I Danmark er vi meget stolte af vores kreativitet og idékultur indenfor iværksætteri. Vi afholder startup-konkurrencer og awardshows, hvor vi belønner ’den gode idé’. Det er alt sammen udmærket, men langt fra godt nok. I ugens klumme slår iværksætter Jonathan Løw et slag for det ansvar, der følger med den gode idé. Jonathan Løw har startet fem virksomheder i Danmark og udlandet, er tidligere udnævnt til ét af de største ledelsestalenter i Danmark af Berlingske, og driver i dag virksomhederne Listen Louder og JumpStory. Sidstnævnte er blevet kaldt "Netflix for billeder", og er en digital billedtjeneste med kunder i over 150 lande.

Essensen af iværksætteri

Problemet med gode idéer er, at de er ligeså nytteløse som drømme, hvis vi ikke evner at omsætte dem til virkelighed. Når mine venner spørger mig, hvordan jeg som iværksætter kommer på alle de gode idéer, så forklarer jeg dem, at langt de fleste af mine idéer er elendige. Dem hører de blot aldrig om, fordi jeg har dræbt dem tidligt i processen.

Som samfund er vi dybt afhængige af, at vi fremover ikke drukner i gode idéer og intentioner, men i stedet oversvømmes af eksekvering og bæredygtige resultater. Nogle kalder det bootstrapping, men det kan være for snævert, for det at skabe forandringer behøver ikke ske i regi af en startup. At sætte iværk er i sin essens at besvare spørgsmål igennem handling.

Idékulturer har dem med at drukne sig selv i brainstorms; planer; møder; analyser etc. Det kan være sjove processer, men de er, hvis de ikke følges op af handling, cirka ligeså nytteløse som de drømme, vi drømmer. Morsomme eller spændende at fortælle om. Ingen impact på verden.

”I have a dream” er ét verdenshistoriens mest berømte citater. Jeg er overbevist om, at millioner af mennesker er dybt taknemmelige for, at Martin Luther King ikke lod det være ved drømmen, men evnede at bidrage til borgerrettighedsbevægelsens fantastiske arbejde.

 

Idékultur vs. iværksætterkultur

Hvad er så forskellen på idéer og idékulturer og det at sætte iværk? Det er, at i de gode idéer og intentioners univers, der agerer vi uden reelt ansvar. Vi drømmer os ind i det muliges univers, hvilket kan være smukke og lærerige (og til tider nødvendige) processer, men vi kan samtidig forlade dette univers igen uden de store konsekvenser. Vi brainstormede jo bare.

Sådan er det ikke, når vi sætter iværk. Lynhurtigt på rejsen vil vi opleve, at vi påtager os et reelt ansvar overfor både os selv og ikke mindst andre. Nogle bliver pludselig afhængige af os. Det bliver alvor.
Når man i debatten nogle gange hører, at vi skal have flere iværksættere i Danmark, så tror jeg faktisk, at vi skal tale om noget helt andet end iværksætteri. Vi skal tale om ansvar og det at forpligtige sig til noget større end sig selv. At sætte iværk er at omsætte gode, men også lette intentioner til substantielle handlinger, der forpligtiger.

 

                                 ”At sætte iværk er at omsætte gode, men også lette intentioner til substantielle handlinger, der forpligtiger.”

 

At sætte iværk er at tage ansvar

Jeg tror på, at denne ansvarlighed findes hos langt flere end de, der i dag sætter iværk. Derfor vil jeg gerne dele et meget simpelt værktøj med dem, der går rundt med den gode idé eller drøm uden at få gjort noget ved den. Det behøver ikke at være en idé til en virksomhed. Det kan ligeså vel være en idé til at forbedre noget i en branche eller et andet sted i samfundet, og værktøjet er noget så simpelthen som at stille ét bestemt spørgsmål igen og igen – og besvare det for hver gang, du stiller det:

Og hvad gør jeg så derefter?

Her på kontoret kalder vi det nogle gange med et glimt i øjet ’bootstrapping på jysk’ …

Eksempel: Hvis din drøm er at starte en webshop, som sælger bæredygtigt legetøj til børn, så gør følgende:

1. Jeg har en idé til at starte en webshop, der sælger bæredygtigt legetøj til børn.
   Og hvad gør jeg så derefter?
2. Så undersøger jeg, hvordan man starter en webshop.
   Og hvad gør jeg så derefter?
3. Så finder jeg ud af, hvem der skal leveres legetøjet, og hvad der er populært.
   Og hvad gør jeg så derefter?
4. Så finder jeg ud af, hvordan jeg får lavet hjemmesiden til shoppen.
   Og hvad gør jeg så derefter?
5. Så begynder jeg at bygge hjemmesiden og undersøger, hvordan jeg skaber kontakt til mulige kunder.
   Og hvad gør jeg så derefter?

Hvis du går i stå med at besvare nogle spørgsmål, fordi du savner den nødvendige viden eller kompetencer, så allierer du dig med det samme med denne viden eller kompetencer online. Den er altid folk derude, som kan hjælpe dig videre, ”Og hvad gør jeg så derefter?” Du kontakter dem!

 

Gå fra forandringsparat til forretningsskabende

Når du på denne måde aktivt besvarer spørgsmål, der relaterer sig til en idé, så sætter du allerede iværk. Så er du iværksætter i ordets egentlige betydning. Hvorvidt din drøm så er, at det skal resultere i en virksomhed eller forandringer i noget allerede eksisterende, det er underordnet for processen. Det centrale er, at ovenstående spørgsmål flytter dig fra at være forandringsparat (parat = afventende svar) til at blive forandringsskabende (skabende = aktivt opsøge svarene).

Danmark har enormt meget brug for de forandringsskabende mennesker. Ikke dem der er forandringsparate. Vi har brug for at flere sætter iværk. At besvare spørgsmål igennem handling. Og hvad gør jeg så derefter?