Kort og kontant. Hvad er top 3 i vores verden for at løfte fremtidens bæredygtige virksomheder? Det bliver et reformforår, så det er nu, du skal på banen. Hvad vil du foreslå kollega Frederiksen, Wammen og et flertal i Folketinget, hvis du - som erhvervsminister Simon Kollerup - var en af regeringens mest populære (og i øvrigt meget lydhøre) ministre?

Uanset hvad du politisk mener, må du nok indrømme, at Simon, regeringen og folketinget generelt har klaret den erhvervspolitiske kurs godt under corona, (ja minkavlere, rejse- og oplevelsesøkonomivil sikkert mene noget andet). Men der kom hurtigt hjælpepakker på stribe med likviditetslettelser og vigtige 1:3 matchinglån. Allerede sidste januar kunne jeg i opsamling af året i økosystemet konkludere, at ”vi kom ikke bare gennem krisen, vi kom som økosystem styrket ud af den.” 

Nu går vi ind i en ny fase. Hvad skal der så til i forårets reformforhandlinger, statsministeren gav bolden op til i sin nytårstale? Alle organisationerne, DI, Dansk Erhverv, DanBAN/Aktive Ejere, BTS, FBV, ITB, SMVDanmark, Iværksætterforeningen, IDA, DJØF og mange flere vil sikkert have forslag til Simon Kollerup & co. Og alt er i spil.

Her mit bud på de top 3 forslag, renset for tekniske detaljer, vi alle skal arbejde for set fra startup-scenen. For vi skal udnytte det momenturm og de styrkepositioner, vi fik accelereret under corona. Og de falder på to felter: A. Vi skal sikre, at vi har arbejdskraft nok på kort og lang sigt. Og B. Vi skal fremme den aktivitet og det initiativ, der skaber morgendags grønne digitale teknologier. Udfordringen: Det er ikke sådan, at der liogger en masse penge på bunden af statskassen og svømmer rundt, som Simon & co vil gøre os godt med. Så træk selv fra undervejs!

 

A. Mere Arbejdskraft

”Vi mangler arbejdskraft. Og hvis ikke vi gør noget, så risikerer vi både at bremse fremgangen og spænde ben for den grønne omstilling,” sagde Mette Frederiksen meget rigtigt i sin nytårstale. Manglen på gode hoveder er dén allerstørste forhindring for vækst. Det ved vi, og det er dokumenteret fx af Berlingskes Toplederpanel. Vi klarer os med udflytning af enheder og ved sourcing fra Letland til Slovenien. Fra Indien til Indonesien. Men der skal også være nogen i HQ, der kan lægge linjen og lede sourcing. Så det vil blomstre med rekrutteringsideer og med allehånde bootcamps og akademier for oplæring og omskoling, ligesom vi havde i dot.com perioden.

De tre vigtigste ting, Simon Kollerup & co. skal påvirke med, er:

 

1. Flere udlændinge lettere

Kommunernes ældrepleje skal nu starte forfra fra blankt papir og bør så tænke i grønne kommunale udbud, der kan inkludere iværksættere. Men lad nu også Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) starte forfra fra blankt papir. Vi behøver ikke evigt leve i skyggen af Dansk Folkepartis misforståede angst for fremmed arbejdskraft.

Smidiggør fast track-ordningen, så startups også kan certificeres, og udvid positivlisten for jobs, fx så digital-erfaring tæller. Det skal være langt lettere at få dygtige udlændinge uanset fødeland til landet for at arbejde her. Og hjælpes med bosætning. Vi skal ud og hverve elite arbejdskraft, fx som finnerne ved at lave 90 dages prøveordning af Danmark. DI har foreslået det i deres gode katalog med iværksætterpolitik.

