Blockchainteknologien er endnu ikke et reelt værktøj for mange danske virksomheder, men det er blandt andet, hvad konferencen vil forsøge at ændre. Målet er især at give en dybere indsigt i teknologiens muligheder inden for flere forskellige forretningssammenhænge.

Efter en vellykket begivenhed i Barcelona bliver Den Sorte Diamant det næste forsamlingssted for blockchaininteresserede forretningsfolk og virksomheder. Med over 400 deltagere og 40 talere fra hele Europa har grundlæggerne af European Blockchain Convention, Victoria Gago (København) og Daniel Salmerón (Barcelona), en stærk vision om at få budskabet om blockchain helt ud i den danske forretningssektor.

Genvind kontrollen

Blockchainteknologiens decentraliserede infrastruktur åbner for muligheder, der gør, at danske virksomheder, organisationer og offentlige institutioners IT-systemer kan operere mere selvstændigt, fx i alle forsyningsled, og derved opnå større uafhængighed, sikrere processer og hurtigere afvikling, end hvor en tredjepart er involveret.

Eksempler på fordele, som blockchain kan bringe:

–       Fuldt ejerskab og sikker lagring af data

–       Reduktion/bortfald af omkostninger i forbindelse med involvering af tredjepart/mellemled i en transaktion

–       Sikkerhed og transparens i forsyningskæder

Ved tredjepart forstås i denne sammenhæng fx Amazon, Booking.com, Facebook og Uber.

Fra Mærsk til Nationalbanken
Konferencen vil tage udgangspunkt i en række oplæg fra over 40 forskellige sagkyndige, iværksættere og industrieksperter, som vil fortælle om deres erfaringer med blockchain og give deres bud på, hvordan man med blockchain kan optimere forretningsprocesser, logistik, transaktioner m.v.

European Blockchain Convention vil adressere primært fem sektorer: finanssektoren, shipping, den offentlige sektor, pharma og sundhedssektoren.

Foredragsholderne kommer til at repræsentere en lang række forskellige virksomheder, banker og fora. Iblandt de mange er World Economic Forum, IBM, Danske Bank, Mærsk og Danmarks Nationalbank.

Netværk med eksperter
Udover et tætpakket program bestående af oplæg og diskussionspaneler er tanken bag European Blockchain Convention at få folk med blockchain som fællesinteresse tættere på hinanden.

European Blockchain Convention er en mulighed for at udvide sit netværk med passionerede blockchainentusiaster og få muligheden for komme helt tæt på udviklingen og anvendelsen af teknologien i virksomheder, organisationer og offentlige institutioner.