Danske Tech Startups og GoMore havde inviteret politikere, startups og rådgivere til debat om miseren om skattekreditten. Frustrationen var til at føle på for de softwareudviklende founders, der udlagde problemerne ved ordningen foran tre skatteordførere. Det bliver til sommeren 2025, at regeringens arbejdsgruppe, der skal kigge på den nuværende ordning, rapporterer

Medarrangør Reza Norouzi fra GoMore har oplevet at de skulle tilbagebetale deres ellers godkendte skattekredit på 3,9 mio. kr. samt påløbne renter på 800.000 kr. Så GoMore må siges at tilhøre den klub af startups, der har oplevet absurditeten i den ordning om skattekredit, som vi her på Bootstrapping har forfulgt i flere år nu.

”Skattekreditordningen er gået fra at være en hjælpende hånd til selskaber, som har skabt noget nyt, til at være en tikkende bombe, som SKAT, årevis efter at have godkendt og udbetalt, anlægger sager for at kradse ind igen. Ordningen er så sløj nu, at de ramte cirka 1.600 selskaber, som lige nu er udtaget til kontrol for det seneste år med SKAT, hvoraf flere 100’er formentligt er svævende mellem nødlidende og dødsdømte”, har ordene efterfølgende lydt fra skatteordfører, LA, Steffen Frølund på Linkedin .

Så er den vist strammet så meget den kan, for stadig bør founders bestemt overveje at søge skattekredit og superfradrag – som vi før har guidet til – trods den risiko der er, når man udtages til kontrol. Men alvoren var ikke til at tage fejl af i høringen, hvor Frølund var sammen med Mohammad Rona, skatteordfører for Moderaterne og Serdal Benli, skatteordfører for Socialistisk Folkeparti. De blev bl.a. godt suppleret af revisor Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton og Claus Pilgaard, Nielsen Nørager, samt iværksættere som Jørgen Bødker, Eikonice, Jan Helmer, Atobi og Michael Heiberg, Ocean.io.

Arbejdsgruppen nedsættes tidligt i sommeren 2025

De tre politikere kom i debatten med velmente forslag, og mere end antydede, at situationen mildest talt er uholdbar, og at de gør alt, hvad de kan for at presse på for, at der kommer en ændring.

Men der er lange udsigter igennem bureaukratiet for de mange selskaber, foruden de 1.600 startups, der er udtaget til årlig kontrol, og sidder i en limbo-situation, der opleves meget vilkårligt, med de seneste domme hvor enkelte software selskaber har fået medhold, mens de fleste afvises.

Selv ordførerne til høringen hos Danske Tech Stratups så lettere forbavsede ud omkring udsigterne. Fra skattepolitisk chef hos Dansk Erhverv, Jacob Ravn, – der netop havde talt med toppen i Skatteministeriet om sagen – kunne vi forstå, at arbejdsgruppen, der skal se på en ændring af skattekreditten, regner med at rapportere inden sommerferien i 2025. Det hjælper næppe de selskaber, der lige nu sidder i saksen.

Utilfredsheden stod malet i ansigtet på CEO i Ocean.io, Michael Heiberg ved den melding. Heiberg og Ocean.io har udviklet deres egen AI-software sammen med amerikanske forskere på Stanford University. Alligevel er de en af de startups, der har fået tomlen nedad af SKAT.

”Vi har lige sat kontor op i San Francisco, og vi kan ikke vente til efter næste sommer med at få en afklaring. Hvorfor skulle vi blive i Danmark lige nu, når vi skal betale 4 mio. kr. tilbage i skat? Alle ved, hvor hyper mobil software er. Selskaber kommer til at flytte deres arbejdspladser ud på denne her baggrund”.

 

Kæmpe kontrolapparat sat i gang

”Man bad SKAT dysse gødning ud over de danske startups, så de kunne blomstre. De kom med round-up”, lød det derfor fra Heiberg, der talte som Moses foran Det Røde Hav, mens skatteordførerne noterede ned på deres blokke, mens de var i høring.

