At Danmark har købt en af verdens 25 største supercomputere, kan potentielt få mange danske startups rigtig langt med at udtænke og designe komplekse løsninger. Men hvor langt får det os frem i det kvantekapløb, der det næste årti kan komme til at accelerere alle vertikaler i økosystemet? Vi tager en status, og slutter med et kig på den 2 mia. kr. store kvantefond, der skal bane vej.

Man kan dårligt have undgået at registrere, at NVIDIA founder, Jensen-Huang, var på scenen med Kong Frederik for at lancere, at Danmark har fået en supercomputer – og hvilken en af slagsen, må vi sige: Gefion er blandt verdens 25 største supercomputere.

Med på scenen var Nadia Carlsten, der er flyttet til København for at blive CEO for Danish Center for AI Innovation, hvor Gefion – foreløbigt – står. Og det på et hemmeligt sted midt i København.

Med Gefion har vi fået en supercomputer med 1.528 GPU´er. Det betyder i praksis, at store modeller, som normalt ville tage dage eller uger at træne, kan udføres på få timer eller endda minutter afhængig af opgaven.

Lige nu er der en lille håndfuld forskerteams og et par enkelte danske startups, der har fået det privilegium, som de første at fodre Gefion med komplekse data og bevise, at de kan nå frem til meget stærkere løsninger.

Mange flere startups vil på sigt få gavn af supercomputerens enorme kapaciteter til at finde nye løsninger til AI-applikationer, machine- og deep learning, sprogbehandling og computer vision, og derigennem løse problemer af hidtil uset og komplekst omfang – eller i hvert fald fremskynde dem betydeligt. De seks projekter (to private, fire funderet i forskning) Nadia Carlsten og team har udvalgt til piloter, vil blive fulgt nøje.

Inden for udvikling af kvanteteknologier, såvel som Life science-området, skal Gefion være med til at bane vejen. Den nye massive regnekraft, som Gefion kommer med, kombineret med AI vil give nye muligheder for fx at bruge sundhedsdata til at forbedre et i forvejen stærkt sundhedssystem.

Det lyder i sig selv lovende, men hvor langt flytter Gefion os i det globale kapløb, hvor Microsoft til sammenligning er ved at bygge en 100 mia. dollars dyr supercomputer med 150.000 GPU´er…?

 

Hvorfor netop Danmark?

Investeringen i Gefion skal understøtte rejsen mod, at vi bliver endnu mere fokuserede på at udvikle datadrevne løsninger. Danmark er digitaliseret, som få lande og med adgang til unikke sundhedsdata kan vi nå langt.. Uden at give køb på datasikkerhed og privacy skal vi efter amerikansk forbillede lære at bruge den data, som når Google bevæger sig ind i sundhed- og biotech, eller når Uber bliver verdens største virksomhed inden for persontransport uden at eje en eneste bil.

Desuden har NVIDIA forudset, at kvante kan åbne op for et helt nyt AI- og tech-paradigme. NVIDIA ønsker derfor at alliere sig med dem, der ved mest om kvante i verden, og skal vi tro flere folk med fingeren på pulsen, er Danmark længere end de fleste.

Når NVIDIA vælger Danmark er det altså også pga. vores topforskning på Niels Bohr Instituttet og DTU, og pga. den fokuserede og koordinerede kvanteindsats i Danmark..

 

Fonde, finansiering og fremsyn

I sidste ende var det hele selvsagt ikke blevet til noget uden kapital. Vi kan takke udsyn og dedikation hos Novo Nordisk Fonden, der sammen med regeringen og EIFO har finansieret de 700 mio. kr. der gør, at vi kan holde os helt fremme på nogle af fremtidens vigtigste teknologier. Så det, at vi her har store erhvervsdrivende fonde, der evner at se hele værdikæden på langs og på tværs af teknologier, har de fx ikke tilsvarende i andre nordiske lande.

Atom Computing har vi fået til at placere deres europæiske hovedsæde i Danmark, understøttet af investering fra PensionDanmark og EIFO. CEO & co-founder i Atom Computing, Ben Bloom, har til Bootstrapping fremhævet interessen og viljestyrken fra Danmark til at opbygge et stærkt kvantemiljø, som en afgørende faktor for, at hans virksomhed har udset Danmark som stedet for deres europæiske hovedkvarter.

 

Danmark skal med på kvante-toget – og det kører lynende hurtigt

Når vi taler kerneteknologi inden for AI, nåede Danmark og Europa langt fra ombord på toget. Big tech sidder tungt på al infrastruktur til AI og high performance computing (HPC). Mange spår, at det næste techparadigme vil være en kombination af AI, HPC og kvante. På kvante, har vi stadig en reel mulighed for at komme med. Og det kan blive meget afgørende, at vi nu har en supercomputer.

Kvante skal, ifølge investeringsdirekør i EIFO, Erik Balck Sørensen, ses som en faciliterende teknologi til at udregne og finde de løsninger, som kan give os vigtige forspring inden for vores styrkepositioner. Og tænk nu, hvis Danmark kunne være med i førerfeltet her, f.eks. i designet og produktionen af kvantechips, som Erik Balck Sørensen udtrykker det over for Bootstrapping.

 

En kommende 2 mia. kr. kvantefond skal bane vej

Erhvervsminister Morten Bødskov fortalte stolt fra scenen til Digital Tech Summit, hvor lovende muligheder Danmark har inden for kvanteteknologi – og at en kvantefond bliver afgørende for den udvikling. Bødskov, som vi talte med efterfølgende, ser gerne, at pensionskasserne melder sig på banen her.

Når vi målet om at rejse fonden på 2 mia. kr., vil vi kunne pryde os af at have rejst Europas største kvantefond. Pensionskasserne vil – i samarbejde med EIFO, Novo og andre betydelige institutionelle investorer – groft sagt, hvis de kunne rejse bare en halv promille af deres formue, sætte Danmark i meget gunstig position.

Skal vi løse de helt store globale problemer og tage del i den internationale kvanteudvikling, kræver det stærk computerkraft og en målrettet indsats. Med Gefion og de kommende investeringer har Danmark taget afgørende skridt i retning af at blive en førende aktør inden for de transformerende teknologier.