Startups med kvindelige founders er næsten fraværende i Danmark: I 2019 gik 95 % af alle VC-investeringer til teams startet af mænd, 4 % gik til mixede teams, mens blot 1 % gik til rent female foundede teams. Bootstrapping stiller i denne serie skarpt på female founders og spørger bl.a. til udfordringer og til, hvad der kan gøres anderledes, fx øremærket barsel, personligt drive og – ja, læs selv indslag 2# med Mathilde K. Jakobsen, co-founder af Fresh.Land

Karoline Wolsing Wullum karoline@bootstrapping.dk 31. august 2021, kl. 20:55

0 kommentarer

1. Hvad er dit drive – hvorfor er du founder? Og hvornår vidste du, at det var det rigtige at blive founder?

Jeg er founder, fordi jeg gerne vil gøre en forskel. Faktisk har jeg svært ved ikke at blande mig, når jeg ser et problem, som kunne løses på en bedre måde. Så man kan vel godt kalde det at være iværksætter for en slags ”problemløser”.

Jeg har altid vidst, at jeg ville være iværksætter og starte min egen virksomhed. Jeg har fået fortalt, at da jeg som lille blev spurgt, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, var svaret: ”virksomhedsejer”. Det, som det betød for mig, var, at jeg skulle lave en masse forskellige ting, som jeg selv kunne bestemme over, og ikke som mine forældre være ”læge” og ”psykolog”, hvilket jeg forbandt med at lave det samme hver dag – selvom jeg i dag godt ved, at det ikke helt er sådan, det er.

Det, som stimulerer mig med iværksætteri, er, at ikke en dag er ens, og man kan se resultatet af de skibe, man sætter i søen. Fra uge til uge er der fremdrift. Hvor man i et corporate maskineri blot er en lille dråbe i vandet, og man føler ikke, at man har direkte impact. Da jeg f.eks. arbejdede som produktchef hos Coloplast, planlagde vi lanceringer og kampagner flere år ud i fremtiden, hvilke allerede var irrelevante, når det blev tid til at rulle dem ud. Ligeledes skulle formuleringer og visuals cleares hos 10+ stakeholders og outsources til store bureauer. I Fresh.Land lancerer vi nye produkter fra uge til uge, vi laver markedsføring og storytelling selv, så jeg føler, vi kan være meget mere agile og autentiske. Det at være agil betyder også, at vi kan teste produkter og kampagner i markedet, inden vi skalerer dem, og det giver faktisk megagod business sense i en verden i konstant forandring. I stedet for at skyde millioner af kroner af på en kampagne, man ikke ved om virker, så kan man lave ”light”-lanceringer, og se responsen, inden man kaster det store markedsføringsbudget efter dem.

Passionen for iværksætteri er nok opstået, fordi jeg elsker at skabe noget – det giver mig en enorm stor tilfredshedsfølelse, når jeg kan se resultatet af det, jeg har skabt. Derfor kan jeg også blive fuldstændigt opslugt og glemme tid og sted, når jeg arbejder fokuseret.

2- Hvad ville du gerne have vidst, da du begyndte som founder? Og hvad ser du i dag som den største udfordring i forhold til diversitet inden for startup-/investormiljøet?

Jeg tror faktisk, at det er meget sundt, at man ikke ved alt, når man starter som founder. Jeg vidste intet om fødevareindustrien. Netop derfor kunne min co-founder, Filipe, og jeg komme på en disruptiv idé om, at vi skulle sælge fødevare online via en digital platform, som forbandt forbrugeren direkte med farmeren, uden mellemled – det var Fresh.Land. Da vi fortalte det til nogle meget tunge folk fra fødevareindustrien, så begyndte de at grine af os og svarede ”I kan ikke drive fødevarevirksomhed uden at have egne lastbiler og lager”. Vores svar var, at vi ikke var en fødevarevirksomhed, men en foodtech-virksomhed. Det forstod de ikke og rystede bare på hovedet over vores idé. Nu seks år senere kan de jo se, at det godt kunne lade sig gøre. Men havde vi været ”insiders” i fødevareindustrien, havde vi måske tvivlet på os selv og ikke turdet forfølge ideen. Så jeg tror faktisk, at det er positivt ikke at vide for meget, når man starter som founder. Man kan altid ændre sin forretningsmodel undervejs, og det har vi gjort adskillige gange – fra juicecykel til international B2C-platform.

