”løgner” og nær tvangsopløsning.

Lars Tvede, skrev i ugen en klumme i Berlingske om den såkaldte Karpman-trekant: Krænker-Offer-Redder. Det er en ødipal figur, der lever fra folkeeventyr (udyret (faderfiguren) krænker sit offer, prinsessen, men ung helt redder) til HBO-serier. I fx Sucession med den særligt dysfunktionelle variant, at her er alle både serie-krænkere og serieofre – og forsøgsvis reddere. Lars brugte den så til opgør med offerrollen i tidens herskende krænkelseskultur. Og til et svip til de ’falske reddere’, som fx dem ”med verdensmålsnåle i reverset, der signalerer, hvordan de vil ’redde verden’, trutterut, men i realiteten ofte bruger verdensredderiet som skalkeskjul for deres personlige unyttighed.”

Pressen selv er er oftest knap så avanceret som kloge Lars. Den er mere til sort/hvid og skurk/helt. Først taler vi fx en person op, bagefter river vi hende ned. Og da der er få farverige politikere og skuespillere i Danmark, er vi nu også nået til kvindelige tech founders, der stikker næsen frem. Det må snart være små 50 artikler Sahra-Josephine Hjorth, co-founder af CanopyLAB i Ekstra Bladet, Berlingske og Frihedsbrevet – og ingen gider læse om dem mere. Jeg gør i al fald ikke. Der er heller intet nyt gravet frem fra de næsten ti fuldtidsansatte såkaldte ’graver-journalister’ på medierne, siden jeg i marts skrev, hvad der udefra var op og ned i sagen. Jeg har ellers ladet mig fortælle, at de har ligget bag hver en hæk i privaten og lavet interview helt ned til hendes idrætslærer. Hvis du vil læse en kort opsummering af hendes ”synderegister”, kan du selv læse Berlingskes korte referat fra ugen. I min gengivelse og ’undersættelse’ af Berlingske er de tre hovedsynder:

• Hun har enkelte gange for år tilbage ikke rettet Phd til Phd-studerende. (Søg på mig og find fra DR2 til Politiken gengivelser af mig som ekspert og professor i stedet for adj. professor – det er et uendeligt rettearbejde)
• Hun har angivet at have undervist på NASA og det er korrekt, at hun har undervist i deres bygning. Men det var for Singularity University og det fremgår også. (Altså ligesom jeg kunne undervise for Bootstrapping på DTU og selvsagt staveplader det ud for ikke at fejle)
• Hun har en bachelor, som jeg læser det, diskuteres det om den er amerikansk eller dansk. (Hvilket vel også er så ligegyldigt, om en journalist er uddannet her eller der – bare de var bedre uddannet)

Anledningen til Berlingske artiklerne tirsdag, der hed ”Stjerneiværksætter tæt på tvangsopløsning”, og torsdag ”Falmet sterneiværksætter sendt til tvangsopløsning” var, at CanopyLAB ikke har indleveret årsregnskab. Årsagen havde graverholdet ikke undersøgt – og det ville også have ødelagt historien. Men jeg tror, jeg kan hjælpe, da jeg har samme revisor i et af mange selskaber. Der er mange som ikke er indleveret til tiden p.g.a. mangel på revisorer. Voila! Sådan kan ’dygtige’ graverjournalister på en avis fra 1749 grave frit i luften og puste ingenting op til nær-forbrydelser. Hvad der så til sidst er gået galt får vi at se, for uheldigt er det jo. Man er måske særlig grundig med et regnskab, man ved hentes af medierne.

Når regnskabet så faktisk snart kommer, vil det givet – med underskud som vi har fx for Pleo og Too Good To Go – trække nye giga overskrifter. Enhedslisten er som bekendt ved prøvevalg største parti på Danmarks Journalisthøjskole, og de få – der fx som Simon Kirketerp, Børsens fremmeste aktieekspert har en 1. del af HD formentlig fra Herning, men lad os kalde det Aarhus Universitet – forstår heller ikke, hvorfor man kan køre med underskud i vækstvirksomheder. Forretningsmodellen for startups er bare for svær for journalisterne at begribe.

Jeg er ikke sat i verden for at forsvare fejl eller unøjagtigheder, eller en edtech jeg ikke kender eller en given founder som persontype. Men jeg vil godt spørge til, om det her ikke er selvsving og proportionsforvrængning i en dansk andedam? Ingen spørger, om der kommer udenlandske kunder til? Om investorer er flygtet af mediepres? Om anseelsen – da det er en international startup – er svækket i udlandet?

Og med hensyn til det sidste må jeg bare gøre opmærksom på noget næppe nogen dansk journalist kan fatte. CanopyLAB er som eneste danske startup sammen med 100 globale startups i ugen, ifølge fx TechCrunch, nomineret til ”Nobelprisen for bæredygtige startups”. Intet mindre end et forbillede i udlandet for originalitet og klasse! Prisen er opfundet af estimerede Norrsken Foundation, der blev stiftet med trecifret millionbeløb i ryggen af Niklas Adalberth der co-foundede Klarna – og de er helt oppe at køre over den ny Nobelpris oppe nord for os. CanopyLAB stod med kæmpe logo på den navnkundige Nasdaq-bygning i New York i ugen under den meget sigende rubrik fra Norrsken: It’s Time To Get Excited About The Future”.

Så nu bliver det sjovt. Helt i udlandet – skurk i hjemlandet. Ligesom H.C. Andersen – og det hele virker som fiktion i sort/hvid. I sin helhed kommer måske endda til at gennemspille Tvedes og Karpmans trekant: den onde presse krænker – den uskyldige, unge kvinde gøres til offer – det ærlige udland kommer til slut og redder.