Gør det kort! Kom til sagen! Ja, det skal jeg nok. Økosystemet kører jo kun op i gear, som efterårsbladene falder. Der er masser af spændende forhold, vi skal have frem. Så i dag bliver det hele kort – men godt!

 

1600 startups i limbo. Frølund udfordrer ny skatteminister

I ”Oprør mod skattekreditten: 1.600 software startups fanget i limbo” skrev vi i sidste uge bl.a. om GoMore, der skulle tilbagebetale deres ellers godkendte skattekredit for deres lås-op app på 3,9 mio. kr. samt påløbne renter på 800.000 kr. Og sådan har vi nu i flere år hevet det ene mere absurde eksempel frem efter det andet. Skattestyrelsens administration af likviditetslettelsen for hvad der er innovativ og fornyende softwareudvikling kan ingen begribe. Eksemplerne flød også frit fra leveren i Danske Tech Startups høring forrige onsdag bl.a. med skatteordførerne Mohammad Rona (M), Serdal Benli (SF) og Steffen W. Frølund (LA). Som Michael Heiberg, CEO i Ocean.io, udtrykte det: “Man bad SKAT drysse gødning ud over de danske startups, så de kunne blomstre. De kom med round-up”. 

Lidt til en smule håb og trøst – ud over man fortsat ofte må anbefale at ansøge, jf. advokat Claus Pilgårds miniguide. I iværksættereformen stod jo, at der skal ”igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning er tidssvarende”. Det ved vi, definitionen af software ikke er. Rapporteringen skal, fremgik det på høringen, være færdig til sommer, og de store organisationer med skattechefer som Sune Hein Bertelsen, DI og Jakob Ravn, DE skal nok gå aktivt ind. Og så har Steffen W. Frølund efterfølgende taget sagen op i skatteudvalget med den nye skatteminister Rasmus Stoklund og bekræfter over for Bootstrapping, at ministeren tager det alvorligt.

 

Bødskov giver den gas på vækstkapital – er pensionskasserne godt tilpas?

Når de står nede i kælderen under Niels Bohr Instituttet og snakker om kvantecomputing, kan de navnene på alle de store udenlandske investorer. Men de kender ikke de danske pensionskasser! Det er sådan en ny historiefortælling hos erhvervsminister Morten Bødskov. Og den er god, for den sætter hovedet på sømmet: Vi mangler danske pensionskasser på scenen og lidt af deres over 4.000 mia. til at skabe innovation, vækst og dermed stærke arbejdspladser. Vi har fuld beskæftigelse og høje lønninger, fordi vi lever af det sidste og det nyeste, som vi kan eksportere til hele verden. De midler spares op i vores egne pensionskasser – hvorfra de sendes til især USA. Her investeres de bl.a. i fonde, der så køber de næste sidste og næste nye virksomheder inklusive viden, HQ og arbejdspladser ud af Danmark. Hvor mange af den slags selvmål skal vi lave? Ovenstående er ikke direkte citater, men min tolkning af at høre erhvervsministeren tale til pensionskasserne. Og jeg synes, det er fantastisk godt, at Morten Bødskov efter iværksætterreformen nu sætter lige det der manglede, dansk vækstkapital, på dagsordenen. Alvoren understreger han ved at fastslå, at vi desværre lever i en verden med statsstøttekapløb. 37 af 44 kritiske teknologier sidder Kina allerede på. 390 mia. dollars pumper USA frem til 2027 i meget effektive grønne IRA-statstilskud. 

Pensionskasserne vil givet svare med deres sædvanlige sang om, at de søger derhen, hvor afkastet er størst. Ja, men som Heartcores Jimmy Fussing siger i ugens Bootstrapping podcast #19, så er afkastet af venturefonde større i EU end i USA. Og DVK (Dansk Vækst Kapital), som snart skydes ud af EIFO til private, er skabt for, at pensionsselskaberne let kan investere i ventures. DVK har siden 2011 givet tæt på 20 % IRR. Så er pensionskasserne økonomisk og politisk tonedøve? Vil de absolut vente, til det lovmæssigt bliver skrevet ind, at de – ligesom i øvrigt FED, den amerikanske centralbank – også skal skæve til arbejdspladser, til at de danske pensionisters børn skal kunne gå på arbejde?