Det samme var tilfældet, da fx Morten Høgh-Petersen, Grant Thornton, udlagde sine erfaringer og løsningsforslag baseret på sin praksis med tech-startups siden 2012.

Høgh-Petersen har siddet med mange skattekreditsager, og set hvor vigtigt ordningen er for tidlige startups og oplevet mange founders, der er frustrerede, når softwareudvikling ikke af SKAT anses for innovativt. Som kendt fra pressen har han kendskab til flere sager, hvor software-startups har måttet dreje nøglen om følge af tilbagebetalingskravene.

“Som revisor er jeg bekymret for skattesnyd og fejl. Der må meget gerne være et kontroltryk og kontrol fra SKAT. Men ved ll8x skal man bruge 1 mio. kr. for at få 220.000 kr. udbetalt, det gider få svindlere – trods alt”, siger Høgh-Petersen.

 

Staten taber ikke ved ordningen – men det gør startups

Det er, betonede Høgh-Petersen på mødet, som om, man anser skattekreditten for en engangsudbetaling, men det er jo et lån fra staten og ikke en gave. Alle modtagende startups kommer jo automatisk til at betale skattekreditten tilbage, hvis de bliver en succes og har overskud i fremtiden. De har jo ”solgt” deres fremførbare underskud, så hvad er risikoen reelt? Bortset fra de startups som lukker ned og derfor ikke betaler tilbage. Men selv i de tilfælde bruges skattekredit-pengene primært på løn (som giver staten indtægter til kildeskat og moms), så tabet for staten er i alle tilfælde begrænset, lød opfordringen fra Høgh-Petersen:

”Skattekreditordningen er netop fokuseret på innovativ og risikofyldt forskning og udvikling, og det er derfor lidt absurd at tage penge fra SaaS-startups, der statistisk er de kommercielt stærkeste og oftest kan betale tilbage, mens meget risikofyldte startups fx indenfor biotech uden problemer kan få skattekreditten i mange år, selvom sandsynligheden for at de lykkes måske mere er en lodseddel.”

Alle til høringen var enige om, at skattekreditordningen har gjort stor gavn i at medfinansiere tidlige tech-selskabers udvikling, i et dansk kapitalmarked, hvor der mangler risikovillig kapital. Men hvorfor afskære den del af startups som mest sandsynligt kan betale skattekreditten tilbage (softwarevirksomhederne), fra også at få glæde af ordningen. Den dogmatiske behandling af software, og de seneste domme hvor SKAT har tabt til softwarestartups, har skabt en situation, der skader det danske startupmiljø særligt indenfor software, AI mv.

 

Politikere skal tage stilling

Politikere har givet SKAT en myndighed på et tvetydigt lovgrundlag, de ikke har kompetencerne til at løfte. Konsekvensen er, at startups knækker nakken på at være i et ingenmandsland, som tilfældet nær var med startuppen Eikonice, hvis omkostninger til sagen langt oversteg, hvad de fik i skattekredit.

Lige nu skydes der gråspurve med kanoner, og måske bør man lade de startups, der er udtaget til kontrol, gå fri. Man bør sløjfe tilbagebetalingerne eller i det mindste udskyde den – om det så er med en rente på, lød det bl.a. fra flere stemmer i salen.

På den længere bane kan man så håbe, at politikere får taget stilling og tager definitionsretten af innovation fra SKAT. Det vil i hvert fald Steffen Frølund, LA, kæmpe for.

Innovation vil aldrig kunne defineres, som det lød flere gange i salen – især ikke fra menige medarbejdere i SKAT, der har fået firkantede definitioner med sig fra Christiansborg.

”Innovation kan godt være et nyt produkt, udviklet på baggrund af en kendt software, som potentielt kan vise sig at blive en perspektivrig vækstvirksomhed”, lød det fra Sine Linderstrøm, Dansk Industri. Hun meldte ud, at DI i hvert fald kæmper for en bredere definition, som er klar og enkel at forstå. Og så er man nødt til at arbejde for en form for kategorisering for selskaber, der skal kunne få skattekreditten, så det ikke slører for resten