Vores økosystem i kamp om finansloven

Står du og overvejer en Tesla eller anden elbil, inden finansloven sætter afgifter på igen?

Det gør jeg, godt heppet på af min hustru. Og Anders Eldrups snart breaking rapport om, hvordan vi når en million elbiler i 2030, uden at nogen – tryllerylle – mærker noget, vil give diskussionen fart hos politikerne. Sandt at sige er den grønne dagsorden rykket i front igen hos befolkningen, fortalte Politiken i går. Og Den Grønne Fremtidsfond, igen-igen med Anders Eldrup som formand, skal snart fortælle os, hvordan den vil (med)finansiere kommende grønne teknologier og virksomheder, inkl. startups. De 25 mia. kr. i fonden lyder dejligt voldsomt, men er vistnok – vi ved mere i de næste uger – mest bare garantier for lån på markedsvilkår. Så hallo, du løber som startup og investor selv hele risikoen.

Som sædvanlig. For til et andet vigtigt slagsmål, nemlig finansieringen af Arne’ernes nye rettighed. Den får finanssektoren (en bloc!) samt alle os vækstiværksættere og tåbe-investorer, der er så dumme at løbe risiko med at skabe aktieselskaber. Hvis vi ikke – som mindst halvdelen – lukker igen, skal vi igen levere 45 % af avancen. Hvorfor bliver vi dog ved? Og svaret er vel: Fordi vi kan ikke lade være. Og – mere ironisk – fordi vi faktisk godt vil give tilbage til samfundet (dog i mindre grad til SKAT!). Som du kan høre, lyder dette som en sur tabers udgave af en veteranholdsfodboldkamp, der på forhånd er tabt, fordi vi ikke kan stille hold. Politisk er det afgjort, at finansloven (i en eller anden form) bliver vedtaget uden nyvalg, og det her Arne-løfte vil og skal Mette Mor have igennem til sine Arne-vælgere. Det ved enhver.

Det, vi ikke alle ved, er, hvor længe krisen varer. Sandt at sige gik først fase meget bedre, end vi alle havde spået. Jo der tæres på egenkapitalen, og belåningen er nu op til over skorstenen. 50.000 ledige som følge af en total deroute i hotel-, rejse- og oplevelsesøkonomien er ikke grelt samlet set. Endnu. Men det kan komme. Økonomien i Europa er stadig mindst 7 % nede, og eksporten begynder at mærke det nu. Så usikkerheden kan forplante sig, fyringerne komme.  Uanset agil omstilling og pivotering og det, at intelligente digitale løsninger nyde fremme, vil krisen kunne mærkes hos nogle startups. Nej ikke for fx Zalando og Nemlig.com og Amazon (Zalando er markedsleder, og Amazon den 10.-største netbutik i DK, foreløbig!) Men WTD – What To Do?

Vi skal ikke give en generation af vækstiværksættere evigt mundbind på, så Innovationsfondens ordninger skal fortsætte i den nye finanslov. Og endnu vigtigere skal Vækstfonden til at bevare de sunde vækstvirksomheder og SMV’er, herunder skalerbare tech og lifescience mm. Så der skal kæmpes justering og forlængelse, når låneprodukterne ellers stopper 31.12. Der skal flere milliarder ind i lånerammen, også selvom lån jo sådan set er lidt som at fodre hunden med dens egen hale, ren lavrisiko hjælp-til-selvhjælp set fra Nicolaj Wammens skatkiste. Mit bedste bud er: Uagtet, at næppe alt krudt er fyret af, må der kæmpes for at forlænge ordningerne. Ikke mindst de matching- og syndikeringslån, hvor investorer – ventures, familiefonde og business angels – selv løber risikoen, og vi så matches.

 

Vågn til kamp af jer dvale – hvor er den nye brancheforening for startups?

Hvem er det så, der skal repræsentere startups’ ønsker på de bonede gulve og forfølge, at vi kan fortsætte eller forny særordningerne til genstart af Danmark? Gode bud kunne være Natasha Friis Saxberg, ITB; Jakob Brandt, SMVdanmark; Christian Hannibal, DI Digital, som opbakning til Lars Sandahl; Jasmina Pless, Dansk Erhverv, som opbakning til Brian Mikkelsen; Morten Høyrup og Henrik Sass, Aktive Ejere (DVCA); Peter Kofler, Dansk Iværksætterforening m.fl. Jeg er i al fald sikker på, organisationerne flest synes, de havde afgørende andel i forårets sejre. For sejre har som bekendt altid mange fædre og mødre. Men hvem skal nu ringe til Simon Kollerup eller give erhvervsordførere som Tommy Ahlers, Mona Juul, Katrine Robsøe m.fl. input? Og tale udmøntning med Michael Dithmer i ministeriet, Katrine Winding i Erhvervsstyrelsen og Rolf Kjærgaard i Vækstfonden og Anne-Marie Levy-Rasmussen i Innovationsfonden? Djævelen ligger også i detaljen, og er der ikke ordninger, hvor midlerne fx til Innobooster People eller en lånetype ikke er brugt og kan allokeres fx til syndikeringslån?