 

2. Stop med at sende vores kommende digitale arbejdskraft væk

Vi er et lille land. Ikke desto mindre skal unge flyttes fra de store uddannelsesbyer. Det kan måske give mening at udflytte velfærdsuddannelser, men ikke de mest avancerede tech-uddannelser. Op mod 10 % færre vil fremover blive optaget i storbyerne, og de fleste erstattes reelt ikke. Bundlinjen på den manøvre bliver, at vi i vores økosystem får endnu sværere ved at rekruttere til de tech-arbejdspladser, der vil ligge ret tæt på universitetsbyerne. Allerede i dag afvises kvalificerede unge, fordi der er for lille kapacitet fx på IT-universitetet. Simon Kollerup skal hviske uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen i øret: Fred nu de STEM og IT-uddannelser fra udflytning – vi sukker efter arbejdskraft fra dem.

 

3. Kortere SU, lavere dagpenge

De allerdygtigste studerende klarer sig altid. (De, der har lyse innovative ideer, støder så ind i universiteternes tech transfer kontorer, der ved lov burde forbydes for deres semi-ekspropriation af studerendes innovation). Men for mange vil det være en hjælp at få alt fra programmering til salg, altså mere jobrelevans, ind i alle faser af deres uddannelse. Og tilbagebetaling på deres kandidatdel af SU vil støtte lidt flere til at vælge uddannelser med job. Lavere dagpenge bagefter til dimittenterne vil øge mobiliteten. Det her er en reel langsigtet hjælp til unge – men den er ikke let for at sælge til akademikerfagforeninger og venstrefløjen. Simon og venner (dvs. især Peter Hummelgaard) lancerede dog selv i september en sænkning af dagpenge for nyuddannede i ”Danmark kan mere I”. Så det kan komme ind i forårets forhandlinger.

Men vi må også se ud over egne rækker. Helt generelt er intet værre for et boom end flaskehalse, om de så opstår hos ens hardware- eller ens sushi-leverandør. Det presser lønnen op og igangsætter næste nedtur, der rammer mus og mand. Radikale og Venstre har allerede advaret mod det. Men frem for alt er det jo en passiv strategi ikke at have arbejdskraft nok. Vi skal være et af verdens bedste iværksætterlande. Vi skal have de bedste talenter og de bedste unge founders hertil for at bygge nye virksomheder i det miljø og med de styrkepositioner, vi nu engang har. Og der kan vi komme meget længere. De Radikale og De Konservative forslog tilbage i august, at hvis færre skal betaler topskat, og alle får et højere beskæftigelsesfradrag skabes mere arbejde. Så de – dyre – ønsker, vil de komme med til bordet med igen, når forhandlingerne starter.

Flere ældre skal blive længere. Det rigtige vil være at flytte pensionsalderen, men ellers at give lov til i højere grad at arbejde ved siden af folkepensionen, altså lempe modregningen. Flere unge skal i job. Vi har 45.000 unge der hverken er under uddannelse eller i job. Nina Smith udvalgets 2. generationsreformer har kigget på de 2/3 af dem, der kan komme i job. Hvordan ophæve skoletræthed er nok som at flytte tyngdeloven, men noget skal der ske. Om ikke andet fordi et tab på hver 14., der går ud af 9 klasse uden at kunne læse eller regne, er for uværdigt.

 

B. Mindre skat på bæredygtig aktivitet

Det er et vedvarende dansk problem, at vi voldbeskatter det, startups lever på: hårdt arbejde og massive investeringer. Mens vi langt hen fritager mursten, passive pensioner samt klimasyndere for skat. Det er dén overordnede danske skævvridning, vi skal have ændret. Her er der så en anden top 3, der skal i spil:

 

1. Høj, ensartet CO2-afgift

Mette Frederiksen nævnte i sin nytårstale den længe udskudte CO2-afgift, der ”skal sikre, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning.” 8. februar ved vi, hvor høj en afgift økonomiprofessor Michael Svarrers ekspertudvalg vil anbefale, men vel gerne over tid mindst 1.000 EU-tilpassede kroner pr. ton CO2. Det vil igangsætte en spiral af grønne innovative investeringer og grøn efterspørgsel for at undgå afgiften. Og modsvarende kan andre erhvervsskatter så lettes.

