Ramt af senfølger – eller har tech-startups aldrig haft det bedre?

Hvor længe skal vi være i corona-state og lukke ned kl 22? Vi aner det ikke. Og derfor ved vi heller ikke, hvordan vores forretninger og hele vores økonomi vil udvikle sig. Som jeg hørte overvismand Carl-Johan Dalgaard i ugen, så kan man godt se på den – også af mig her på Bootstrapping – ofte gentagede forventning om den dramatiske ca. 10-12 % BNP-nedgang i Eurozonen og det halve i Danmark. Men smittespredning, vaccine og senfølger i sundhedskrisen gør usikkerheden enorm og spådomme umulige. Men lad os denne fredag se lidt på ”sen-følgerne” af krisen.

Står tech fx med dybe ar efter krisen? Eller er økosystemet tværtimod kommet styrket gennem første COVID-19-fase? I ugen fremførte Financial Times det sidste. Tech-startupmiljøet har overreageret med fyringer i foråret, for tech er vinder i kraft af hjemmearbejdet og applikationerne, folk blev tvunget over på. Og efter sommer er kapitalrejsningen ”rebounded” og vores virksomheder endnu mere værd. Mens vi venter på danske tal, fx via halvårsregnskabet fra Vækstfonden, synes jeg godt, jeg kan genkende billedet.

Antallet af nedlukninger og tvangsauktioner har vist aldrig været lavere, formentlig fordi hjælpepakkerne faktisk har ”holdt hånden under virksomhederne”, sådan som Simon Kollerup og øvrige politikere formulerede intentionen i marts. Founders House, den store iværksætterkasse først på Islands Brygge, skrev på FB i forgårs, at de drejede nøglen om, dog for at finde ny lokation. Workspaces, som internationalt WeWork, har det selvfølgelig ikke godt med krise-følgen: hjemmearbejdspladser. Men mange andre platforme er blomstret med skiftet til fjernarbejde, fx har Roam, noget så simpelt som en app til at tage noter og samarbejde, i ugen rejst 50 mio. kr. til en værdisætning på 1,3 mia. kr. i en seed-runde, mens meget større Asana, værdisat til 30 mia. kr., hvilken hjælper med at styre arbejde i teams, nu skal børsnoteres ligesom Unity, hvor David Helgason nu kan se frem til ikke at behøve arbejde nogensinde igen. Tilsvarende for hjemlige platforme som Actimo, der netop holder sammen på medarbejdere, der ikke er på arbejdspladsen. Eske Gunge, CEO for de 40 medarbejdere og meget aktiv i forårets ’hjælpe-pakkeaktion’, fik i ugen solgt virksomheden for 200 mio. kr. til Kahoot!, som vi alle har underholdt os på. Gode Jan ”Løvens Hule” Lehrmann og DanBAN-investorerne Ole Andersen, Martin Bøge Mikkelsen og Michael Houghton-Larsen kan glæde sig hele vejen ned i banken.

Men sagen er nok, at de reinvesterer udbyttet, for der er, som Financial Times skriver, godt gang i transaktionerne pænt understøttet af gearingen med matchinglån fra fondene, ligesom overtegningen af alle IPOs på Nasdaq First North bidrager til samme billede. Så er vi ramt af senfølger i tech? Ja, men foreløbig langt mest de positive af slagsen! Vil det vende? Ja, for de eksporterende virksomheder. Men også her oftest i mindre grad for de start- og scaleups, der formår at vinde markedsandele i kraft af deres forretningsmodel.

 

Den eksponentielle unicorn-retorik er død – er frisør Lise som iværksætter også?

”Det forføriske narrativ om den disruptive, eksponentielt voksende, exit-fokuserede unicorn definerer og styrer alt for ofte både mediernes og vi iværksætteres egne strategier, modeller, diskurser, narrativer og ikke mindst opfattelse af succes og fiasko.”

Tak for en sætning! Det, Martin Falch Rasmussen, iværksætteren af varmepumpeselskabet Enova A+, her prøver at fortælle Børsens læsere i ugen, er vist, at eksponentiel vækst, 10X og unicorn-forretningsmodellen har domineret økosystemet. Og jeg er enig: Den har kun fuld gyldighed i nogle faser for nogle få særlige tech-platforme med globalt reach.

Men det omvendte ”narrativ” – som fortælling åbenbart nu skal hedde – at iværksættere er Guds gave, om det så er en frisørforretning i Hjortdal, har bestemt heller ikke ret! Direktørerne Jakob Brandt i SMVdanmark og Peter Kofler i Dansk Iværksætter Forening er næppe helt enige med mig. Men mange iværksættere er i min optik bare en ny tids husmænd. De arbejder i for små enheder med et for lille og for selvpinerisk indtægtsgrundlag uden skalerings- og arbejdspladsmuligheder. Og uden den nødvendige kapital og de kloge penge. Hvad Martins egen lange historie om seks års nederlag også bevidner, som når han siger, at han i bakspejlet ”gerne ville have haft nye investorer med ombord tidligere, der kunne have gjort rejsen mod succes både kortere og mindre bumpet.” ​​Måske ikke lige den største ros af de oprindelige business angels Jesper Kring og Jacob Jensen fra KRING.

