Børsnoteringer: fra Alibaba til First North

Den kommende børsnotering af Unity på New York Stock Exchange var den største nyhed i ugen. I al fald i vores nyhedsbrev i onsdags, hvor jeg måtte æde alle ord i mig om, at det der med 10x og hockey sticks aldrig sker mere. Jeg trækker dog ikke mere i land, end jeg godt tør vædde med, at cofounder David Helgason, der vel i dag er med i godt over 100 startups, næppe lige gentager den succeskurve. Men hver dansk startup, vi kan holde længere i Danmark end Unity, der hurtigt kom til USA for kapital, er en succes. Fortæl din politiker det.

Fra David er der så pænt langt op til Jack Ma. Har du været i Shanghai/Shenzhen-metropolen, der får den jyske motorvej fra Fredericia til Århus til at ligne et bedaget, støvet hjulspor, vil du givet have hørt om ham. Kinas rigeste og mest beundrede mand. Han startede som skolelærer og er nu tech-multimilliardær. Han vil ifølge Financial Times i ugen have en del af sit imperium, nemlig sit fintech-selskab Ant Group, børsnoteret i Hong Kong og Shanghai. Men altså ikke i USA. Jack Ma er også en del af den politiske kommunistelite og dermed et led i kampen mellem Kina og USA.

Alipay var Jack Mas måde at give kunderne kredit på den enorme Alibaba-e-handelsplatform. Og da rigtigt meget i Kina købes med et klik på Alipay, altså også mange gange mere end på danske MobilePay, forventes en aktieemission på en værdi omkring 190-200 milliarder kroner. Derved bliver den verdens største børsnotering ved at overgå den sorte saudiske oliegigant Aramco, der i 2019 rejste ca. 160 milliarder kroner. Det viser, hvor meget kredit- og betalingsformidling i dag er vækstdriver og en vigtig del af værdikæden for Alibaba, Amazon osv.

Vi andre, der ikke vokser eksponentielt, er da glade, hvis nogle af vores fintech-startups en dag bare kan nå den lille danske vækstbørs Nasdaq First North. Ventureerfarne og DanBAN-netværker Gregers Kronborg skrev ganske vist her i ugen, at nu skal vi passe på, First North ikke crasher for tredje gang. Andre vil sige, at nu skal vi altså både tale den op og se på, hvad der faktisk foregår. Det vender vi tilbage til på onsdag. Lige meget hvad, så blegner enhver First North-notering op mod Unitys og Ants. Men et sted skal man jo starte sin egen platform. Bootstrapping er så startet på Gammel Kongevej – og her er det nok kun vores læsere, der kommer længere ud i verden.

 

Haves: mange køn. Ønskes: flere kvinder!

Engang i 1974 gik jeg med en mandlig medkollektivist til et møde, der viste sig at være starten på mandebevægelsen. De toneangivende var desværre af rødstrømperne lidt forslåede, klynkende mænd. Det havde jeg så ikke lige oplevet – og det var det. I dag synes jeg, det er fint, at folk kan definere sig selv og deres køn i de tonearter og blandinger, de vil. Bare ikke al politik bliver identitetspolitik.

Så kan jeg lettere aktivt kæmpe for ligestilling, hvor vi især i erhvervslivets ledelsesgange halter pinligt bagefter. Og det er en skam, for som McKinsey har vist, er virksomheder, der ligger højt med hensyn til mangfoldighed 35 % mere tilbøjelige til at have et afkast, der ligger over medianen for deres branche. En undersøgelse af 22.000 børsnoterede selskaber offentliggjort i Harvard Business Review viser tilsvarende, at der er sammenhæng mellem antallet af kvinder blandt de øverste chefer og rentabiliteten. Den stiger med 15 %, hvis der er over 30 % kvinder på chefgangen.

Vi, der i økosystemet tror, vi er foran på alt, er her bagefter. Både founders og investorer i start- og scaleups bør gøre meget mere for kønsbalance – om ikke andet, fordi det finansielt er klogere. Nu vil jeg ikke fortælle mere, for vi udarbejder på Bootstrapping, sammen med Stine Colding Alstrup og Liva Echwald-Tijsen fra Female Founders Of The Future og støttet af ITB og Danske Bank, en rapport samt en række råd og opskrifter, der lanceres om en god måneds tid.