 

Ny skat fra helvedes mørke – nu bare på krypto?

I et nyt forslag om beskatning af kryptovaluta – der ligner lagerbeskatning til forveksling – vil skatteminister Rasmus Stoklund (S), så ironisk som det end lyder, introducere en mere “tidssvarende model”: Kryptoejere skal beskattes af værdistigninger og -fald hvert år, uanset om de har solgt deres aktiver. Så hvis du har købt én bitcoin, der stiger 100.000 kr. det første år og falder 100.000 kr. det næste, skal du stadig betale 42.000 kr. i skat for den første stigning. Tabet kan ikke modregnes, da tabsfradrag kun kan bruges mod fremtidige gevinster, så du ender med at have betalt skat uden reel fortjeneste. Rasmus Stoklund kalder det kommende lovforslag for “mere retfærdigt og gennemskueligt“. En lidt sjov logik omkring et forslag, der formentlig bare medfører, at endnu flere trækker krypto ud på hardware wallets, så det ikke kan ses i nogle centraliserede platformes systemer! I næste uges Bootstrapping kommenterer skatteordfører for LA, Steffen W. Frølund sagen. Du kan nok godt gætte, han ikke er kæmpe fan af, at Danmark bliver første land i verden, der indfører lagerbeskatning på kryptovaluta!

 

Nu skal Gefion pløje hele den danske AI-muld ud

Jeg er i sin tid blevet viet ude ved Gefionspringvandet og kan derfor udenad, at frugtbarhedsgudindens fortjeneste, ifølge Snorres Edda, var at pløje Sjælland ud af Sverige. Nu tror jeg, Gefion AI-super computeren til 700 mio. kr. også kan blive mytisk. Den blev indviet i forgårs med de donerende, hhv. Mads Krogsgaard fra Novo Nordisk Fonden og Michael Dithmer og Peder Lundquist fra EIFO. De måtte så lade sig overstråle – eller nok sole sig i – at Nvidia-topchef Jensen Huang var fløjet ind og som AI-konge blev behandlet på niveau med vores egen konge. Sole sig i kongeglansen gjorde cirka alle de tilstedeværende. I al fald kan Huang med det danske efternavn som fornavn nu pløje sig gennem en uendelig strøm af selfies sammen med danske LinkedIn-notabiliteter. Fair nok; vi kommer – uagtet Novo-koncernen som verdensfirma – ikke p.t. højere på det globale erhvervslivs hype-himmel. 

Gefion skal sikre, at Danmark kommer med i front med forskning og innovation i AI. Computeren er så centrum for Danish Centre for AI Innovation (DCAI). Enevældig dronning eller direktør er Nadia Carlsten, taget fra den højtliggende Google-hylde i USA. Hvilke AI-felter skal udvikles her, hvad bliver prioriteterne mellem forskning og forretning osv. osv? Foreløbig har vi hørt om enzymer til at omdanne CO2 til metanol og hurtigere vejrvarsling. Det bliver lige dele sjovt og vigtigt at følge, hvordan der nu dybdepløjes!

 

Gå efter en co-founder-tilgang hos din VC – og lav reverse DD

Jeg kan godt lide, når founders har den her tilgang til deres valg af ventureselskab: ”VCs should feel like co-founders, providing 24/7 support, deep expertise, and talent networks” Det er en partner i Eleven Ventures, der kommer med rådet i How to spot the best VC fund for your startup?. Og ja, det er bestemt ikke altid en co-founder-attitude, som founders reelt oplever. Især ikke fra de udenlandske. En anden pointe følger logisk af den første: ”Do your own due diligence on potential investors—talk to their portfolio startups and focus on alignment beyond capital”. Det forsømmes bare ofte. Jeg oplevede i ugen Spaak, en spændende platform for politisk interessevaretagelse, hvor de gik mega grundigt til mig i en reverse DD på en svensk venturefond. Det aftvang respekt – også i Stockholm! 