”Hvorfor er det, at vi er nødt til at differentiere mænd og kvinder på deres køn, når det kommer til iværksætteri og ledelse?”

Hvis jeg skal pointere noget, som ikke fungerer i den måde, vi taler om iværksætteri og diversitet på, så er det at sætte ”kvindelige” foran iværksættere: ”Kvindelige iværksættere”. Vi siger jo heller ikke ”mandlige” iværksættere eller ”mandlige” ledere.

Jeg ser ikke mig selv som ”kvindelig iværksætter”, ligesom jeg heller aldrig har set mig selv som ”kvindelig studerende” eller ”kvindelig produktchef”. Jeg er ”iværksætter” på lige fod med alle andre iværksættere. Derfor er jeg meget bevidst om ikke at bruge køn til at definere, hvem jeg er. Dem jeg ser op til og tager inspiration fra, er dem, som er de bedste i deres felt – helt specifikt er det iværksættere som Claus Meyer, Steve Jobs og Elon Musk. Efter min mening sættes kvinder i bås som en ”2. rangsiværksætter/-leder”, når man er nødt til at sætte køn foran.

Jeg blev for nyligt spurgt, om jeg ville være med i en publikation om ”kvindelige rollemodeller”. Det sagde jeg ja til, men samtidigt skrev jeg en lang mail til redaktøren, hvor jeg argumenterede for at ændre titlen til ”rollemodeller” og i stedet bruge portrætterne af de kvinder, som de havde udvalgt som rollemodeller, til at vise, at kvinder også kan være rollemodeller. For så er det jo netop, at vi synliggør kvinderne for deres præstationer og ikke for deres køn. De lyttede desværre ikke til mit forslag, så vi har stadig en lang vej for ”lige ord for lige stilling”. Ord giver associationer, som afføder mening – derfor er de ord, vi bruger, især i medierne, vigtige for, hvordan vi forstår og afkoder verden.

3. Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at blive founder? Er der nogle råd, som er særligt rettede til eller særligt relevante for kvinder?

Som founder skaber du din egen virksomhed og derved din egen virkelighed. Det kræver mod, gåpåmod og tro på egne evner. Nogle kvinder kan være mere tilbageholdende og tvivlende på egne evner end mændene – til dem er mit råd, at man bare skal springe ud i det. ”Commit first – figure out later.”

Desuden er det en god idé at have en co-founder, som man kan problemløse sammen med, og som kan komplimentere en på ens kompetencer. Ellers kan det blive lidt ensomt i længden. Det bedste match er en, man har ubegrænset tillid til, og som har de samme værdier og ambitioner som en selv, men er komplementær på kompetencerne. For eksempel hvis du selv er god til salg, så få en ombord, som er god til tech eller driften.

Du kan sagtens starte virksomhed med din kæreste. Så lyt ikke til dine forældre og netværk, som råder dig fra det. I Sydeuropa findes der nærmest kun familievirksomheder. Jeg tror dog, at det er vigtigt for balancen i forholdet, at hvis ens partner skal med ombord i startuppen, så skal det være fra begyndelsen, så man gennemgår den samme læringsrejse. Desuden er ovenstående selvfølgelig også gældende for kærester – de skal være komplementære til de kompetencer, du allerede har i virksomheden.

4. Har du oplevet, at du er blevet behandlet anderledes, fordi du er en female founder i startup-/investormiljøet?

Jeg har ikke selv oplevet udfordringer med diversitet i investor-startupmiljøet. Det er rigtigt, at der er en overvægt af mænd. Jeg har nogle gange pitchet til en gruppe af investorer, hvor alle var mænd. Det kan jeg kun se som en fordel – at stikke ud i mængden kan alt andet lige kun gøre ens virksomhed mere interessant.

5. Hvis du selv kunne vælge, hvad ville du så ønske var anderledes i det danske startup-/investormiljø, i det danske økosystem?

Hvis der er noget, jeg kunne tænke mig at ændre i det danske startup-investormiljø, så er det måden, hvorpå kvinder omtales med deres køn i stedet for deres præstationer. Så lad os kalde en spade for en spade og en iværksætter for en iværksætter og stoppe brugen af alle kønsadjektiverne, som sætter kvinder i bås som 2.-rangsiværksættere og -ledere, når der sættes ”kvindelige” foran.