Startups med kvindelige founders er næsten fraværende i Danmark: I 2019 gik 95 % af alle VC-investeringer til teams startet af mænd, 4 % gik til mixed teams, mens blot 1 % gik til rene female foundede teams. Bootstrapping stiller i denne serie skarpt på female founders og spørger bl.a. til udfordringer og til, hvad der kan gøres anderledes, fx øremærket barsel, personligt drive og – ja, læs selv indslag #7 med Camilla Ley Valentin, co-founder af Queue-it.

1. Hvad er dit drive – hvorfor er du founder? Og hvornår vidste du, at det var det rigtige at blive founder?

Jeg er drevet af formål, så hvis jeg ikke kan se formålet med virksomheden eller opgaven, bliver det meningsløst, og så falder min motivation – og kvaliteten af det, jeg laver. Vi startede Queue-it, fordi vi ville gøre en forskel ved at sikre mere fairness for alle, når noget er populært og eftertragtet. Det gør vi konkret ved at stille en gennemskuelig og retfærdig proces, køsystemet, til rådighed, så det ikke er tilfældigt, hvem der får fat i fx de fede sneakers, koncertbilletterne eller coronavaccinerne – uden Queue-it kan du som bruger risikere, at de (brugere og robotter), som ankommer efter dig, ender med at komme igennem først.

For mig har det at blive founder aldrig været et mål i sig selv. I min barndom havde mine forældre altid et miks af almindelige ansættelser og egen virksomhed, så jeg ser det ikke som så afgørende en del af min identitet at være iværksætter eller founder. Man kan også gøre en stor forskel som ansat i den rigtige type virksomhed. Det være sagt, ville jeg på ingen måde være founderoplevelsen og -erfaringen foruden; det er noget særligt at have været med til at skabe en enorm international vækst ud fra et nul-udgangspunkt. Jeg er især stolt af de mange arbejdspladser, vi har skabt, især herhjemme, men også i USA og senest Australien.

 

2. Hvad ville du gerne have vidst, da du begyndte som founder? Og hvad ser du i dag som den største udfordring i forhold til diversitet inden for startup-/investormiljøet?

Da vi startede Queue-it i 2010 var fundingmulighederne helt anderledes end i dag. Det var meget vanskeligt at tilvejebringe den nødvendige kapital i de helt tidlige stadier. Det ville jeg gerne have haft en større forståelse af, før vi kastede os ud i opstarten. Det gik jo alligevel, men jeg synes, det er rigtigt godt, at mulighederne er så meget bedre i dag, hvor der generelt er væsentligt mere kapital til rådighed og mange flere finansieringsmodeller at vælge i mellem.

”Men det halter stadig meget med funding til kvindelige founders, som kun opnår 1 % af VC-investeringerne herhjemme.”

Det er simpelthen en katastrofe, både for iværksætterne, men også for dansk økonomi, som går glip af et væsentligt potentiale. Det kan der være mange årsager til, og min personlige analyse og holdning er, at det handler om bias i udvælgelsesprocessen – næsten alle investorer er mænd – og barselssituationen for danske kvinder. Vi adskiller os i Danmark fra andre lande ved, at kvinder ofte holder op til et års barsel, og det er naturligvis rigtigt længe at være væk fra en nystartet virksomhed. Dette forhold kombinerer vi så med, at vi har en indbyrdes forståelse af, at vi ikke må spørge ind til planerne for familieforøgelse, samt hvordan en eventuel barsel tænkes håndteret. Det, synes jeg, er uhensigtsmæssigt, for der er nok ingen kvinder – eller mænd for den sags skyld – som starter virksomhed og planlægger en barsel, som overlapper, uden at have tænkt det igennem. Men fordi emnet i sig selv er en slags tabu, deler vi founders ikke vores tanker med mulige investorer, og dermed kommer beslutningen til at basere sig på generelle antagelser om ”risikoen” for, at en founder tjekker ud i en meget lang periode. Og desværre gør antagelserne sig gældende i alle de år, hvor kvinden betragtes som fødedygtig. Det skal vi have et opgør med.

 

3. Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at blive founder? Er der nogle råd, som er særligt rettede til eller særligt relevante for kvinder?

Når man starter virksomhed, kan det være ret ensomt i starten. Det betyder, at man selv, evt. med co-founders, skal tage alle initiativer og beslutninger, og man skal også selv føre dem ud i livet. En af de store, positive ahaoplevelser for mig, da vi startede Queue-it, var, at der er virkelig mange dygtige mennesker, som gerne vil hjælpe, med såvel gode råd som introduktioner i netværket og sågar med praktiske opgaver. Det skal du tage imod, og så skal du huske også selv at hjælpe til, når du selv er længere i processen – pay it forward.

”Jeg vil faktisk råde kvindelige founders til selv at italesætte deres familiesituation, og hvad planerne er for evt. barsel, over for investorerne.”

Det er langt stærkere selv at bringe emnet på bane end at forbigå det i tavshed eller vente på, der bliver spurgt ind til det af omveje. Selv hvis der ingen planer er om graviditet, så sig det. Og hvis der er tanker om en baby undervejs, så find en mentor eller sparringspartner, altså en kvindelig founder, som er lykkedes med kombinationen.

 

4. Har du oplevet, at du er blevet behandlet anderledes, fordi du er en female founder i startup-/investormiljøet?

Det er svært at svare på, for jeg har jo ikke prøvet andet. Men jo, jeg har en fornemmelse af, at der undervejs har været nogle fællesskaber, som vi kvindelige founders ikke har været en naturlig del af. Men der er også fordele ved at skille sig ud, for ”alle” kender dig, og der bliver lagt lidt mere mærke til, hvad du siger og gør. Det kan også være nemmere at få omtale af din virksomhed, både herhjemme og internationalt, fordi medierne har en stigende opmærksomhed på at få diversitet ind på siderne, og det samme gør sig gældende som speaker ved konferencer og lignende.

 

5. Hvis du selv kunne vælge, hvad ville du så ønske var anderledes i det danske startup-/investormiljø/det danske økosystem?

Jeg ville ønske, der var mere diversitet i fondene, og at vi fik knækket koden i forhold til bias og barsel, så mere kapital kan gå til kvindelige og andre underrepræsenterede founders.