 

Bootstrapping Boom – og BA’er som helte

Bootstrapping Boom kunne handle om de dejlige læsere og ny Plus medlemmer af dette nyhedsbrev og vores podcasts med Industriens fond – men det refererer nu til en mini-undersøgelse af EU-startups på LinkedIn, der viser, at: ”More and more founders seem to be favouring building their companies via bootstrapping and without outside funding”. Det er vel en logisk konsekvensen af markedsvendingen, af at vi er tilbage på før-corona niveau i startup-land. Hvilket jo så også har sine sunde sider i forhold til dengang, det gjaldt om at brænde flest mulige penge af. Bootstrapping er ikke så dårligt. Rigtige helte er så business angels. Det citerede advokat Frederik Hasling, Mazanti-Andersen, en venturefonds partner for i går. Og vi private investorer forsamlet hos Danske Bank nikkede selvsagt. Pointen var, at hvis ingen tør tage den første høje risiko og investere, er der – trods al bootstrapping – kun få startups, der for alvor lykkes med at kommercialisere og skalere. Banalt, men måske ofte lidt overset.

 

Harris/Trump valget. Den kyniske udgave

Der er et dusin dage til det valg, der lige nu opleves som mere vitalt for os end alle sogneråds-, folketings- og EU-valg tilsammen. Det er det også geo- og sikkerhedspolitisk både i forhold til Rusland og Kina. Og det er også vigtigt erhvervspolitisk. I Danmark lever vi især af at sælge innovative produkter – ny medicin og apparater, ny grøn tech fra vindmøller til pumper. Så valget mellem toldmure og IRA til grøn omstilling er vigtig, ligesom indgreb i medicinpriser. Det samme gælder reguleringen af softwareudvikling. AI, krypto mm. får mere frit spil under Trump – knap så meget under Harris. Men reelt ser begge på tech ud fra en national sikkerhedsvinkel op mod Kina. 70 % af tech miljøet bredt hepper dog på Harris, viser afstemning i ugen i The Information. Større dele af big tech der ellers som Bill Gates var demokrater, er efterhånden med Trump. Med Elon Musk (verdens rigeste person, hvis Tesla-aktier steg 22% i går) i spidsen på den mest platte måde. Givet til pæn irritation for selvforståelsen hos mange andre Tesla-ejere end mig. Det bekræfter så, at tech og big tech nu engang ikke er det samme. 

Men – nu kommer kynismen – valget betyder mindre for nationaløkonomien som helhed. De finansielle markeder vil tage udfaldet ret afslappet. Den amerikanske forfatning betyder, især når der ikke er samme flertal i Kongressen, at det er svært at lave store reformer. For det er ikke politikerne i Washington, der skal udvikle – det skal markedet. Danske Bank har lavet nogle scenarier ud fra udfald. Og sådan forsimplet vil Trumps politik betyde skattelettelser og importrestriktioner, der på kort sigt vil booste aktiemarkedet, men nok også løfte renterne. Harris vil betyde højere selskabsskat, men større forudsigelighed og vil dermed på sigt formentlig være bedre for finansmarkeder og finansiering. Men det er markedet, ikke præsidenten, der styrer økonomien. Spændende er det anyway.

 

Hvor er venturemarkedet i dag – eller Jimmy Fussing for president 

Vi havde en, hører vi fra en del, fin podcast sidste fredag med Jimmy Fussing, bl.a. om manglen på vækstkapital i EU. Hans Heartcore Capital opererer fra Stockholm til Paris, hvorfor hans vurdering af markedet er nok så bred. Jimmy kunne bl.a. konstatere det, du selv kan se på Bessemer Cloud Index, at vi er tilbage på 2017-niveau i markedsværdier og multipler. Det er godt for megen realisme, og knap så godt for dem, der blev finansieret på toppen i 2020-21. 