 

2. Beskatning af investeringer og aktier skal ned

Vi har Europas næsthøjeste aktieskat, der ikke ligefrem gør det attraktivt at investere i iværksætteri. Det mest effektive i forhold til den enorme risiko i de tidlige investeringer op til 1 mio. kr. er, at det tab kan fradrages for investor. Det vil virkelig, som i England og til dels i Sverige, giver skub i tidlig tech- og life science-vækst.

Det er forsvindende lidt, der investeres i de tidlige danske vækstlag, fra vores 4000 mia. kr. pensionsmidler. PAL-skatten kan afskaffes for investeringer i virksomheder med op til 50 mio. kr. i omsætning. Det gælder unoterede som vækstbørsnoterede – og for egne pensionsmidler som i pensionspuljer. Om muligt med særreservation til dem, der er bæredygtige efter EU-taxonomi. Nu vi har så en kæmpe opsparing, men hvorfor skal den partout investeres i Shell og Wall-Mart i stedet for i intelligent og innovativ dansk virksomhed? Jeg spørger bare.

I Danmark har vi lagerbeskatning. Investerer du fx i et First North-selskab, kan du blive nødt til at sælge ud af aktierne for at betale lagerskat af en fiktiv kursgevinst, som måske endda senere er forduftet. Det er på mange måder dybt godnat med den skattemur og kan tvinge kursen ned på danske vækstaktier. Den bør afskaffes, ligesom det meste selskabsskat burde flyttes til, når der betales udbytte til aktionærer, ikke når udbytte geninvesteres i virksomhedens udvikling.

 

3. Demokratiser medejerskab

Vi har en historisk chance for at få opbakning helt ud til Pelle Dragsted på at demokratisere ejerskab til danske virksomheder. Det er fx noget bøvl i dag at give medarbejderaktier. Især værdiansættelsen skal lettes og strømlines (gøres ”skematisk”). Det er en gratis fornøjelse at løse.

Iværksætterskat lyder dumt og er det sandelig også. En omvendt Robin Hood har De Radikale kaldt det i Berlingske før jul. Mindre aktionærer under 10 % skal ikke lide under iværksætterskatten på udbytter. I dag foretager business angels alle mulige krumspring for at sikre, at hver enkelt i syndikater ejer over 10 % i et underselskab. Hvad skal det til for?

Crowdfunding kan stilles meget bedre ved også at være tilladt for anpartsselskaber (der igen bør få lavere kapitalkrav). Og så skal pensionspuljer som sagt gøre attraktive for investering i – som minimum – mindre grønne virksomheder. Langt flere danskere skal da have mulighed for at medeje og skabe værdi for os alle med deres sparepenge.

 

Vi kan lige så godt se i øjnene, at flere af skatteforslagene bliver op ad bakke. En flad aktieskat på 27 % vil koste et par milliarder, en afskaffelse af lagerbeskatnings-muren 350 mio. kr., det at fjerne den omvendte Robin Hood-iværksætterskatt på udbytter nok 100 mio. kr.

Men et gratis forslag, Simon, er at fremrykke udbetalingen af skattekreditter, som foreslået af DI’s iværksætterudvalg. Hvis de så er forkert tildelt, kan de jo hives ind igen året efter. Det skriver jeg selvfølgelig, fordi vi p.t. af SKAT hives ind i kontroller med mange års tilbagevirkende kraft og uden softwarefaglig god begrundelse. Så her starter vi bagud. Men lad os slå de optimistiske toner an. Vi har corona-ventet længe på et politisk udspil til reformer og til iværksætterpolitik. Nu vil vi gerne hjælpe med at få noget til at rykke. Vi vil jo det samme: sikre fremtiden for de næste generationer.