Nogle er heldigvis godt i gang. Jeg hørte i ugen Eric Lagier åbent fortælle om, at byFounders her havde haft – og har – et blindt punkt m.h.t. diversitet. I dag er 22 % af dealflow på ca. 100 om måneden og 18 % af de knap 30 investerede selskaber sammensat af ikke rent mandlige founders. Og modsat starten er der nu en god del kvinder som medinvestorer i vores såkaldte Collective, selvom den allersenest tilkomne, Jeppe Rindum fra Pleo, vel må siges at være meget maskulin.
Det dur nemlig ikke at komme for sent i gang. Heine Zachariassen fra Vivino har forklaret, hvordan han først opdagede miseren i scaleupstadiet. Og så er det op ad bakke, for de kvinder, man ansætter, flygter selvsagt let skrigende bort, hvis cola- og bordfodbolddrengehørmen er for massiv.

 

Skal du også ind i sextech?

Når vi nu har agrotech, fintech, insurtech, edutech og medtech, så måtte sextech vel også komme som tech-kategori? Allerførst vil jeg med en disclaimer fortælle, at jeg som efternølersøn blev ret forkælet med legetøj i mit nordjyske hjem. Men mine forældre var dog om ikke sexforskrækkede så relativt puritanske. Så nu giver jeg bekvemt min barndom skylden for aldrig at have haft, brugt eller leget med de der sexting. Og nødigst af alt vil jeg have dataficeret eller kvantificeret mine præstationer! Men overrasket over kategorien sextech burde jeg nok ikke være, når jeg har skrevet artikler og bøger om, at alt dataficeres – alt er nok et farligt ord.

Men aktualiteten er nu åbenbar. Corona har gjort uendeligt mange mere ensomme, så legetøj har, ligesom alt andet til hjemmet, hittet under c-krisen. Og nu om dage er altså ikke kun børnenes legetøj digitalt født, dog mest i kraft af apps og e-handel fortæller Sifted. Aflytningen af spanske Emjoy, en sex-audio-device, steg 160 %, mens spanierne var buret inde. Maria Freya, founder af en tysk app-service – dernede, hvor alt skal belæres, men dog under det lidt kække navn ”Beducated” – fortæller, at deres downloads er steget med 65 %: “Basically all relevant metrics are up. We see increasing search traffic, as people are at home and looking up more personal and intimate topics as they would at work.”

Så her er en vækstindustri – med amerikanske Pornhub som markedsleder, der var 11 % oppe i omsætning allerede i marts – som du kan få kreative ideer i eller bare investere i. Og så håbe på, at en anden bølge af corona vil tvinge parrene med af bare kedsomhed!

Da jeg jo mener, at man som angel investor skal op over 100 selskaber for at få – nej, ikke rejsning, men kapitalspredning, så skal jeg måske selv overveje at være med på den vækstrejse. Der er bare den lille hage, at jeg ofte rådgiver om, at man som investor selv skal afprøve produkterne, inden man taler med founders. Og jeg får i al fald heller ikke mine hustru med på den, for hun er fra en tilsvarende nordjysk familie. Jeg tror, jeg vil konkludere, at det er en kategori for sig, og at mit jyde-jeg flyttede for sent til Vesterbro og kom for tidligt til sextech til, at jeg bliver deltager i den kategori.

 

Er der mere svindel i dag – også i impacts?

Jeg havde i ugen en session med en gruppe vordende business angels, hvoraf en fortalte, at han havde arbejdet i SKAT og nu var investor. Og så kom alle vores sjove deltagerbemærkninger om, at han så nok havde mange milliarder på lommen…

Mens vi diskuterer FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, må vi bare sige, at lovovertrædelser, misbrug og svindel findes overalt, ikke kun hos myndighederne. Jeg kunne ikke få møde med min revisor i ugen, fordi han er lagt ned af sagen om ACT.Global, der arbejder med teknologier til bæredygtig desinfektion. Deres smukke impact-vision lyder: ”Hos ACT.Global vil vi aktivt redde liv ved at beskytte mennesker og dyr mod skadelige mikrober og hjælpe vores planet ved at spare den for giftige kemikalier, vand og plastik.”

Men hvor meget skal vi så give for den slags Purpose- og Why-formuleringer, når CEO Carsten Jensen, a la Stein Bagger, er beskyldt for at trække myndigheders og investorernes penge ud og opfinde fiktiv omsætning fra ditto kunder?

ACT.Global er blevet stævnet af en gruppe vrede investorer, som blandt andre tæller milliardæren Johan Wedell-Wedellsborg fra Weco Group – med en egenkapital på 2 mia. kr. – med start omkring shipping, men også tidligere storaktionær i Joe & The Juice og Emmerys.