I mellemtiden er Jimmy Fussings Heartcore så præmieret med at være i top 10 i verden som fond. Det er Dow Jones Venture Performance Rating – og performance er et godt metric, når man selv skal rejse næste fond. Tommy Andersen, byFounders var inde på noget af det samme i podcast #3 Tommy Andersen – Vil danske venturefonde hjælpe blødende startups?, altså at vi kommer til at se en koncentration af danske venturefonde. Ikke alle vil kunne rejse deres næste fond med det marked vi har.

 

Multimodal AI – fra langhårede skriverier til fed fintech samtale 

Hvis du nu alligevel synes, det her Bootstrapping nyhedsbrev er alt for langt og træls at læse, så kan du ikke bare få det læst op, men formidlet som en samtale og småsnak mellem to engagerede AI-værter!! Googles NotebookLM har fx introduceret en funktion kaldet “generate conversation“. Du kan se en intro lavet af min mangeårige kollega, KU-lektor Brian Due i det nye tidsskrift Copenhagen Review of Communications, Jeg tror, det vil vinde indpas i masser af brugerinteraktioner. Lunar Banks 950.000 kunder får nu som de første bankkunder i Europa adgang til at konversere med en OpenAI-robot. Mon ikke Monzo der lige har handlet secondaries med en værdisætning på 50 mia. kr. og Revolut ditto bare med hele 300 mia. kr. i valuation, har muskler til at følge Lunar? Ewan MacLeod udsender et Conversational AI News, der følger udviklingen. Han talte fx om brugen i fintechs på Copenhagen Fintech Week. Glæd dig: I fremtiden kan du få den her artikel hørt som en slags podcast-diskussion. Vi kan selvfølgelig også helt nedlægge artiklerne og kun lave podcasts! 

 

Northvolt & Klarna. Hvad har de svenske darlings gang i?

Northvolt kæmper på kanten af rekonstruktion, som et af flere eksempler på det, jeg sidst kaldte den perfekte storm mod EV-industrien. ATP, Danica og PFA bliver selvfølgelig nu skoset af dansk presse for hhv. deres ejerskab og lån til Northvolt. Jeg vil hellere rose. For hvilke andre institutionelle turde tage risiko og investere i den mega-trend, der lige meget hvad som investeringstema vil dominere vores levetid? Men måske blev der her kigget for meget på, at founders kom fra Tesla. Gigafabrikker blev bygget, før der var produceret et battericelle. For dårlig tech blev købt fra Kina. Markedet var der ikke endnu. Britishvolt gik ned i 2019, uden at man tog ved lære. Men det er let at være bagklog. Vi er mange, der er rejst op til Northvolt og bagefter har klappet i vores små hænder. Lige nu forlyder det – som Bloomberg berettede i går – at Goldman Sachs (der ejer små 20 %) og de andre investorer henter aktier i Northvolts fabrik i Quebec som sikkerhed for en foreslået bridgerunde på omkring 300 mio. dollars. I en eller anden reduceret form og konstruktion skal den svenske batteristartup nok blive ført videre. 

Klarna har været nede og på vej op igen med sigte på en børsnotering næste år i New York. Her er konflikten intern mellem co-founders. CEO Sebastian Siemiatkowski lægger op til selv at få en bonus på den gode side af 200 mia. DKK, ifølge Bloomberg News. Ja, det er mia. ikke mio.! Stridens æble er ikke bare bonus, men også hvor meget kontrol, Siemiatkowski skal have i det børsnoterede selskab via super stemmerettigheder. Han fik i går på en ekstraordinær generalforsamling flertal for at få vippet repræsentanten for sin co-founder ud af bestyrelsen. Ikke alt var pænt konsensus-svensk denne uge.