Mere principielt vil jeg fastholde, at det nu engang er mere perspektivrigt og værdiskabende for Danmark med arbejdspladser, også i Hjortdal, der baserer sig på videnskab og moderne teknologier som lifescience, foodtech, medtech osv. I øvrigt er der allerede i Hjortdal med dens 130 indbyggere – ud over en købmand og to fodboldbaner samt undertegnedes husmandssted – en frisør, nemlig Lise Krogh. På FB kan man læse: ”Lise er altid meget sød og venlig og så snakker hun ikke så meget. Derudover er hun vanvittig dygtig frisør.” Se, det er en diskurs og et narrativ, der er til at forstå! Så selvfølgelig skal vi også have iværksættere som Lise, der klipper og indfarver så fint. Ingen senfølger her. Men altså heller ikke vækstkurver.

 

Start din egen impactfond. Det er sejt!

Det buldrer afsted med investeringer i ESG’er og SDG’er. ESG’erne er, når din investering er screenet for grader af negativ effekt bæredygtighedsmæssigt, socialt og demokratisk. SDG’erne er, om du positivt gør en forskel ift. FN’s 17 verdensmål. Alle investeringer kan sådan set måles på det, og der dukker da også klistermærker med de 17 mål op som paddehatte i en våd efterårsskov. En af følgerne af COVID-19 er logisk nok, at der er sket et tektonisk skift mod det sociale.

I Silicon Valley har Jeff Ubben fx forladt hedgefonden ValueAct Capital (med en porteføljeværdi beregnet til svimlende 9.269 milliarder $). Han vil hellere sidde og lave sociale investeringer i sit nye Inclusive Capital Partners, skriver Financial Times, bl.a. fordi det amerikanske samfund er så ekskluderende i stedet for inkluderende, at selv dele af Trumps hvide middelklasse er ”working poor”, dvs. aldrig bliver andet end fattige, uanset at de dobbeltarbejder med at køre Uber og stå i Wallmart.

Lars Jannick Johansen havde flere andre eksempler på kapitalfonde og ventures, hvor partnere springer ud, da han fortalte mig om det til bestyrelsesseminar i Den Sociale Kapitalfond i ugen.

Og det accelerer altså også i Norden. Som fx danske Anna Søndergaard med The Footprint Firm, der både rådgiver og investerer. Når EU’s fælles taksonomi for impact kommer i 2021, vil det sikkert også skubbe på udviklingen.

Men vigtigst, så performer de seje impact’ere investeringsmæssigt. Det meste tech og lifescience går fantastisk. Lægges brandværdien af impact oveni, kan det hele næsten kun performe. Perception og historiefortælling er med til at drive impact frem. Ikke bare grøn, men også social impact bliver måske det, tech var i 90’erne.

 

Tech-boblen itu? TikTok og Trump

Grådighed får dig til at købe og beholde; frygt får dig til at sælge og stå af. Så enkelt er det vist med aktier. Til nu er de store tech-aktier af grådighed drevet op i noget, nogle mener, er en boble. Imens kæmper de store cloudtechs om en TikTok-videoapp ejet af kinesiske ByteDance, der altovervejende bruges af tidlige teenagers.

Kampen har stået mellem, hvilken tech-gigant, på det seneste Oracle eller Microsoft, der skal eje den i USA. Lige nu mest sandsynligt som et syndikat mellem Wallmart, Oracle og måske via en IPO også almindelige aktionærer. Men på et højere plan er det en hel handelskrig mellem USA og Kina. Trump-regeringen vil ikke acceptere kinesisk medejerskab, men tvinge ByteDance til at sælge med den begrundelse, at den frygter kinesisk ejerskab af amerikanernes data i skyen, også selv om appen umiddelbart mest består af klip af – mere eller mindre fjollet – dansende unge. Og modsat vil magthaverne i Peking ifølge Reuters måske hellere lukke TikTok i USA end tabe ansigt og blive tvunget til at sælge.

Dramaet om ejerskabet over TikTok med 1,2 mia. downloads er det store tech-tema over there her i ugen op til, det skal afgøres. Vi ser altså, at et privat selskabs ungdomsapp finansieret af private investorer er gidsel i en kamp mellem gamle mænd i spidsen for to stater.

I onsdags sagde Donald Trump til CNN, at ”he was not going to be happy”, hvis ByteDance stadig ejer TikTok i USA. Men Trumps humør er måske endnu dårligere efter 3. november? Den måske mest positive effekt af COVID-19, ud over at alle nu lærer at komme til håndvasken, er, at Trumps negligering af sundhedskrisen har sat ham bagud i meningsmålingerne. Lad bare den senfølge vare ved!

 

Online hjemme-uge på Fintech Week og TechBBQ

Den værste følge-skade for mig fra Corona-perioden har nok været at sidde som en ”boiled frog” derhjemme, når jeg så gerne ville have deltaget fysisk i et fedt arrangement. I forgårs Fintech Week, i dag er det TechBBQ, hvor jeg da godt kunne have nydt en enkelt community-øl eller tre i eftermiddagssolen til økosystemets nok største årsbegivenhed.

