Der er en Marianergrav mellem det politiske heppekor på iværksættere og den realitet, de møder på de deres vej, hævder Esther Dora Rado i Berlingske blogindlæg med overskriften ”Vil du være iværksætter? Så er du f*cked”. Har Esther ret?

”Hvorfor i hede hule skulle vi opfordre flere håbefulde borgere til det (være iværksættere, red.), når godt halvdelen mislykkes, og en stor del af resten lever ad helvede til. Det er bedre business slet ikke at lave noget!”. Veltalende frustration lyser ud af Esther Dora Rado i hendes indlæg i Berlingske i weekenden: At opfordre til at blive iværksætter ”svarer til at opfordre folk til at tage et job, de kun har fifty-fifty chance for ikke at blive hurtigt fyret fra. Og hvis de ikke gør – til en løn, der for manges vedkommende ligger under kontanthjælp.” Esther Dora Rado er ”iværksætter og brandingekspert”, og noget tyder altså på, hun fremover skulle holde sig til det sidste.

 

Beskatningen af initiativ er helt ude i skoven

En En velkendt kerne i det, Esther Rado siger, er, at beskatningen i Danmark er urimelig, og reguleringen utålelig: ”Vi er ikke et land med fantastiske rammer for forretning, heller ikke iværksætteri, vi er et land med ekstreme skatter, fjollemoms, opkrævninger fra det offentlige til små erhvervsdrivende med regninger, der er så utydelige, at de kunne være ingrediensoverblikket på et påskeæg.” Det er jo ikke attraktivt at lave startups i Danmark, for beskatning fra aktieavanceskat til lagerbeskatning er sådan, at intet andet sted er det formentlig værre at tjene penge. Og ja, meget lidt offentligt er indrettet på iværksættere og innovation.

Vi har på Bootstrapping stavepladet ud, hvor svært Skattestyrelsen har ved at se og acceptere, at intet har været så innovativt berigende i det 21. århundrede som softwareudvikling – selv om software er opfundet! Fødevarestyrelsens regler for godkendelse af novel food er absurde. Bæredygtige investeringsfonde har et mareridt af dokumentation i forhold til EU’s endnu ikke færdige taxonomi. Jeg kunne blive ved. Der er plads til forbedringer. Men vi har også en dygtig og langt hen pålidelige embedsmænd og trods alt den mest gennemdigitaliserede offentlige sektor i verden.

 

Er det et problem, at halvdelen drejer nøglen om?

”Hver anden. Hver anden! Iværksætter mislykkes. Knap hver anden virksomhed overlever de første tre år, viser tal fra Vækstfonden. Det er fandeme ikke gode odds, der er værd at promovere!” Jeg kunne også stille mig Rasmus Modsat an og sige, at det er fint, halvdelen forsøger og så går ned efter 3-5 år, hvis forretningen ikke er bæredygtige økonomisk, markedet ikke klar, teamet ikke enige. Og det er næppe statens skyld. Founders får erfaringer – og ved Gud, det er godt, flere opdager livet som selvstændig. Under corona er det i al fald ikke halvdelen af alle iværksættere, der er gået ned. Den kritiserede stat har snarere – med et udtryk jeg har svært ved at snuppe – ”holdt hånden under dem.” Ja, under alt. Vi har brugt milliarder og atter milliarder af fremtidens generationers midler på det. Som Rasmus Modsat så jeg gerne flammende indlæg om, at vi skal til at holde nallerne væk. Lad markedet få lov at lave lidt af sin sunde, kreative destruktion.

 

Snakker vi iværksættere eller vækstiværksættere?

Men hér er Esther altså uenig med mig, eller ser iværksætteri fra en anden vinkel.” Hvad med støtte op til, hvis man ryger under kontanthjælpsgrænsen på sin indkomst? Hvor er sympati med fattigdomsgrænsen, når det kommer til selvstændige?” Jeg forstår fint problemet, hvis man er iværksætter på 3. eller 10. år med en minimal indkomst fx fra at dyrke bæredygtige gulerødder. Jeg har besøgt den slags farmere på Samsø og andre steder. De er et moderne samfunds husmænd. Bare relativt endnu fattigere. Men det er ikke dem, vi skal leve af, ikke deres slidsomme forretningsmodel med salg fra små øko-lodder, vi skal imitere. De rigtige tech- og vækstiværksættere har det ikke så slemt. De har fået SU og grants fra den ene og den anden fond, universitet og Innovationsfonds-ordninger (jf dagens podcast), indtil de når et pre-seed-stadie og skal have rigtige investeringer. Her er problemet, selv om indtægten er lav, sjældent kontanthjælp.

 

Danske startups i en forståelsesklemme

Jeg tror, danske politikere har ret godt tjek på kontanthjælpsgrænsen, men de har meget sværere ved at forstå forretningsmodel og investeringsbehov for morgendagens tech- og life science startups. I Danmark har vi ringe aktie- og investeringskultur i forhold til startups og vækstvirksomheder. Sammenlignet med Sverige er det nærmest pinligt. Danmarks tilbageståenhed gælder i særdeleshed også medier fx sammenlignet med Dagens Industri og Affärsvärden med IPO-guiden med kvalificerede teams til vækstaktier. Derfor er startups udsat for en dobbelthed af brandforventning og jantelovs-vurdering:
– På den ene side skal danske vækstiværksættere for at få investeringer og komme frem i offentligheden levere en forrentning på 10 gange den kapital, de kan rejse og ideelt love at blive unicorns. Det lægger ikke ligefrem op til ydmyghed.

– På den anden side skal de køre med underskud for rapid vækst og bliver så i en uforstående offentlighed kritiseret for røde tal. Ligesom det bliver udskammet som ’fup og fejl’ man laver på en rejse, der er hastig og turbulent, ikke tilpasninger og pivoteringer, som det ses indefra. Fra Ekstra Bladet til Børsens graverjournaliser og redaktioner er det her vanvittigt svært at forstå. De kan kun se en nem historie i misforholdet mellem udtalt ideal og faktuelt stadie, mellem brandingtalen og det endnu opnåede. Og forstår intet andet, end at her har vi store afsløringer, kæmpe skandaler. Især hvis det er founders der er kvinder.

 

Her går det godt

Ikke desto mindre kan vi sige: Her går det godt, fru kammerherreinde. Der er ingen grund til at se de iværksættere, der kører efter en vækstmodel som ofre, eller som Lolland-Falster gjorde – grave os ned i historiefortælling om elendighed. Vi har masser af talent. Vi har dygtige vækstiværksættere, der klarer sig godt, som fx Marie Lommer Bagger med ugens startup Measurelet. Og hvor Innovationsfonden har starthjulpet og Vækstfonden har matchet private business angel og venturefondsinvesteringer i Marie. Esther Dora Rado har ret i at efterlyse markant bedre rammebetingelser i stedet for bare almen accept af og hyldest til iværksætteri. Men f*ck, hvor er vi kommet langt på tyve år med de nye generationer af vækstiværksættere!