 

Impact præmiering af Nordic Alpha – reducering af Green Hydrogen Systems 

Vi står med et skrigende behov for tidlig vækstkapital i Danmark til grøn industriel omstilling i hullet mellem venturefonde og buyout fonde. Der er dybest set kun Nordic Alpha Partners – men de er så også aktive i hele Europa. Så det er fortjent, at de med deres value creation for grøn reindustrialisering på markedsvilkår – udfoldet flere gange i Bootstrapping – i ugen blev ”Impact Fund of the Year 2024 In Europe” . De har, som Laurits Bach Sørensen fremhæver på LinkedIn,“fuelled more than EUR 1 billion into the green transition, abated 1 million tons of CO2 and created close to 1000 new jobs” og nævner Wiferion og Spirii. Men ikke Green Hydrogen Systems, som vi med deres elektrolyseanlæg med startup-briller ofte har set på som ‘vores lille Northvolt’. Nordic Alpha finansierede dem fra 2019 og bragte GHS på børsen i 2021. Men som jeg skrev om Ørsted m.fl. sidst, må mange i EU nu rebe de grønne brint-sejl. Omsætningen i GHS er ikke som formodet i børsprospektet 1 mia. kr., men kun lidt over 100 mio. kr. Så nu skal omkostninger og dermed bemanding cirka halveres. Og der skal inden længe tilføres 300 mio. kr. i ny kapital. Brintmarkedet kommer – men langsomt. Det har vi oplevet før med nye teknologier. Her er det ’trælse’ bare, at brintomstillingen kører i Kina og USA, og den er så afgørende for de klimareduktioner, vi skal nå.

 

Er investorerne i Nordic Eye stadig indforstået glade?

Investorerne i Nordic Eye kunne i sommer se et Deloitte-godkendt ’23 regnskab – med mange forbehold for Bellabeat – med aktiverne nedskrevet fra 3 mia. kr. til 900 mio. kr. Og dermed mindre værd end indskuddene. Hvordan er det gået siden? I forbindelse med Q2 orienteringen fra Nordic Eye tog jeg for afvekslingens skyld ”sølvægget” i fond 1 Blue Ocean Robotics op. Dele af robotindustrien har det skidt, og selskabet har nu akkumuleret et samlet underskud på 500 mio. kr. Nordic Eye har optaget lån hos A.P. Møller til at støtte casen. Jeg kunne også have fremdraget AirHelp, en god case, der ved en exit kan give nogle hundrede millioner kroner til Nordic Eye. 

Vigtigst af alt er dog “guldægget” Bellabeat, der som bekendt post-Warnøe er nedskrevet med 73 % til 7 mia. kr. Der er ikke nye nedskrivninger efter 1. halvår, men omsætningen i Bellabeat er faldet med 42 % i Q2 ift. Q2 2023 – og bundlinjen har samme tendens. EBITBA faldt 114 %. Nordic Eye forklarer, at der er forskellige marketingstrategier i spil, som vi vil se resultatet af i Q3. Ok, vi venter. Det gjorde Berlingske Business ikke. Her blev underskuddet over et år parret med faldende omsætning, kaldt ”den rene dødsspiral”. Udtalelsen kom endda fra min gennem mange år bekendte, meget stilfærdige Frederik Aakard, Mr. M&A for SMV’er. Nordic Eyes Anders Kaasgaard fandt modsat, at det var et ”udsving i økonomisk performance, som vores investorer er helt indforstået med.” Er de? De 400 kan i hvert fald ikke gøre meget andet end vente.

 

Fra Christian Frigasts tænketank til Erhvervslivets Tænketank?