På Copenhagen Fintech Week Global deltog ifølge Thomas Krogh Jensen 1400 mod 1100 sidste år. Flot, og nok godt hjulpet af at over halvdelen var fra andre lande, hvorfor on-line deltagelse selvsagt er effektivt. Ken CEO for Lunar havde en præsentation om, hvordan Fintech kan gøre uventet impact og var, ikke uventet for mig, et af de mest sete. I snit havde folk tilmeldt sig 12 sessioner ud af de 68 mulige med 175 talere.

Digital TechBBQ har på førstedagen ifølge Avnit Singh haft 2500 inde, herunder 1600 mødeanmodninger på Brella-systemet. Så heller ikke dårligt! Selv nåede jeg kun lidt glimt af Kasper Hulthin og af Sara-Josephine Hjort af de ca. 60 speakere, samt høre Christopher Maneu fra Microsoft om hvordan de bruger AI and IoT til at holde havene rene. Men det ville være som at anmelde reservespillere sat ind sidst i en fodboldkamp.

Måske har jeg også, vel vidende at min eventdeltagelse startede på dot.com-hedengange First Tuesday omkring 1997 en vis ”fatique”, hvis ikke åndelig lammelse, ved en del af begejstrings-talerne om sustainability, resilience, diversity og hvad tidens modeord nu er. Men der er nu altid personligheder, det er værd at høre. Og jeg glæder mig allerede til de fysiske matchmakings – selv om det er svært at se, hvornår de oprinder. COVID-19 er en sen gæst – der holder os (ikke så unge) i hjemme-fredagsbaren.

 

Glem sextech – Deleporno er den nye disruption

Apropos fredage og min opvækst i det mørke nordjyske. For nogle fredage siden nævnte jeg, at L’AmourBox skulle pitche deres hver-anden-måneds-kasse med sexting, og at jeg næppe ville ane, hvad jeg skulle med noget, endsige så ofte, af den slags legetøj, eller har den nødvendige indsigt til at investere i kategorien sextech. Jeg sprang over pitchevent hos DanBAN, for samme founder skulle pitche for Danske Banks hold af investorer med Mette Flø som moderator inkl. indkaldte ekspertkolleger Camilla fra Queue-it og Tommy fra byFounders. Men så havde founder taget fejl af dagen! Det viste sig helt fint med mig.

For i mellemtiden har jeg så fået læst Weekendavisen fra ugen. Det er godt nok en avis af den slags, der sjældent har fotos på forsiden, i al fald aldrig pornografiske. Men ikke desto mindre kunne jeg i min yndlingsavis læse en artikel om ”Deleporno” og dermed opdage, at de der sextech-ting allerede var noget så gammeldags. For her har corona også haft konsekvenser. Kort fortalt har især kvindelige ”content creators” brugt corona-hjemmetiden til at lave daglige sexvideoopdateringer, som de så deler på platformen OnlyFans. Den er skabt af Timothy Stokely og har nu 30 mio. følgere. Kiggerne betjenes så af 450.000 indholdsskabere hvor de fleste af disse nok bedst kan beskrives som ”porntrepeneurs”, altså pornoiværksættere, herunder artiklens 23-årige Natascha Sophia i Herlev, der i øvrigt er feminist og som veganer drømmer om at købe et landbrug for at redde dyr, men derudover ifølge artiklen er helt så almindelig som os andre kommunefarvede med kat. Men lige nu deler Natascha Sophia altså videoer af sig selv nøgen eller onanerende. Hun ser sig som direktør i sit eget liv og tjener 80 % af de typisk 100 kr., det koster pr. måned for hver abonnent, hun kan tiltrække på OnlyFans.

Forretningsmodellen er altså en simpel community-platform a la Uber og Airbnb; med ditto potentiale til at disrupte hele branchen af professionelle inkl. producere og fotografer, mellemmænd og mørkemænd. Ifølge en endnu mere hæderkronet avis, New York Times har OnlyFans ændret sexarbejde for altid ved at gøre (næsten) os alle til mulige afklædte, men dog selvstændige videoiværksættere. Natascha Sophia ser som sagt sig selv som sin egen chef for sin egen forretning. Men hvad synes du? Giver platformen så kvinder kontrol over egen krop og seksualitet? Eller normaliserer den porno for unge kvinder, der sælger deres krop for at betale kattemad og elregning og bliver fastholdt som seksuelle objekter? Det må du afgøre, for en ældre mand som mig skal næppe føre den debat for tidens 23-årige i Herlev.

Men abonnementsmodellen kan jeg godt misunde. Den går unægteligt noget hurtigere end selv Bootstrappings for coronatiden frie medlemskab, som du ellers er velkommen til at aktivere på MobilePay 125016! Under coronakedsomheden og -ensomheden fik OnlyFans i marts-april 200.000 ny betalere – om dagen! Sig ikke, der ikke er mange mærkelige senfølger af coronakrisen.