Min personlige holdning er, at kurven for svindel er en ret linje. Andelen af brodne kar, svindlere og psykopater er nogenlunde konstant, vi er bare blevet bedre til at afsløre dem. Men skal jeg være ærlig, er jeg da blevet lidt mere bekymret for, om moralen også er blevet svækket. Den tyske fintech Wirecard, hvor 2 mia. € forsvandt op i luften her før sommer, viser, at vi i vækstiværksættermiljøet også en dag vil få en skandale. Rigtigt artigt bliver det den dag, det bliver en rigtig born impact-startup!

 

Er appetitten på impact-investeringer proportional med investors formue?

Som antydet i starten er jeg skeptisk over for eksponentielle kurver. De har det med at knække. Men nu vi er ved kurver, så tror jeg, at jeg iagttog en ny i ugen.

Interessen for impact er jo massiv for tiden. Du kan ikke opdrive en student eller universitetsstuderende, uden de allerhelst vil gøre en forskel med en impactstartup. Godt. Med investorer er det stadig oftest ’financial first’-investeringer. Men appetitten på impact investment – selvsagt med afkast, ellers er det velgørenhed, og det er også godt, men noget helt andet – vokser proportionalt med graden af disponibel formue til at investere.

Det er blevet min ligning eller tese i de her uger, hvor jeg er sammen med ret mange danske well off-familier. Og det er vel ikke så mærkeligt? Lysten til at give tilbage – eller snarere frem til fremtidens generationer – stiger med, at man evner det og har noget at give af. Det er også min egen rejseerfaring. Først de sidste fem år er jeg rigtigt trådt ind på den scene med investeringer og fx deltagelse i Den Sociale Kapitalfond. Jeg skriver det selvsagt for gerne at modsiges. Det vrimler heldigvis og nødvendigvis frem med data på impact, jf. +impact-sitet og fx Richard Engstrøms The One Initiative. Men skriv endelig, hvis du vil modsige min lille non-data- og non-verificerede fredagstese.

 

Jønck og Høgsted. Hvordan skal madkulturen så disruptes?

Jeg talte i ugen med 2. generation i en sønderjysk iværksætterfamilie, hvor faren var gået ned nogle gange, inden han bestemte sig for at starte op i fødevarer med et bageri. Af den enkle grund, at behovet for fødevarer er temmelig konstant og anticyklisk. Fjernere fra eksponentielle kurver kan vi næppe komme. Men skaleringen har nu været god nok, og vi har en del danske bagerier og brødfabrikker, der er alt andet end lokale længere. Og som bondeland, positivt ment, er vi enormt stærke i den samlede fødevareklynge. Det gælder fra fermenteringsprocesser til stjernekokke, fra griseproducenter til ingrediensvirksomheder. Og snart også i agro- og foodtech, for datainformeret præcisionslandbrug og lifescience-udviklede fødevarer udvikler sig hastigt.

Men over for os forbrugere er ikke så mange evangelister, der også er iværksættere. Altså ud over Claus Meyer, der en dag fortjener en statue. Jakob Jønck i startupmiljøet har potentialet med Simple Feast. Han er en supertaler, men nu ude med enorme, klassiske og let kedelige reklamebureauannoncer for sine plantebaserede madkasser. Bredere reach på landsplan har Peter Høgsted fra Coop selvsagt haft. Det er ham, der skrev termen ”madevangelist” på det visitkort, han nu kan smide ud. For Lasse Bolander, formand for COOP, gav ham silkesnoren i ugen. Som jeg udtalte til Finans, er det bare et eksempel på COOPs zigzag-kurs mellem innovation og omkostningsminimering. Selv var Peter meget klogere. Han sagde sidste år i en case i min bog Langt fra Silicon Valley. Digital transformation i danske virksomheder:

”Du investerer massivt i at bygge en ny verden, som du ikke kender, men som du tror vil ske, og samtidig holder du den gamle verden i live og gør den hurtigere og billigere. For du kan ikke tage hele den gamle verden væk og være afhængig af den nye. Det er skismaet, som kan holde dig vågen om natten.”

Det er altid en udfordring at finde det rette miks mellem at a) effektivisere, b) modernisere sine services, c) tiltrække nye kundegrupper og d) investere i det helt nye ’disruptive’. Det er de virkelige virksomheders højst virkelige strategiske udfordring. Og COOP, som politisk kolos, har haft svært ved at finde mikset. Så nu kom Peter på den lodrette kurve – lige ud i efterårsregnen.

Hold ikke mund, men husk paraplyen og lidt mundbind til el-taxaen og toget. Vi skal have smittekurven knækket. For masser af gode startup- og vækstmuligheder venter. Kurvens hældning er du selv med til at bestemme, ligesom du i år – ikke på Alipay – men med din mail på MobilePay 125016, selv kan bestemme den pris, du sætter på dit medlemskab af Bootstrapping.