Mange læsere vil nok vide, at Christian Frigast, Mr. Kapitalfond i Danmark, skabte Axcels storhed. Og tillige efter finanskrisen en tænketank Axcelfuture til at støbe politiske kugler. Frigast er også hoveddriver for lobbyforeningen Aktive Ejere, der skal forsøge at få tankerne politisk igennem. Senest slugte Frigast i sidste øjeblik halvdelen af de 1,2 mia. kr. i iværksættereformen til at få afskaffet den såkaldte iværksætterskat på udbytter fra unoterede selskaber. Det lød jo smukt, men hvem har interesse i det, da startups aldrig udbetaler udbytter? Det har kun kapitalfonde! Så det, erhvervsministeren kunne udråbe som en sejr for IværksætterDanmark – og for Socialdemokratiet, da den ikke ændrede på genikoefficienten (det i DK hellige mål for ulighed) – havde reelt kun én modtager: Christian Frigast og hans buy-out kolleger. Enhedslistens Pelle Dragsted, af alle, har da også lige stillet spørgsmål fra folketingets talerstol til Bødskov om, hvem den reform lige gavnede? Anledningen er, at folketinget lige nu behandler L28, som er koden for den økonomiske implementering af iværksætterreformen. Det skal jeg nok vende tilbage til.

Så ikke uden grund er Christian Frigast lidt mytisk. Hans Axcelfuture tænketank, dygtigt ledet af Joachim Sperling, er i øvrigt lige rebrandet under det måske ikke så sexede, men dog ret smarte navn “Erhvervslivets Tænketank”. Den har i øvrigt “fuld organisatorisk og økonomisk uafhængighed med støtte fra over 25 partnere,” som Novo Nordisk Fonden, Augustinus Fabrikker og PKA. Jo, men hvem er så formand for den fuldt uafhængige tænketanks bestyrelse af corporate topfolk: Det er selvfølgelig Christian Frigast. 

 

DK er en rumfartsnation. Dog langt fra Space X

Regeringen mener, ”Danmark skal være en rumfartsnation”og har lanceret en rumstrategi. Jeg mener, vi allerede er det og har fin forskning på DTU, AAU, AU og SDU samt flere hundrede niche-rumselskaber, fx Ticra, North Propulsion og Quadsat. Og vi har 14 satellitter i omløb. Men mange stater går ind i rumindustri-kapløbet, og kommercialiseringen kan jo givet accelereres. McKinsey mener, rumfartsindustrien vil overhale olieindustrien – den sidste burde jo også blive meget lille. Thomas Hofmann-Bang, Industrien Fond har set, at feltet mangler “en kommerciel revolution” og er sammen med staten største bidragyder bag det nye projekt Space Commercialisation Denmark. 

Få stater vil dog kunne matche Elon Musks private investeringer i Space X. Den senest testede kæmperaket kan fyres af igen og igen, som var den delvis et rutefly. Han sender 40 % af alle verdens ca. 250 årlige opsendelser ud. Til gengæld er han igen-igen forsinket med sin selvkørende Robo-taxi. Det varer flere år, før han kan præstere et match til den, Waymo og Uber kører i Austin, Texas. Der har min hustru amerikansk udvekslingsfamilie, så måske kan jeg en dag få en rakettur over for at prøve en Robo–taxi!

 

Michael Moesgaard og 3. generation

 Vi har lavet en podcast, der kommer næste uge, med Michael Moesgaard Andersen, serie-iværksættter og -investor, om hans kommende bog Ikoniske danske iværksættere og deres DNA. Michael karakteriserer flot tre generationers fællestræk og forskelle. Vi snakker i podcasten selvsagt mere om founders af Unity og Trustpilot end af ØK og Maersk. Men Michael må jo konkludere, at vi i Danmark lever på nåden af fortidens iværksætteri. 3. generation måtte som bekendt flytte til USA, og hvordan skal vi nu skaffe kapital til 4. generation, spørger han? Ligesom Draghi-rapporten gør i EU. Og som – jf. ovenfor – selv erhvervsministeren er begyndt på!

 

Mydefence. Bemakers. FarmDroid. 4. generation med sej tech!

Nu er der jo heldigvis nogle herhjemme, der lykkes med at komme et godt stykke med deres innovationer. Jeg fremdrager lige tre startups, jeg har bemærket i ugen.

