Alle tech startups der selv udvikler ny software og knowhow, bliver nu de hårdest og tidligst beskattede i verden – også af grants såsom Innobooster. Den fejring vi ser fra Morten Bødskov og erhvervs- og skattepolitikere samt alle organisationerne af iværksætterreformen, skygger for den barske virkelighed: At forskende corporates nu får et superfradrag, mens startups brandbeskattes.

Hvem skulle tro, at forskende corporates nu kan få massivt med millioner i ekstra fradrag for forskning (F&U), mens almindelige startups skal øge deres betaling af selskabsskat, fx af Innofounder og Innobooster bevillinger? Nok ikke ret mange, men sådan er det blevet.

Du kan nu efter vedtagelsen af skatteministerens ændring af L 25 ikke længere straksfradrage dine udgifter til knowhow og IT. Og er du blandt de hundreder, der nu søger Innofounder og Innobooster i 2025, skal du regne med at betale 22% i skat af midler, der normalt skulle gå rent til softwareudvikling.

Du kan se mere om, hvordan du er stillet i vores artikel ”Fra Pluto til Pleo skal vi betale meget mere i skat, mens Novo får millioner retur. Se hvad dit mistede L25 fradrag betyder”

 

Tager S-ministre fra de små – og giver til de store?

Det er faktisk konsekvensen af det regnestykke, som revisor Morten Høgh-Petersen har sendt til Folketingets skatteudvalg. Sådan skåret ud i pap betyder det, at en gennemsnitlig tidlig startup de næste 6 år går fra at betale omkring 350.000 til 1,5 mio. i skat. Altså en voldsom stigning og en udhuling af, at man pludselig ikke kan straksfradrage sin udvikling af knowhow og tillige skal betale skat af ens vigtige tidlige grants.

Omvendt tilflyder der i det – nok ret friske eksempel – 240 mio. kr. i årlig skattebesparelse til Novo Nordisk. At staten giver med den ene hånd og tager med den anden, er ikke helt nyt. Det er motoren i velfærdssamfundets omfordeling. Vi vidste bare ikke, at det skulle gå fra de små og innovative startups, vi i fremtiden skal leve af, til de store.

De store forsker og udvikler bestemt også, men vi ser og hører ofte, at de ender med at købe deres mere radikale innovation fra mindre tech- og life science startups. Så paradokserne står i kø! Men hvordan kunne det ske?

 

Skal erhvervs- eller skatteministeren bestemme?

L 25 er en udløber af Frigast-udvalgets forsøg på at spare nogle milliarder af en vildtvoksende erhvervsstøtte. Og samtidig en konsekvens af, at folketinget i juni sluttede op om og vedtog at gøre ”superfradraget” på 108% permanent hæve det til i alt 120% op mod 2028. Det fremførte daværende skatteminister Jeppe Bruus efter et succesfuldt lobbyarbejde fra bl.a.  DI, DE, Medicoindustrien, Dansk Biotek, LIF og netværk omkring dem. Der er som sådan ikke noget odiøst i det. Jeg har selv været med til – varmt – at støtte grundideen i DI’s forsknings- og innovationsudvalg.

Kort efter fik Morten Bødskov efter års seriøst arbejde af politikere og embedsmænd i Erhvervsministeriet iværksættereformens 41 forslag igennem, der nu er ved at blive omsat til lov. Her er intentionen som bekendt, at Danmark skal blive verdens bedste iværksætternation.

Skatteministeriets L 25 er nu imidlertid i sin endelige udformning på direkte kollisionskurs med Erhvervsministeriets ønske om at stimulere iværksætterne. Det stiller en række aktører i et spændende dilemma. Kan erhvervsminister Morten Bødskov nu få overbevist skatteminister Rasmus Stoklund om, at det her var en bjørnen-sover-fejl? Med den pikante detalje at skatteministeriets mangeårige departementschef Jens Brøchner lige er rykket op som departementschef i Erhvervsministeriet.

 

DI skal nu kæmpe for de svageste

Dansk Industri og Dansk Erhverv er for alle medlemmer – men især for de store. Sådan er fordommen. Og den har generelt, og særligt med iværksætterreformen, været helt uretfærdig. Fagchef for iværksætteri og SMV’er Sine Linderstrøm kom tidligt med 14 gennemregnede forslag, der langt hen også blev kernen i reformen. Og kæmpede bravt for reformen frem til sejren blev fejret på stor konference i august.

Lad mig tilsvarende fra regeringsholdet nævne Per Husted (S), Louise Elholm (V) og Hans Andersen (V) og Mohammed Rona (M) og Charlotte Bagger Hansen (M). De er nemlig alle både udvalgsmedlemmer på erhverv og på skat – og har i forløbet været med til at sikre, at de oprindelige 350 mio. kr. blev til iværksættereformens 2,1 mia. kr.

Hvad tænker alle disse gode, velmenende mennesker nu? Kendte de konsekvensen før, de stemte for L 25? Jeg tror snarere, de har ageret som blind der leder blind og begge falder i grøften, for nu at parafrasere Jesus fra Mathæus evangeliet.

Tættest på grøften står nu i al fald alle de mange tech startups, som alle de 41 hårdt tilkæmpede forslag i iværksættereformen ellers især satsede på at hjælpe. Reelt er vi i en situation, hvor tidlige startups står i en økonomisk værre situation fra 2025 end før iværksætterpakken!

 

A og et B-hold. Et iværksætter-Danmark der gør forskel

Det store problem med de nye regler er ikke mindst den besynderlige timing for beskatningen. Det bliver problematisk for startups i deres første år uden indtægter at blive beskattet så tidligt – men betyder meget lidt for den samlede selskabsskat i landet. Måske 150 mio. kr.

Reformen vil altså blandt startups fremprovokere et mindre ’videnskabeligt forskende’ A-hold, der kan fortsætte som nu og lidt til. Og et stort innovativt B-hold, der bare stilles markant dårligere. Afgrænsningen er selvsagt svær, og vil i sig selv volde uendelige problemer og tvister – ligesom ved skattekreditten. Spinouts, der fx tror og laver budget efter, at de stadig kan straksfradrage, fordi de er dybt udviklende, men bliver underkendt, kan risikere konkurs.

Så vi skal måske ikke bare sige velkommen til verdens bedste iværksætter nation men tilføje: velkommen til verdens hårdest beskattede iværksætter Danmark, der tilmed gør forskel på folk.

 

Hvad gør startup-økosystemet nu?

Software-udviklende startup founders er hverken dumme eller bundet til en dansk stol. Adskillige vil selvsagt flytte ud. I al fald vil scaleups overveje at flytte deres udvikling over Sundet, til Singapore eller til andre mere udviklingsvenlige strande. Politisk er det en stærk intention, som  jeg senest flere gange bl.a. har rost Morten Bødskov for – nemlig at skalere og bevare startups og scaleups længere i landet. Men handling tæller nu engang højere end ord!

Med vedtagelsen efter 3. behandling i Folketinget i sidste uge er det på den ene side for sent at få skandalen gjort om. På den anden side er det aldrig for sent. Så vi må – som fx ved lagerskat og skattekredit – se og initiere en mobilisering af de mange organisationer og netværk. Vi kan imødese posts og artikler bredere end Bootstrappings reach og høringer og anden påvirkning. Og jeg er sikker på, at DI og Dansk Erhverv nu vil gøre alt, hvad de kan i sagen.