Simon Kollerup og Nicolai Wammen lancerede mandag med store armbevægelser den længe ventede Danmarks Grønne Fremtidsfond. Men er der en grøn fremtid for startups, og ikke kun for Vestas og Ørsted?

Danmarks Grønne Fremtidsfond blev lanceret mandag. Og minister makkerparret Simon Kollerup og Nicolai Wammen spredte glæde på Nordic Harvest i Tåstrup med deres grønne supertanker ”til omstilling globalt og nationalt”. Meget store dele er garantier, Eksportkreditfonden (EKF) nu kan give til de lidt større eksporterende virksomheder, når de fx skal ind på vanskelige markeder. Men der er også både egenkapital og lån til startups med grønne koncepter. Vækstfonden får 4 mia. kr. at lege med, og når man tænker på, at Rolf Kjærgaards små 300 medarbejdere i dag har en egenkapital på 6 mia. kr., så er de 4 mere end en klat oveni til at medfinansiere grønne initiativer for SMV’er og iværksættere.

Gavn for 110 mia. kr. – næsten gratis for staten

Ifølge finansminister Wammens regnestok vil den nye megafond skabe ”27.500 danske grønne job og sikre investeringer for 110 mia. kr.”, der sikrer, at ”fremtidens grønne teknologier udvikles af danske virksomheder.” Store ord i september om Danmark som grøn stormagt. Når de 25 mia. kan trylles til 110 mia. kr., er det i kraft af privat medfinansiering fra investorer fra pensionskasser og ned til ventures, familie offices og business angels.

Der har bl.a. fra Klimarådets første formand, Peter Birch Sørensen, i Politiken været kritik af, at de grønne virksomheder og vækstiværksættere først skal finde investorer til projekter, og at det meste derefter er lån på de eksisterende fondes vilkår. Den reelle post for staten på årets finanslov er da unægteligt også meget mere beskedne 264 mio. kr. Så når staten lover, den gør gavn for 110 mia. kr., koster det kun statskassen promiller. På den anden side kan man så sige, at det er markedsløsninger, ikke en evig statslig grøn industri, vi får.

Også plads til de vildere ideer

Uden at skulle ind i en lang diskussion om, hvad der er grønt og ikke grønt – mens vi venter på en fælles EU-taksonomi – har der også været kritik fremme af, at det nok bare bliver ved den mere traditionelle eksport af vindmøller og finansiering af energiøer. Der er ikke midler til at tage højrisiko i de for kreditforsigtige fonde. Her må man så sige, at Vækstfonden eksplicit har fået ind i oplægget, at der også skal investeres langsigtet og dermed i frontteknologier. Dermed skal fonden også kunne give støtte til udvikling af nye grønne teknologier i iværksættervirksomheder. Som Michael Zöllner, managing director i Danmarks Grønne Investeringsfond og tidligere Nykredit, FIH og NCC siger: ”Med aftalen på plads kan vi nu for alvor begynde at sikre finansiering af nye teknologier, som fx vertical farming, intelligente varmepumper eller revolutionerende maskiner, til omstilling af industri.”

Han er den centrale person for jer, der har et godt grønt projekt/produkt, og han har brugt flere år på at samle et team og foretage de første investeringer. Så genrejst grøn stormagt eller ej – der er mulighed for vurdering og støtte til bæredygtighedsprojekter, hvad enten du er startup eller investor i samme.