Morten Stengaard, founder af Bemakers har rejst 26 mio. kr. bl.a. fra 3Shape founder Tais Clausen og Peakon-founder Kasper Hulthin. Platformen får lokale brands indenfor drikkevarer ud på globale markeder. Helt ned til størrelser som Nordisk Brænderi, min gode gin nabo oppe i Hanherred – deroppe hvor Kasper i øvrigt er opvokset.

Jeg har en svaghed for FarmDroid, som vi har haft som ugens startup, og som blev årets startup i EY Entrepreneur of the Year i 2021. Nok fordi FarmDroid er sådan lidt en Klods Hans agtig historie om de to brødre Jens og Kristian Warming, der nørdede med skrot i en lade i Vejen. Nu sælges deres solcelledrevne så- og lugerobot i mere end 20 lande på tre kontinenter og agtech selskabet har rejst 80 mio.kr. bl.a. fra EIFO. ”FarmDroid reducerer drastisk brugen af sprøjtegifte, samtidig med at det er en økonomisk attraktiv løsning for landbruget,” siger ex-founder Caroline Søeborg Ahlefeldt, investeringsansvarlig i EIFO.

Dan Hermansen er founder og CEO af MyDefence, der ligger oppe på solsiden af Limfjordsbyen, altså Nørresundby. Han har i sommer lavet en multicifret exit. Samtidig med at jeg de to sidste dage har haft fornøjelsen af hans aktive deltagelse på Danske Banks Investor Academy, stod hans billede i Børsen, fordi han åbner MyDefence kontor i Ukraine. Det helt rigtige sted at placere sig, når ens produkt fx kan ligge i rygsækken på en soldat og identificere angribende russiske droner og ødelægge deres navigation! Dansk tech når det er bedst!

 

Female Founders kalder friske investorer

Der er utrolig mange dygtige female founders. Jeg sad i ugen til Tech Nordic Advocates pitch event hos Nordea og oplevede bl.a. Nanna Ulsøe fra RoccAI og Marianne Fibæk fra PhoneStamp. Sidste fik jeg fx sammen med Lasse Bolander – mangeårig COOP m. fl. formand, nu DanBAN-investor – chancen for at udspørge. Og der var bare ikke det, Marianne ikke havde gennemtænkt og tjekket. Tech Nordic Advocates har mange andre events, bl.a. deres store Women’s Entrepreneurship Day Summit and Pitch Competition 15. november sammen med DanBAN. Her pitcher 12 startups om to priser.

InTech Founders har deres demodag 2024 den 30. oktober hos EIFO. Der er 8 female founders i spidsen for: After Class; Cacto Health;Geen; Halmos; Involved; MOAI; My Inner Me og Thora Health. Tilmeld dig her.

 

Digital Tech Summit i Øksnehallen

De kalder sig ”Danmarks største deep tech-konference”, og det skal nok passe, da de forventer 6000 besøgende. ”30.-31. oktober mødes universiteterne, industrien og videnskaben i Øksnehallen i København” hedder det. Jeg forstår ikke helt, hvad forskellen er på videnskaben og universiteterne, men jeg forstår, at AI og supercomputing er højt på dagsordenen. Og jeg kan se, der er mange key notes fra meget kloge hoveder, herunder også mange praktisk kloge founders, VC mm. Og jeg synes i al fald, at det er godt, universiteter (og videnskab) og dermed mange studerende vil række ud mod praksis og sætte deres dybe deep tech og anden viden frem. Så velkommen dernede, hvor kvæg blev slagtet i gamle dage. Du bliver ikke pelset. Deltagelse er gratis! Du kan tilmelde dig her
 

Fik du ny information, så godt. Vidste du det hele, blev du bekræftet. Også godt. Vi har så vildt et startup-landskab at overskue som i Heyfundings infografik. Men for nu også at slutte kort og overbliksagtigt: Vi er såmænd bare founders, investorer og andre gode aktører! Så ha’ nu en smuk weekend, til vi igen mingler ude i det altid herlige økosystem…