Som startup kan du ikke låne i danske banker, hedder det. Ja, det har været tæt på umuligt for banker at servicere virksomheder med underskudsmodeller pga. regler i Regnskabsbekendtgørelsen. Alt tyder på, at den virkelighed snart vil være fortid. Nye muligheder åbner sig, fortæller Klavs Hjort, Danske Bank Growth, der har arbejdet på at indføre en række undtagelser for startups. De ser ud til at træde i kraft fra 2025.

Danske startups og scaleups flest er afhængige af risikovillig kapital for at kunne øge toplinjen. Deres resultat er som oftest negativt, og egenkapitalen går op og ned i takt med ”burn” og ny ”fundraising”. Denne gængse vækststrategi, hvor venturekapital tillader dem at køre med den store underskudsmodel for at øge toplinjen, er direkte uforenelig med bankfinansiering.  For her er et negativt resultat en indikator på økonomiske vanskeligheder. Så alle founders, der har prøvet, kender bankrådgiverens svar: Nej, desværre. Eventuelt med en tilføjelse om kreditafdelingen og Vorherre…

 

Hvorfor er det, at startups til nu fået nej til at låne i banken?

Miseren skyldes noget andet og har et helt særligt navn: OIK-markeringer (forkortelse for markeringer for økonomiske vanskeligheder). Ifølge regnskabsbekendtgørelsen pkt. 30 fra Finanstilsynet, skal banker nemlig betragte virksomheder med negativt resultat før skat og negativ eller spinkel egenkapital som værende i betydelige økonomiske vanskeligheder, og markere dem med en sådan OIK-markering.

”Det nuværende system gør jo, at vækstvirksomheder, der investerer i toplinjevækst og dækker underskud år for år med risikovillig investor kapital, er ”designet” til at blive OIK-markeret hos bankerne”, fortæller Klavs Hjort.

 

Tre hårde konsekvenser af OIK-markering

En OIK-markering indebærer kort sagt, at højvækstvirksomheder, som bevidst opererer med underskud, og dækker det ind med investorkapital, pr. definition bliver betragtet som konkurstruede, forklarer Klavs Hjort.

Det medfører, at potentielle danske scaleup-guldæg og solide virksomheder i bankernes vækstporteføljer bliver registreret som konkurstruede, selvom de kan have masser af likviditet, en god traction på deres revenue/cashflow. Så til trods for at de med stor sandsynlighed kan rejse nye penge fra investorer, når det bliver nødvendigt, har de således ingen hjælp at hente i bankerne.

Dette har flere alvorlige konsekvenser:

1. Dårligste rating rating: Med den dårligste rating skal banker afskrive 100% af deres exposure fra dag 1. Dette betyder, at banken straks skal anse deres lån til disse virksomheder som tab.
2. Øget kapitalallokering: Bankerne skal opskrive deres hensættelser (såkaldte impairments) og øge deres kapitalallokering for at dække den øgede risiko. Det gør det for dyrt for banker at have high-risk ventures på kreditbøgerne.
3. Manglende finansiering: Det bliver ikke attraktivt for banker at udlåne til vækstvirksomheder. Dette er på trods af, at mange af disse virksomheder har stærk likviditet, positiv revenue/cashflow og evnen til at rejse ny kapital.

Alt i alt betyder det, at vi har haft et økosystem, hvor det ikke er attraktivt for banker at udlåne til vækstvirksomheder. I Danske Bank Growth kan det tydeligt mærkes, fortæller en gennem mange år ærgerlig Klavs Hjort:

”Den gældende praksis har betydet, at succesfulde og solide virksomheder i vores Growth portefølje er registreret som konkurstruede til trods for, at de har masser af likviditet, en god traction på deres revenue/cashflow og med stor sandsynlighed kan rejse nye penge fra investorer, når/hvis det bliver aktuelt. Det er selvsamme virksomheder, som vi alle hylder for deres evne til at skabe arbejdspladser og nye grønne eller Life Science teknologier”

 

Nye undtagelser for vækstvirksomheder

Den grå virkelighed for banker kan nu se frem til mere normale tider, kan Klavs Hjort fortælle til Bootstrapping. For at løse det udtalte problem for bankerne har han og Danske Bank i samarbejde med Finans Danmark (FIDA) og andre banker arbejdet på en justering af praksis for OIK-markeringer for vækstvirksomheder.

Resultatet af det arbejde ser ud til at ende i en række undtagelser, der kan fritage banker fra at påføre en OIK-markering, hvis virksomhederne lever op til visse kriterier (se faktaboks).

Det betyder ikke, at man er i mål, men at der er kortere til en virkelighed, hvor banker kan bidrage med finansiering til startup og scaleups, fortæller Klavs Hjort.

”Undtagelserne er, qua vores involvering, designet sådan, at det er realistisk for nogle – ikke alle – vækstvirksomheder at opfylde dem. Alt andet lige vil en fritagelse for en OIK-markering forbedre selskabernes rating, som så igen vil gøre det mere appetitligt for banker at stille finansiering til rådighed”.

 

Den forventede lysere fremtid

Klavs Hjort fortæller, at status lige nu er, at undtagelserne er blevet accepteret af Finanstilsynet og er i officiel høring frem til 12. juni 2024. Hvis der ikke kommer indsigelser, vil der være en arkiveringsdato pr. 12. august 2024 og ikrafttrædelsesdato pr. 1. januar 2025.

Det er svært at forudsige den præcise effekt af de nye undtagelser, da det afhænger af bankernes holdning og evne til at implementere dem efter hensigten, fastslår Klavs Hjort.

”Implementering kræver jo, at bankerne har specialister, som kan vurdere de enkelte selskaber, deres forretningsmodel, performance og investorer. I Danske Bank er der allerede intern enighed om at følge de nye retningslinjer”.

Generelt vækker det stor glæde hos Klavs Hjort, der ser implementeringen af undtagelserne som en banebrydende ændring for vækstvirksomheder og økosystemet som helhed.

”Det her vil gøre det meget mere attraktivt for banker at finansiere som et supplement til risikovillige penge. Det tænker jeg er et positivt budskab midt i lanceringen af regeringens Iværksætterstrategi og et budskab som alle politiske stakeholders bakker op omkring uanset deres ideologiske ståsted”.