Kapitalrejsning er noget af en kunst i disse tider. Den rigtige vej kan åbne døren til hurtig vækst, viden og værdifulde netværk. Mads Jensen, partner i SuperSeed, guider dig gennem de vigtigste kapitalkilder og de skjulte risici, de kan medføre.

Kapitalrejsning og bootstrapping står som to tilgange, der kunne synes modsatrettede. Hvor bootstrapping handler om at bygge en virksomhed fra bunden med minimale ressourcer, er kapitalrejsning vejen til at hente ekstern kapital ind for at accelerere vækst. Men i realiteten findes der en del gråzoner mellem de to. Selv for virksomheder, der er kommet langt på egen hånd, kan ekstern kapital spille en afgørende rolle, hvis det rette match findes.

 

Venturekapital: Drømmene og realiteten

For mange er venturekapital (VC) den store drøm, der bringer kapital, erfaring og netværk. Virkeligheden er dog mere kompleks end de flotte exit-historier. 

Sandheden er, at meget få virksomheder når til den store gevinst, og at de fleste VC’ere investerer ud fra en strategi, hvor kun få eller måske endda bare én af porteføljens virksomheder forventes at levere det helt store afkast. 

Ligesom andre hitsdrevne forretningsmodeller som musik og film, følger VC en ”power law”: 90 procent af gevinsten kommer fra 10 procent af investeringerne. Derfor er venturefondene struktureret til at tage store chancer ved dem, der forventes at give kæmpemæssige afkast, og samtidig acceptere, at mange investeringer falder til jorden. Det giver sig selv, at de ikke kan prioritere dig, hvis ikke du virkelig performer. Al den gode erfaring og netværk – og de opfølgende kapitalrunder – tilfalder dig altså langt fra, hvis du ikke er ét af de lovende selskaber.

For at få det maksimale afkast ud af deres bedste investeringer, kræver venturefonde typisk en vis grad af kontrol – f.eks. gennem bestyrelsesposter eller rådgivningsroller – og en forventning om transparens og rapportering.

Hvis du vælger at tage en VC med på rejsen, skal du derfor være forberedt på intens opfølgning og rapportering og en tålmodighed, der kan blive sat på prøve, hvis din virksomhed falder uden for deres forventede vækstkurve. En “off-track”-virksomhed kan miste VC’ens støtte, hvilket kan gøre det svært at rejse yderligere kapital, da andre investorer vil se det som et dårligt signal.

Når det er sagt, kan den rette VC være en game changer, hvis den er villige til at bruge deres netværk og ressourcer på at hjælpe dig videre til næste niveau. Generelt er det meget vigtigt, at du vælger din VC med omhu – relationen kan blive altafgørende for din virksomheds fremtidige retning.

 

Business Angels: Fra himlen til helvede

Business Angels (BA) kan være en fantastisk kilde til tidlig kapital – især dem, der selv har været igennem startup-livet og har den praktiske erfaring, der følger med. Der findes dog mange forskellige typer engle, og det er vigtigt at vælge med omhu.

De bedste engle er ofte tidligere succesrige iværksættere, som ønsker at give tilbage og se nye ideer vokse. Angels har oftest penge, de kan investere, men de har også erfaringer og netværk, de gerne deler flittigt ud af. De vil generelt være mere passive end en VC, men kan stadig introducere dig for vigtige relationer og strategisk rådgivning. De investerer oftere filantropisk og af kærlighed til iværksætteri end for at lave afkast, og de ønsker at være en del af spændingen i opstarten.

Men der findes også angels, der kan vise sig at spænde ben. Nogle angels er tidligere founders eller branchefolk, der ønsker indflydelse i din virksomhed – ofte mere, end hvad godt er. Disse “bad actors“ kan have et stærkt ejerskab og føle, at deres input er uundværligt, selv hvis det ikke gavner virksomheden. Du kan risikere at få en type ind, der påvirker din virksomheds retning unødigt eller stiller overdrevne krav til kontrol og indflydelse. Tilfældet kan være, at en angel er overbevist om, at du skal gøre noget bestemt, som læner sig op af, hvordan personen i sin tid lykkedes med at skabe en succes. Det er bare ikke sikkert, at det er tidssvarende længere, og at du overhovedet skal i samme retning. 

Englene kan altså være ganske forskellige. De rette kan være en velsignelse, den forkerte en forbandelse.

 

Corporate Venture Capital (CVC): Myte eller mirakel?

Corporate Venture Capital (CVC) er en blanding af venturekapital og strategiske partnerskaber. CVC’erne er ofte ude på at tilføje værdi til deres egen virksomhed ved at investere i startups, men det betyder også, at deres interesser kan være blandede og uigennemsigtige i modsætning til traditionelle VC’er.

Nogle CVC’er fungerer som traditionelle investorer med en struktureret fond og et klart mål om at skabe afkast. Andre kan have mere diffuse mål som f.eks. at købe din teknologi på et senere tidspunkt eller at forhindre konkurrenter i at få adgang til den. Det er vigtigt meget klart at forstå, hvad CVC’en egentlig vil have ud af samarbejdet. Hvis de først og fremmest bare ønsker at beskytte deres egen forretning eller teknologi, så kan du ende med at blive købt ud for tidligt og miste mulighederne for yderligere vækst.

Gode CVC’ere kan dog være en stærk støtte. Hvis de har en klar strategi og er villige til at bruge deres ressourcer på at hjælpe din virksomhed fremad, kan de åbne døren til store kommercielle muligheder og give din virksomhed en troværdighed, som kan være svær at opnå alene. Men tit er det en kunst at skulle gennemskue, hvilke intentioner der ligger bag, og hvilken agenda og de har med deres investering.

 

Tilskud (grants): Den søde – men afhængighedsskabende – kapital

At kunne få kapital ind, der ikke udvander ejerandelen, lyder som en drøm for enhver founder: Grants kan være en virkelig værdifuld kilde til vækst, især i de tidlige faser hvor hver krone tæller. Men vær opmærksom, for tilskud har også en bagside.

Mange grants er projektbaserede og kræver en fokusering på specifikke initiativer. Hvis din virksomhed begynder at afhænge af tilskud, kan det skabe en kultur med kortsigtede mål og begrænset innovation, da der konstant skal rapporteres på specifikke målsætninger. Og selv om de ikke kræver udvanding af din ejerandel, kan det være svært at undgå at være afhængig af tilskud, som kan skade din virksomheds langsigtede skalerbarhed.

 

Hvilken vej bør du så gå?

Der er henover de seneste par år kommet en lang række nye kapitalformer, der rækker ud over de ovenfor nævnte, og flere af dem kommer i hybridformer og forgreninger. 

Uanset hvilken retning du vælger at gå, så er budskabet, at kapitalrejsning handler om at vælge sine partnere med omhu. Hver type investor har sine fordele og ulemper, og det afgørende er at finde den løsning, der passer til din virksomheds behov og din egen tolerance for kontrol og risici.

Som founder er det dig, der bestemmer, og det er dig, der bærer ansvaret for, hvordan kapitalen bruges. Så uanset om du finder dine penge fra en VC, en business angel, en CVC eller kommer langt med grants – eller andre vejen – skal du huske, at det er dig, der sætter retningen for rejsen – ikke passagererne.

Bootstrapping og kapitalrejsning kan som nævnt lyde som modsætninger, men i virkeligheden handler det hele om at finde den balance, der giver din virksomhed det bedste udgangspunkt for vækst. Med omhyggelig planlægning kan kapital rejses uden at miste retningen – så længe du husker at beskytte dit selskab med omhu og fokus på din langsigtede vision.