I foråret var det i ret høj grad random håndplukkede startup-repræsentanter fra mere kendte som Jan ”Løvens Hule” Lehrmann og Mette Lykke fra To Good To Go til alle os ukendte soldater. Så det ville ikke være unaturligt, hvis vi også fra den nye BTS, Brancheforening for Tech Startups i Danmark, fik løftet blikket fra vedtægtsforslag til som internationale vækstiværksættere at synge med på ”Vågn til kamp af jer dvale”!

Anyway, Nicolaj Wammens finanslov er absolut vigtigste omdrejningspunkt i dansk økonomisk politik, og kampen er om, hvordan Danmark genstartes bedst. Som det fremgår, har jeg ikke hørt meget fra økosystemet i den anledning. Det skulle lige være fra Rolf Kjærgaard, der i Børsen i ugen selv gav bolden op. Rolf ville ”blive ved med at række ud og tale med de lokale erhvervshuse, business angels og andre” for genstartskapital (bemærk ordet) til SMV’er i Danmarks mange udkanter, fra Avernakø til Avedøre. Eller var det fra Skovtårnet på Sydsjælland til Kongernes Feriepark i Gilleleje? I al fald, givet politisk klogt, for intet har mere bevågenhed end at kæmpe mod arbejdsløshed og for varige jobs ude i valgkredsene, hvor butiksdøden er accelererende. E-handlen steg 5 % i foråret til 75 mia. kr.

 

Nye fonde kæmper for opmærksomhed

Ulla Brockenhuus-Schack og Niels Vejrup fra Seed Capital er ude at rejse en lille milliard til deres næste fond, der skal afløse Trustpilot, Vivino, Templafy og Lunar. Mindst halvdelen er lukket via Chr. Augustinus Fabrikker, Dansk Vækstkapital samt Preben Damgaard. De samme fire succescases deles jo historisk med PreSeed Ventures, og Christel Piron og venner er ude med en Tech Fond 1. Michael Tandrup og Peter Warnøes Nordic Eye samler ind til deres fond 2, hvor fond 1 – selvsagt helt uagtet al den spektakulære turbulens mellem de meget forhenværende venner Lars Tvede og Peter Warnøe – er kommet godt fra land. Og det er bare fonde, jeg som business angel har fået invitation til.

En anden af de gamle i en ung branche, Peter Torstensen og Accelerace, skal jeg også omkring med deres Accelerace II fond. De har fortalt, at de har fået Claus Omann Jensen i Færchfonden (og selvfølgelig Vækstfonden) med på at rejse en fond, der i coronakrisen skal komme 90 preseed-startups ”til undsætning” over de kommende tre år med investeringer på 500.000 kr.

Endelig har jeg i ugen hørt fra Christoffer Malling, Dansk Design Center, om lanceringen af  Beyond Beta, en accelerator for coronaramte. Programmet skal understøtte Danmarks mest lovende iværksættere/startups på deres rejse mod at blive scaleups. Staten støtter det hele.

Det i krisen at få tilført kapital og klogskab lyder jo næsten som en kamp, der svarer til at slå en åben dør ind. Godt så. Det sikrer også balancen founder/investor og dermed den happy dating, Michael Bjørnlund (DanBAN) fint skrev om i ugen.

 

Vi patriarkers kamp for vores firmaer 

Balancen mellem patriark og børn er nu ikke altid happy.

Hvad er din dårligste investering, blev jeg spurgt den anden dag i forbindelse med forberedelse af et pitch-event. Det er nok en af de allerseneste, hvor første tranche af min halve million var væk på få måneder. Vi investorer var enige om, at der måtte en nye CEO til. Der var bare den lille hage, at majoritetsaktionæren, CEO’ens far og stifter af familievirksomheden, ikke bifaldt det. Sådan kan man også få en exit. Der er sider af en due diligence, selv de bedste tjeklister ikke dækker godt nok.

