Kære Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen, Lars Løkke Rasmussen, Jeppe Bruus, Morten Bødskov og Ane Halsboe-Jørgensen. Som I skriver i Regeringsgrundlaget er det nu tid til ændringer. Iværksætterpolitikken, skattepolitikken og beskæftigelsespolitikken skal inddrages, hvis vi skal have et aktivt og konkurrencedygtigt dansk børsmarked i fremtiden, der bidrager til både vækst, beskæftigelse og velfærd.

EU har en målsætning om at gøre kapitalmarkeder mere attraktive for virksomheder i EU og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Et styrket kapitalmarked er nødvendigt for at sikre kapital til europæiske virksomheder og det enorme kapitalbehov til den grønne omstilling. Det giver god mening. I Danmark er mange af de største og mest succesfulde virksomheder børsnoterede, men markedet for danske børsnoteringer og investering i aktier er under stort pres, og vi ser samtidig en global tilfrysning af kapitalmarkederne. Uden politisk handling fra den nye regering vil antallet af danske børsnoterede virksomheder falde yderligere og kun meget få virksomheder vil lade sig børsnotere i Danmark. Det vil være en katastrofe, der koster arbejdspladser, der derved ikke bidrager til vores velfærdssamfund.

Til sammenligning har Sverige på 25 år mere end femdoblet antallet af børsnoterede virksomheder og Sverige har 11,5 gange flere virksomheder noteret på en minibørs end Danmark. Det sker samtidigt med at unge succesfulde vækstvirksomheder forlader Danmark og i en tid, hvor næsten ingen nye virksomheder vokser sig store og forankrer sig i Danmark. De seneste 30 år er der kun skabt to danske virksomheder med over 1.000 ansatte i Danmark og hele 7 af 11 danske unicorns skabt siden år 2000 har forladt Danmark. Det danske samfund går derved glip af milliarder i værditilvækst. Værditilvækst som kan sikre det danske velfærdssamfund for kommende generationer.

Regeringsgrundlaget tegner et positivt afsæt der kan give bedre betingelser for iværksættere, beskæftigelsen generelt og klimaet i særdeleshed. Tilsammen noget flere børsnoteringer af danske virksomheder kan medvirke til at understøtte. Det kan netop være med til at nå regeringens ambitionen om, at

”Der skal skabes gode muligheder for, at flere vækstvirksomheder slår rødder og bliver store arbejdspladser i Danmark.” og ”Regeringen ønsker at gøre det lettere for danskerne at investere i iværksættervirksomheder, mere attraktivt at være iværksætter uanset køn og lettere at tiltrække kapital”

FBV ønsker derfor, at regeringens kommende iværksætterstrategi tager et opgør med 25 års investorpassiviserende skattepolitik, som har taget brodden af det danske børsmarked, særligt for børsnotering af de små- og mellemstore virksomheder. Der var blot én enkelt dansk børsnotering i 2022. Til sammenligning var der 55 i Norden.

Danmark har de seneste fem år indtaget en nordisk sidsteplads for antallet af nye børsnoteringer og noterede virksomheder generelt.

Ny rapport fra Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder (FBV) understreger denne negative udvikling og viser tydeligt, at Danmark sakker langt bagud, særligt når det kommer til noteringer af mindre virksomheder og i særdeleshed i sammenligning med Norge og Sverige:

Årsagerne til de manglende danske børsnoteringer er ikke svære at finde:

• Ekstra 22% lagerbeskatning af potentielle gevinster for iværksættere og selskabsejere med under 10% ejerskab efter en børsnotering, hvilket vi nok er det eneste land i verden der gør!
• Tårnhøj aktieavanceskat der er helt ude af trit med de øvrige OECD lande og begrundes med et samfundsskadeligt ønske om at skabe symmetri i beskatning for hovedaktionærer. Derfor flyder den nødvendige kapital til mange virksomheder andre steder hen.
• Svag dansk aktiekultur – Lovgivningen tilsiger, at der spares op i pensioner og egen bolig, og ikke i fremtidens arbejdspladser og pensionskasser investerer generelt ikke i SMV’er
• Forfejlet og uambitiøs dansk lov om aktiesparekonti – i modsætning til Norge, Finland og Sverige

