Folketinget er ved at behandle L 25, der fra 1. januar i meget høj grad vil ændre og begrænse Skattekreditordningen LL 8x for alle tech startups, og beskatte dem meget tidligt og begrænse likviditet også fra softfunding. Startups der udvikler og bruger de fleste penge på udviklingsaktiviteter vil nemlig ikke længere få et anerkendt fradrag, når de har omkostningerne, men først mange år senere. Vi har bedt Morten Høgh Petersen, Grant Thornton, belyse problemet.

Bliver Skattekreditordningen nu reelt ubrugelig?

L25 vil komme til gavn for store, profitable koncerner som Novo Nordisk, der får et superfradrag i LL 8b på 120% (på sigt, pt. 108%). Kort sagt får de store koncerner, når 120% er fuldt indfaset, 44 mio. kr. årligt i skattebesparelse af omkostninger, de ikke har haft.

Startups, der ikke laver software, kan godt bruge LL 8b, fradraget – men deres værdi af det vil næppe svare til blot én af de store koncerners.

Men nu lever cirka alle prop-, med-, health- og fintech startups jo mere eller mindre af softwareudvikling. De udvikler et produkt, og laver ikke den grundforskning, som udføres på universiteterne. Det stiller dem ifølge partner i Grant Thornton, Morten Høgh Petersen, meget anderledes:

”Tech startups flest vil næppe efter L 25 få et fradrag, som giver noget nævneværdigt underskud og vil derfor ikke – eller i meget lille grad – kunne bruge skattekreditordningen LL8x!”

I næste uge bliver både L 28, iværksætterpakken, og L 25 endeligt behandlet af Folketinget, og Morten Høgh Petersen har fremlagt sine bekymringer for Folketingets skatteudvalg.

 

SKAT vil behandle software- og knowhow-udvikling ligesom byggeprojekter

De seneste ugers svar fra Skatteministeren har klarlagt, at udvikling af software og knowhow fra 2025 skal behandles skattemæssigt lidt som byggeriet af en ny bygning. Man har ikke fradrag for “mursten og byggeomkostninger” i byggefasen. Men man kan afskrive disse – dog først fra det år hvor “bygningen” tages i brug. Software derefter med ca. 25% pr år af saldo, og knowhow over 7 år!

Forskellen på fast ejendom og tech startups er, at bygninger kan få realkreditfinansiering til lav rente, og der kan tages sikkerhed i grunde og bygninger. Derfor kan de lånefinansieres, også selvom de ikke kan få straks-fradrag for investeringen i bygningen, men afskriver den.

”Det er desværre meget problematisk at beskatte udvikling af software og knowhow som hvis det var en bygning. Udviklet software og knowhow er meget mere risikabelt og kan ikke belånes eller bruges som sikkerhed”, udtaler Morten Høgh Petersen

 

Startups risikerer nu at skulle betale skat af softfunding

L 25 vil fjerne “straksfradraget for udvikling af software og knowhow”. Hvad kommer det til at betyde i praksis? Morten Høgh Petersen frygter, at der ikke har været en forståelse af konsekvensen for de helt tidlige Iværksættere, som ofte starter med softfunding – fx fra Innovationsfonden eller fra EU grants.

Konsekvensen bliver, at en Innovationsfonds-bevilling på 1 mio. kr. i år 1, kan blive beskattet med 22%. Det giver et minus på -220 t.kr, da udviklingsprojektet som ikke er færdige slet ikke kan fradrages i år 1! Startups skal derfor overveje kun at bruge 780 t.kr. af bevillingen til udvikling, så man kan betale sin selskabsskat af bevillingen!

”Selskaber der udvikler ny teknologi, software mv., vil generelt blive beskattet meget tidligere af selv en lav omsætning, da de kun har begrænset fradrag for omkostningerne i de tidlige år.
Derudover vil der blive diskussioner med SKAT om forskellen på udvikling og forskning – hvilket kan skræmme investorer væk pga. uvisheden”, lyder det fra Morten Høgh Petersen.

 

Vi beskatter startups, der er født med dårlig likviditet

De sidste 10-15 år, er det danske startupmiljø vokset, og gode politiske initiativer som fx Innovationsfondens har været til stor gavn. Ønsket med iværksættereformen og med L 25 var vel, at den skulle gøre Danmark til et førende land for tech iværksættere. Men konsekvensen er en helt anden, anfører Morten Høgh Petersen:

”Sverige og Norge har ikke samme regler, som vi nu får i Danmark. Vi kommer til beskatte vores tidlige iværksættere til at have noget af den dårligste likviditet hos tech iværksættere i Europa!”

Skat er komplekst, og ingen forudså de kommende effekter.

”Men nu da det står klart. Hvorfor så ikke løse det?”, spørger Morten på økosystemets vegne.

Han kan ikke forstå, at de relativt få hundrede mio. kr. i selskabsskat skal opkræves fra vores mest skrøbelige tidlige iværksættere:

”I L25 kan folketinget fx finde finansieringen i det “superfradrag” på 120% af 1 mia. kr., der ikke ændrer store koncernens incitamenter, men giver dem en årlig gave på 44 mio. kr. hver.”

Meget tyder på, at vi her har en ny kamp for startups, bare for at bevare adgangen til skattekreditordningen. Påvirk hvor du kan og fortæl os, gerne om hvad du hører.