Skal digital vækst drives af det offentlige?

Tirsdag har regeringen offentliggjort sin digitale vækststrategi. Den byder på 38 initiativer og blandt meget andet på en digital hub, hvor det etablerede erhvervsliv skal kunne blive klogere på nye teknologier og digital omstilling.

Men skal det offentlige primært drive digitaliseringen i egne rækker, og først når den har vist, at den kan finde ud af dét, bilde sig ind, at den kan drive erhvervslivets jagt på en global, digital førertrøje? Det skriver Bootstrappings Jesper Højbjerg Christensen om her.

Den digitale omstilling er også i centrum for den nye venturefond Nordic Alpha Partners, som har rejst 850 mio. kr. til investeringer. I 2018 får fonden sin investeringsdebut.

Og så har Bootstrapping kigget på tal. Vi har i samarbejde med Nordic Tech List kigget alle investeringer i dansk tech-iværksætteri i 2017 igennem, og over 100 danske startups fik ifølge analysen 1,3 milliarder kroner i offentliggjorte investeringer. Nye teknologier som AI og blockchain har taget fart, og Fintech tager føringen. Læs hele vores analyse her.

Endelig kan du læse her, hvordan de danske business angels bliver mere professionelle af at investere sammen. En dugfrisk analyse viser, at Danmark huser ikke mindre end 4.169 business angels. Halvdelen af dem investerer sammen med mindst fire andre.

Stay tuned og følg også Bootstrapping på Facebook, LinkedIn og Twitter, hvor vi løbende har nyt. Har du læst med, siden vi gik i luften, så tusind tak for det! Husk at genopskrive dig her for at få yderligere to måneder med gratis nyhedsbrev.

God læselyst.