Den oplevelse kan jeg få afløb for, når vi hjemme er i gang med første sæson af den skamroste ”Succession”-dramaserie på HBO om generationsskifte på den onde måde. Mediemogulen og patriarken Logon Roy, der også kunne hedde Rupert Murdoch, ligger for døden. Imens har alle hans børn travlt med at positionere sig, hver på deres sindsoprivende skøre facon. Shakespeare genopført, bare om den nye adels dårskaber. Lige nu er jeg på sæson 1, hvor Logon er lige ved at blive købt ud i en fjendtlig overtagelse – af sin ene søn. Han vågner nok snart op og tager over igen.

Og det er ikke nemt at slippe tøjlerne. Jeg prøvede det første gang som 55-årig fra min i Københavnstrup pænt store rådgiverforretning. Heldigvis blev generationsskiftet en af de bedste beslutninger i mit liv. For lykken er nu at være spredt mange steder – som minoritet. Så ender man – ikke på samme måde – som patriark. Og kan nu alligevel få afløb for det meste og glæde de fleste. Modsat den lille evighedskamp Lars Løkke med ugens bogudgivelse ”Om de fleste og det meste” har med ikke at slippe roret i V-koncernen. Bogen er fin, men scenerne i en fynsk kælder er rene uskyldigheder i sammenligning med dramaerne i ”Succession”.

 

Diversitet er noget af en kamp i startupmiljøet

Diversitet som tema kommer jeg tilbage til om en måned, når vi fra Bootstrapping lancerer den hidtil største rapport om, hvordan det står til med diversitet i det danske startupmiljø. Og især og vigtigere kommer med redskaber til at gøre det meget bedre, når der fx først sidder uendelige rækker af programmører og sælgere af et vist hankøn.  Stine Colding og Liva Echwald-Tijsen fra Female Founders of the Future, Growth & Impact-folkene fra Danske Bank samt ITB står bag. Og nu vi er ved den sidste, IT-Brancheforeningen, vandt forkvinden Natasha Friis Saxberg just i ugen den internationale pris European Tech Women Awards 2020. Den fik Natasha og foreningen for at ”arbejde med AI og data i forhold til EU samt arbejde med at accelerere innovation og iværksætteri i vores samfund og erhvervsliv”. Det er en helt ny pris, der gives til 24 kvinder med kompetencer fra computer-science til 3D, og fra bæredygtighed til tele. Og sandelig om ikke Camilla Ley Valentin vandt Data Innovator-prisen. For mig er Camilla en god kollega i Vækstfondens bestyrelse. Som co-founder af Queue-It er hun del af en stor succes, kun eskaleret af onlinekøernes corona-vækst .

 

Reverse fight: Få dig et liv gamle – som vækstiværksætter!

I ugen underviste jeg i at blive business angel for nogle af Danske Banks mere well-off kunder. Og det er nærmest magisk for mig, når folk frigjort fra job eller egen virksomhed er klar til (ofte efter et tomrum) at finde en ny rolle som business angel.

Men man kunne jo også få sig en 2. eller 3. karriere som vækstiværksætter. Det er i al fald et tilbud, jeg bemærkede, da Anne Malberg Horsager og Nanna Christiansen fra DTU Learn for Life sendte mig budskabet om, at nu kan erfarne erhvervsfolk komme i lære for at forfølge deres iværksætterdrømme. ”44 % af alle danskere drømmer om at prøve kræfter med iværksætteri, men tør ikke satse på det. Samtidig viser studier, at erfarne på arbejdsmarkedet har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at få succes med iværksætteri som helt unge – hvis de altså tør kaste sig ud i det.” Et nyt initiativ på DTU, Startup Chapter, skal gøre op med forestillingen om, ”at iværksætteri kun er for de helt unge, der er villige til at ofre både familie og økonomi for at gøre deres idé til virkelighed.”

Målet for DTU’s program er altså at gøre det mere ufarligt for folk med mange års erfaring at tage springet fra lønmodtager til iværksætter. Godt så, lad os dræbe myten om Danmark som lønmodtagerland. Måske kan programmet også rumme en kontant finne. Casper von Koskull, tidligere topchef og formand for Nordea i Norden, er i ugen gået af og vil nu også ”hjælpe iværksættere frem”. Men måske skulle han først prøve kampen for at lykkes som founder.

Den allersidste dyst…

Det var så lidt om små og store kampe i ugen. Vi er allerede tilbage på onsdag med næste nyhedsbrev, ligesom sitet opdateres løbende med data og artikler, podcast, videoer og annonceringer. Vil du være medlem af vores community, taster du bare 125016 på din MobilePay. Ikke alt skal være en kamp her i livet – slet ikke din givet velfortjente weekend!