Derfor flytter mange succesfulde danske vækstvirksomheder fra Danmark og derfor mangler, der risikovillig kapital i Danmark – også på børsmarkedet. Og det vil skade beskæftigelse på længere sigt. Man har savnet den politiske tro på- og vilje til at skabe internationalt konkurrencedygtige rammevilkår for iværksættere, styrke den danske aktiekultur, ændring af urimelige beskatning som rammer iværksættere og reduktion af en af verdens højeste skatteprocenter for aktieavancer.

 

Så hvad skal der gøres for at rette op på denne kedelige udvikling?

Vi mener, at hvis målsætning om iværksætterstrategi i regeringsgrundlaget opfyldes, så skal tre væsentlige løsninger prioriteres:

1. Fjern lagerbeskatning af iværksættere og tidlige investorer

Det vil betyde flere børsnoteringer og fjerne en urimelig skattefælde.

Lagerbeskatningen af iværksættere, der børsnoterer deres virksomhed skal helt fjernes. Prisen for at fjerne lagerbeskatningen for iværksættere er ikke høj. Fjernelse af lagerskatten vil derimod betydeligt øge sandsynligheden for at skabe værditilvækst og dermed et øget skattegrundlag.

Det er urimeligt, at mennesker i Danmark, der arbejder og skaber værdi i en mindre børsnoteret virksomhed kan komme i en situation, hvor de på grund af tidlig beskatning af en potentiel aktieindtjening kan presses udover kanten privatøkonomisk på grund af en midlertidig stigning i aktiekursen. Kursværdien er ofte for vækstvirksomheder yderst volatil og måske slet ikke er varig, hvilket der er mange eksempler på.

FBV mener ikke, at lagerbeskatning er ”skattefagligt velbegrundet” når det handler om vækstlaget. Vi mener, at det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, fordi lagerbeskatning af iværksættere og nøgleinvestorer betyder, at der på kort sigt kommer en større skattebetaling, også af penge som potentielt aldrig bliver tjent. Men på lang sigt betyder det, at der investeres langt mindre ny kapital i danske børsnoterede virksomheder end i vores nabolande. Investorernes penge skal i de tidlige år komme de risikovillige vækstvirksomheder til gode – ikke SKAT. Det giver god mening for samfundet på længere sigt.

2. Fjern loftet for aktiesparekontoen og fjern lagerbeskatning på aktiesparekonti.

Det vil skabe en mere folkelig aktiekultur og give flere danskere andel i værditilvæksten.

I Danmark er loftet for indskud på aktiesparekontoen 106.600 kroner, og lagerskatten er 17 pct. årligt på ikke-realiserede gevinster. Dette er en væsentlig årsag til, at langt færre danskere finder aktiesparekontoen interessant, sammenlignet med Sverige, Norge og Finland, hvor der er mellem seks og ti gange så mange aktiesparekonti. I Norge og Sverige er der intet loft, i Finland er det kr. 375.000.

3. Sænk aktieavancebeskatningen med mindst 10 pct. point eller hæv grænsen for forhøjet aktieskat markant – og find en løsning på hovedaktionærproblematikken.

Det vil skabe en bedre aktiekultur og sikre kapital til erhvervslivet – også til den grønne omstilling, hvor kapitalbehovet er ekstra stort.

FBV ønsker at inspirere til politisk forståelse for, at aktieskat ikke kun handler om beskatning af investorer, men i lige så høj grad handler om at sikre kapital til vækst, fremtidig beskæftigelse i Danmark og velfærd samt et sundt og velfungerende dansk investeringsmarked. Regeringens provenu vil sandsynligvis være større ved at inspirere til vækst gennem investering, end ved at videreføre en struktur og politik, der i realiteten skaber barrierer og bliver investorpassiviserende.

Med venlig hilsen

Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder

Thomas Black-Petersen

Adm. direktør